Grundtvig er aktuel

Nogen rund fødselsdag er det ikke, men 226-årsdagen for Grundtvigs fødsel er alligevel en god anledning til at tage bestik af den store salmedigters relevans i dag. Sagen er nemlig, at han på en række områder er aktuel i religionsdebatten og i den politiske debat.

I religionsdebatten går hans frihedstanker stik imod den aktuelle tendens, hvor religionens plads i det offentlige rum søges indskrænket. For Grundtvig var retten til at tro afgørende, og han mente ikke, at det var myndighedernes opgave at lovgive om sindelag og indskrænke mulighederne for at udøve sin religion.

I den politiske debat er Grundtvig også aktuel. I Grundtvigs tid kunne man blive dømt for at agitere for demokratiet, og selv blev han også pålagt censur. Han kendte altså til værdien af ytringsfrihed indefra, en frihed, som man aldrig må gå på kompromis med. Men Grundtvig vidste også, at enhver form for flertalsstyre i sig rummer risikoen for at udvikle sig til sindelagskontrol, hvor de borgere, der mener noget andet end den herskende opfattelse, er i fare for at blive hetzet. I sin nye bog er Birthe Rønn Hornbech (V) inde på, at Grundtvig kan bruges som et værn imod demokraturet – altså den forgudelse af demokratiet som den eneste sande styreform, som man undertiden ser i den offentlige debat.

For det tredje er Grundtvig aktuel i universitetsdebatten. Eller rettere: her er han tordnende uaktuel, hvis man mener, at hans tanker har opbakning i universiteternes topledelse. Det har de desværre ikke. Grundtvig gik ind for åndsfrihed og vendte sig imod enhver topstyring, men i dagens akademiske virkelighed har friheden ringe kår.

Forleden slog Helge Sander (V) her i avisen til lyd for, at der skal forskes mere i dansk kultur og historie på landets universiteter. Han vil føre værdidebatten ind på det akademiske område. Det er en interessant tanke, og netop på Grundtvigs fødselsdag i dag ville det være forfriskende, hvis der blev oprettet kurser i "Nyaars-Morgen" eller andre Grundtvig-tekster.

Sådanne kurser har bare ikke en levende chance på dagens universiteter, hvor forskningen er faktura-styret, og hvor undervisningen dikteres af de studerendes ønsker samt af, om man kan skrive om sine forskningsemner på engelsk.

Det er en forskningpraksis, som samme Helge Sander har indført. Som det spørges i dagens avis: Ved Helge Sander overhovedet, hvordan bevillinger gives på universitetsområdet i dag? Den topstyring, der praktiseres, er en alvorlig indskrænkning af forskningsfriheden og bestemt ikke i Grundtvigs ånd.