Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kennedy ville klinke de katolske skår til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kennedy ville klinke de katolske skår

Siden Ted Kennedys begravelse i den store katolske kirke i Mission Hill ved Boston har amerikanerne diskuteret hans religiøse og politiske arv. Den politiske patriarks katolske opvækst og hans kontroverser med kirken, især i spørgsmålet om abort, spiller her en afgørende rolle. --

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Familien Kennedy gjorde for USA's katolikker, hvad Obama har gjort for den sorte befolkning. Alligevel er Edward Kennedy et omstridt ikon blandt sine amerikanske tros-fæller

Siden senator Edward "Ted" Kennedy døde i slutningen af august, har amerikanerne haft travlt med at granske hans farverige liv og gerning. Ved sin død var Kennedy kendt som "det progressive Amerikas stemme og samvittighed", og i løbet af sine 46 år i Senatet stod han bag hundredvis af love og lovforslag til gavn for Amerikas svageste grupper. Ted Kennedy var også en god hjælp for præsident Obama i forsøget på at gennemføre en sundhedsreform, og Obama har på sin side ført an i den massive hyldest, der er blevet Kennedy til del.

Men hvad er det så, den legendariske politiker vil blive husket for? Kennedy selv håbede, at hans tro ville være en del af det.

Ted Kennedy var yngste søn i en fremtrædende irsk-katolsk familie fra Boston, og det celebre og det katolske fulgtes ad gennem hele hans liv. Som syvårig var han til førstekommunion hos pave Pius XII i Rom, han blev begravet af en kardinal, og trods et skandaleombrust liv opgav Kennedy aldrig sin kirkegang. Tilsvarende byggede hans store anstrengelser og mange triumfer som lovgiver inden for sundhed, undervisning og immigration også udtrykkeligt på katolsk sociallære med dens forestilling om et samfund bygget på kærlighed, retfærdighed og sandhed.

Annonce
Ted Kennedy var også en nyttig politisk rådgiver for de amerikanske katolske biskopper, og i kommentarerne herfra er det hans robuste venskab, der typisk trækkes frem. Mange af biskopperne tilhører en generation, der så, hvordan Ted Kennedy i lighed med sine brødre, præsident John F. Kennedy og senator Robert Kennedy, i 1960'erne banede vejen for, at katolikker kunne komme til tops i den amerikanske politiske elite, der ellers var domineret af protestanter fra østkysten. Halvtreds år senere skulle præsident Obama gøre det samme for USA's sorte befolkning, stærkt støttet af Kennedy.

Der, hvor vandene for alvor skiltes mellem Kennedy og hans katolske bagland, var i spørgsmålet om fri abort. Så sent som i 1971 skrev Kennedy til en vælger, at "ønsket eller uønsket, så tror jeg, at menneskeligt liv, selv i dets tidligste form, har visse rettigheder, som vi må anerkende – retten til at blive født, til kærlighed, retten til at blive gammel".

Siden skiftede Kennedy spor som så mange andre demokratiske katolske politikere, og selvom halvdelen af de amerikanske katolikker i dag har lært at leve med fri abort, har den anden halvdel svært ved at tilgive Kennedy, at han blev en af dens fremmeste forsvarere.

I en klumme i The New York Times mindede meningsdanneren Ross Douthat om, at Ted Kennedys storesøster, Eunice Kennedy Shriver, som døde 13 dage før sin lillebror, i 1992 var med i det sidste store forsøg på at få det demokratiske parti til ændre holdning i abortspørgsmålet. "Det er værd at overveje, om abortpolitikken havde været anderledes, hvis Ted havde delt blot nogle af sin søsters betænkeligheder," noterede den konservative klummeskribent.

Hvordan så Ted Kennedy sig selv i religiøs forstand efter næsten et halv århundrede i centrum af amerikansk politisk?

Da præsident Obama i juli var i audiens hos pave Benedikt XVI, overrakte han paven et personligt brev fra Kennedy og bad Benedikt om at bede for den døende senator. Den historie blev rapporteret bredt i medierne, og dele af brevet blev læst højt ved Kennedys begravelse på Arlington-kirkegården. Heri skrev Kennedy blandt andet, at "til trods for mine fejl i menneskelig henseende er jeg aldrig holdt op med at tro på og respektere min tros afgørende læresætninger".

Alt tyder på, at Ted Kennedy af hensyn til sit eftermæle, sin familie og mange af sine vælgere ønskede at gå i sin grav med sin katolske identitet intakt. Noget andet er så, at det sidste ord i den sag næppe er sagt. Dertil fylder familien Kennedy alt for meget i nyere amerikansk historie.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art., skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​