88-årig i livtag med Grundtvig

"Nyaars-Morgen" udkom i 1824, og selvom det blandt kendere regnes for et hovedværk i Grundtvigs omfattende forfatterskab, er det de færreste, der har læst det. For fyldt som dette drømmeagtige visionsdigt er med dobbelthentydninger, bibelcitater, henvisninger til den nordiske mytologi og så videre, kræver det noget af en indsats at få hold på. Litteraturforskeren Aage Henriksen har ligefrem kaldt værket for "en dødsfælde. Hvis man først kommer ind i dette 312 strofer lange digts symbolverden, så er der en erfaring for, at man aldrig kommer ud. Der er fundet forskere derinde!". En af dem, som dog er kommet "ud igen" er Sune Auken. Han gennemgår digtet i sin Grundtvig-disputats "Sagas spejl. Mytologi, historie og kristendom hos N.F.S. Grundtvig" fra 2005, og har kaldt "Nyaars-Morgen" for Grundtvigs betydeligste værk ved siden af salmerne.

Nu kan læseren så måske hente hjælp i Kristian Schultz Petersens engelske oversættelse. Schultz Petersen forklarer, at han i sin oversættelse er tættere på Grundtvig, end hvis han i stedet havde valgt at skrive en "nutidsoversættelse" på dansk.

– En omskrivning til nutidsdansk ville ødelægge Grundtvig. Derimod er det gamle romantiske engelsk, som jeg har valgt til min oversættelse, det, der minder mest om Grundtvig, og det er så enkelt, at alle danskere, der kan bare lidt mellemskoleengelsk, kan læse det, siger han.

I øvrigt er "Nyaars-Morgen" slet ikke så ufremkommeligt, som man vil gøre det til, mener Schultz Petersen.

– Men det er det sælsomste, det mærkeligste digt, der er skrevet på dansk, fordi det er et digt om kristendommens indførelse i Danmark for første gang, og et digt, hvor hele skabelsesværket udfolder sig – og i stedet for blot at tale om det, oplever vi, at det folder sig ud i hele Grundtvigs poetiske billedsprog.

– Senere i livet gentager Grundtvig sig selv, men her er ikke ét overflødigt ord. I "Nyaars-Morgen" befinder vi os på toppen af Grundtvigs kunstneriske formåen. Jeg falder i søvn, når jeg læser Grundtvigs lange kedsommelige prosastykker, men jeg falder ikke i søvn over "Nyaars-Morgen", og jeg falder heller ikke i søvn over nogle af hans store salmer.

Kristian Schultz Petersen mener, at der i Danmark tales for meget om Grundtvig i stedet for at lade ham selv komme til orde.

– Det er det, der har været min ambition, at høre, hvad det egentlig er, Grundtvig siger. Der er jo ingen, der begriber Grundtvig i dag, men alle bruger hans navn, fordi han har sagt disse flommede ord om "frihed for Loke såvel som for Thor", og det er alle så glade ved. Alle skal jo have lov at snakke, og det er jo Grundtvigs skyld, at vi har ytringsfrihed, siger man, og vil man binde munden på de mest idiotiske udtalelser, så henviser man til, "at sådan siger eller gør vi ikke i Grundtvigs fædreland"! I Grundtvigs fædreland? De fleste aner ikke, hvad der foregår i det, de kalder for "Grundtvigs fædreland". De aner ikke, hvad der foregår her, fordi de aldrig har læst Grundtvig, og derfor ved de ikke, at det er her, vi finder det dybeste mørke, den dybeste ulykke, men også det vidunderligste lys.

Grundtvig skrev sig i "Nyaars-Morgen" ud af sin depression, men var "Nyaars-Morgen" ikke andet end en privat sygdomshistorie, var der ingen grund til at beskæftige sig med det, mener Kristian Schultz Petersen. Men i digtet binder Grundtvig sin egen situation sammen med sit folks historie og når frem til en hårdt tilkæmpet afklaring af sin kristendomsforståelse.

– Det overordnede tema er slagsmålet mellem mørke og lys, som jo er vores eksistensgrundlag, både som enkeltmennesker og som folk. Vil vi ikke forholde os til den realitet, ender vi som overfladiske mennesker, som kun kan tale om tingene i stedet for selv at leve i dem og deltage i kampen. Det er på mange måder der, vi er i dag. Vi er ikke med i tingene, men kan til gengæld tale om dem uafbrudt. Levende bliver vi imidlertid kun, når vi tør gå ud i yderpunkterne af vores tilværelse.

Grundtvig kendte depressionens mørke og bryder i "Nyaars-Morgen" ud i den altomfattende glæde over skaberværket, da lyset får overtaget og skærer sig igennem mørket og fortrænger det.

– Det er ikke naturtilbedelse, men Guds verden, der åbenbarer sig for den depressive. I lyset ser han pludselig Guds verden, der ligger for øjnene af ham, og oplever sin religiøse afklaring, som om kristendommen nu for første gang bliver indført i Danmark. Den var jo endt i fromme prædikener, mente Grundtvig, men i "Nyaars-Morgen" er det, som om kristendommen bliver genskabt.

Lyset og mørket bølger frem og tilbage i digtet, der bevæger sig fra det dybeste mørke til den jublende glæde: Nu får vi sommer, nu har vi dag, nu vokser der blomster på fjeld og på tag, og der vokser endog palmer! – og Grundtvig runder verset af med disse fantastiske ord: "Nu synger det Døde! Nu blomstrer det Øde! Nu Bjergene springer med Fryd!"

– Det er det store gennembrud, og naturligvis må jordbundne og kloge og indsigtsfulde danskere da ryste på hovedet. Det gjorde de også dengang.

Digtet slutter med billedet af marken med det bølgende korn, og et "Guds Fred".

– Han slutter i lyset, og i sin klippefaste tro på skaberværket: At frelse ikke har noget at gøre med min egen fromhed. Vi er frelst ved at give os skaberværket i vold og gå med i dansen: Ja, nu får vi sommer. Nu er kristendommen indført i Danmark!

steens@kristeligt-dagblad.dk

N.F.S. Grundtvig: "New Year's Morning – a song about a poet and his people", oversat af Kristian Schultz Petersen, som også har forsynet bogen med noter. Foruden "Nyaars-Morgen" omfatter bogen et appendiks med en oversættelse af "De levendes land", der også er skrevet i 1824. Vartovs forlag. 191 sider, 199 kroner.