Poul Götke |
8. september 2009
Vi trænger til at få genskabt troen på og tilliden til folkeligheden i Grundtvigs forståelse. Det hjælper Birthe Rønn Hornbech med på fortræffelig vis
I disse for vort land så betrængte tider, hvor amerikansk inspireret managementtænkning med dertil hørende fokus på umyndiggørende kontrol og kalkule er blevet indført i statsadministrationen og den offentlige sektor som en art totalitær og fladpandet sharia-lov, er det helt fantastisk, at der stadig er en minister, der interesserer sig for vores kulturelle tradition og åndelige ophav. Og slår et slag for den!
Birthe Rønn Hornbech, jurist af uddannelse, siden 2007 kirkeminister og minister for flygtninge, indvandrere og integration, og dertil en imponerende flittig forfatter med flere bøger bag sig, har skrevet en bog om N.F.S. Grundtvig (1783-1872), præst, digter og debattør: "Gud, Grundtvig, Grundlov. Statsmagt og åndsfrihed".
Bogen er inddelt i syv korte kapitler med titler som "Grundtvig og enevælden" og "Om den folkekirkelige frihed". Forfatteren skriver i forordet, at bogen ikke er en Grundtvig-biografi, men en bog inspireret af Grundtvigs værker og af hans taler. Og der er da også nok at blive inspireret af.
Grundtvig var en af de dominerende personer omkring tilblivelsen af Grundloven midt i det forrige århundrede. Vedtagelsen af Grundloven i 1849 markerede afslutningen på det despotiske enevælde til fordel for det konstitutionelle monarki og dermed udvikling af demokratiet, som med indførelse af parlamentarisme i 1901 var en realitet godt 50 år efter.
Grundtvig var et manisk-karismatisk menneske, som var optændt af en hellig ild. Han kastede sig med dødsforagt ud i den offentlige polemik og lagde sig ud med Gud og hvermand, herunder også de teologiske professorer, som sad på magten i datidens danske samfund. Og det kostede. Ikke bare på det karrieremæssige plan, men også med hensyn til retten til overhovedet at ytre sig. I mange år var han således pålagt censur. Ved siden af sine polemiske krige skrev han store historiefortællinger med Danmark som det centrum, hvorom verden drejede sig. Og ikke mindst digtede han salmer i tusindvis. Han er ubestridt vores mest produktive skribent.
Birthe Rønn Hornbech er fascineret af Grundtvigs radikalitet og kompromisløshed. Han vil friheden på alle planer, også – og ikke mindst – med hensyn til kirke og skole. Det vil han, fordi han stoler på, at sandheden vil sætte sig igennem. Og fordi han ikke tror på, at tvang kan føre noget som helst godt med sig. Det gælder i trossager som i alle andre sager. Rønn Hornbech citerer Grundtvig for, at "Tvang i trossager bekæmper ingenlunde mørkets børn, men kun lysets." Eller anderledes formuleret – og med anmelderens ord: tvangen til at tage burkaen af kommer primært til at gå ud over dem, der bærer et Dagmar-kors.
Grundtvig var som nævnt en radikal frihedstænker. Også på det kirkelige område. Egentlig var han imod, at kirken skulle fikseres konfessionelt, for det måtte være op til den enkelte menighed, hvilken præst de ville have. Det er det, man kalder for folkelighed, og det synspunkt deler Birthe Rønn Hornbech til fulde.
Vi trænger til at få genskabt troen på og tilliden til folkeligheden, altså den almindelige, frie, oplyste og ansvarlige borger, som var Grundtvigs hovedanliggende og hjertesag. Og som ret beset er Danmarks eneste råstof. Det leverer Birthe Rønn Hornbech et velskrevet og energisk bidrag til i denne debatbog, der er skrevet med hjerteblod.
Birthe Rønn Hornbech: Gud, Grundtvig, Grundlov. Statsmagt og åndsfrihed. 160 sider. 169 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag.kultur@kristeligt-dagblad.dk