Hvor er det herligt, at en sådan historie kommer frem.

Og hvor er Søren Krarup dog selvgod.

Netop, så kan man se forskellen. Ramsdal er medieliderlig - den slags ved Flemming Pless alt om. Så Søren Krarup har ret i, at det i Ramsdals tilfælde drejer sig om forfængelighed. - Men Tidehverv burde gøre noget for at forny sprogbrugen. Frekevensen af ordet "pjat" er alt for høj i det milieu.

Allerførst: Jeg glædes over den meget sobre artikel. Ingen kan komme og sige, at de er blevet påtvunget en holdning - alle er kommet til orde, og man kan som læser af avisen selv danne sig sin mening. Det er lige det der gør den store positive forskel mellem Kristeligt Dagblad og andre aviser. Tak for det.

Mon ikke Søren Krarup snart går på pension? Det er ikke til at holde ud at høre på hans ulidelige arrogance og tagen pertent på danskhed og kristendom.
Jesus elsker også dig, Søren, du behøver slet ikke gøre dig sådan "umage" for at (misfor-)tolke alt ned i mindste detalje. Slap dog lidt af!
Jeg foreslår, at du køber dig en dejlig bondegård på Læsø, og holder dit otium der i Morten Korch'sk idyl. Evt. med en malkeko af gammel dansk oprindelse.

God fornøjelse med det, Søren.

Jeg synes det er uhæderligt at tillægge folk motiver de ikke har.

Jeg synes det er så HYKLERISK.

@ Juma


Ja du har nok ret i, at det er uhæderligt at tillægge folk motiver som de ikke har, men strengt taget så ved du ikke, hvilke motiver Ramsdal har haft for at gå i medierne.

Han kunne jo sagtens have givet irakerne husly og undladt at udtale sig til pressen, dermed havde han stadig udøvet næstekærlighed, men han havde ikke reklameret eller "pjattet" (for at bruge Krarups ord) med den.

En personlig sidegevinst for Ramsdal ved en sådan strategi havde været, at han ikke var blevet sendt på 3 ugers tvungen ferie, og han havde nok heller ikke haft udsigt til at få en straffesag på halsen.

Det kunne være interessant at få at vide, hvorfor Ramsdal absolut skulle udtale sig til pressen og dens journalister samt skrive kronikker???

Måske fordi han ville retfærdiggøres???

Som du selv antyder, så kan vi intet vide med sikkerhed.

Men efter min bedste overbevisning, så tror jeg det meste af virakken omkring kirken var/er ganske ude af Ramsdals hænder - bortset fra den konkrete beslutning om at tillade irakerne at være i kirken.

Det er jo helt naturligt, at pressen ønsker en kommentar i ny og næ fra Ramsdal, og intet fordækt i, at han svarer. Der er ikke noget at sige til, at Ramsdal er frustreret.

Det der slår mig med historien om Søren Krarup er blot, at man pludselig ser sig i stand til at fortælle andre, hvilke motiver andre folk har for deres handlinger. Jeg synes det er SELVGODHED så det forslår. 'Vi' handler rigtigt, de andre er blot forfængelige???


Dem, der har gjort en dyd ud at 'lov er lov, og lov skal overholdes' - burde også kritisere Søren Krarup.

Det kan aldrig være ud af Ramsdals hænder at beslutte sig for om han vil udtale sig til medierne eller ej!!!

SÅ længe vi ikke kender motivet herfor kan det ikke afvises at SK har ret i sin påstand.

Lov er lov og den skal holdes, gælder for mig som en generel norm og er en lære, der i den grad skal udbredes og respekteres. Hvis man bryder loven på grund af ens samvittighed, skal man derfor ikke gå ud og reklamere med det. Man må leve med risiko for at blive meldt til myndighederne.

Reklamering for lovbrud eller lovændring ud fra religiøse argumenter á la Ramsdal fører til rent anarki og manglende respekt for de politiske institutioner.

Selvfølgelig skal der dog være muligt at kritisere en politisk afgørelse ellers låser man demokratiet og udviklingen fast, men man skal ikke gør det ud fra religiøse argumenter. Man må gør det ud fra faglige eller politiske argumenter.

Krarup burde nok have forholdt sig helt tavs om, at han selv havde modarbejdet myndighedernes afgørelse. Nu kender jeg ikke den konkrete sag om Peter Fergo, men det er interessant at kræve, at tidehverv støttede præsten fordi de ønskede en alternativ vurdering. Dernæst er der ifølge mig også forskel på omfanget af den ydelse som staten skal yde til egne borgere og udlændinge. Mit argument herfor er ikke betinget af, at jeg betragter danskerne som bedre end udlændinge. For det gør jeg ikke. Det er derimod økonomisk og territorielt, hvilket betyder, at jeg vil ikke ofre de samme midler på udlændinge som på danskerne. På trods af globalisering osv er jeg stadig bundet til DK, og jeg foretrækker at yde mest hjælp til de mennesker jeg reelt er tættest på (ikke tæt på qua medierne, men geografisk). Min begrænsning til danskerne er simpelthen betinget af en Selverkendelse af, at 5 mio. danskere har begræset muligheder for at løse verdens problemer.

At folk (danskere) frivilligt af "egen lomme" støtter foreninger som UNICEF, Red Barnet, Læger uden Grænser, Røde Kors osv, skal jeg overhovedet ikke blande mig i. Det må de selv om, og jeg kunne aldrig drømme om at fordømme dem for at de støttede ovennævnte organisationer.

Mht. til Søren Krarup og co. så kan jeg ikke erindre, at de på daværende tidspunkt (tidspunktet med Fergo) gik i medierne i samme omfang, som Ramsdal har gjort.

Hvis de gjorde det, er de selvfølgelig dobbeltmoralske, men jeg vil nu gerne se dokumentation herfor før, at jeg fælder min "dom".

Jeg udtaler mig overhovedet ikke om Ramsdal motiver. Jeg ser kun på hans handlinger, og de berettiger min brug af ordet medieliderlig om ham.

Hvad mener du med ordet medieliderlig? Bo Nake, og hvorfor er Bo Nake mere medieliderlig end så mange mange andre?

Mange mennesker engagerer sig i samfundsdebat, du er selv én af dem og jeg er en anden. Er vi så medieliderlige?

Mange politikere - lokalpolitikere og landspolitikere - er ofte i pressen med deres politiske budskaber, gør det dem til medieliderlige?

Er Fogh Rasmussen, Helle Thorning, Løkke Rasmussen, Villy Søvndal, Peter Brixtofte, Naser Khader medieliderlige? eller det kun dem, du er uenige med?

Du er helt tydelig uenig i Per Ramsdals handlinger i sagen om irakerne, der indlogerede sig i Brorson Kirken, så når han udtaler sig til pressen, så er han medieliderlig i dine øje. Jeg erindrer kun ét tilfælde, hvor Per Ramsdal selv har taget initiativet til at komme i pressen, det var da han havde en kronik i Kristeligt Dagblad. I de øvrige tilfælde er han blevet kontaktet af pressen. Er man medieliderlig, fordi man besvarer spørgsmål fra pressen?

Jeg oplever, at din udtalelse om Per Ramsdal som medieliderlig er langt ude i hampen, for at bruge et fortærsket udtryk i vores moderne sprogbrug.

Bjarne Nederby Jessen

Selvfølgelig kan Ramsdal bestemme, om han vil tale med medier eller ej. Personligt ville jeg finde det fordækt, hvis ikke han havde svaret på spørgsmål om problemstillingen, men det er nok en smagssag.

Men det er jo ikke Ramsdal der er gået ud i medierne med det. Medierne er kommet til ham.

Hvilke motiver folk har, og hvordan de håndterer deres handlinger - med og uden medier - er egentlig ikke det væsentlige i denne sag.

Det væsentlige er, hvornår man synes, det er væsentlig og nødvendigt med civil ulydighed, og her har vi ikke samme grænser.

Faktum er altså, at Søren Krarup på et tidspunkt har støttet en præst, som har udvist civil ulydighed.

Der burde han have samme kritik - hvis man mener, at lov er lov, og lov skal overholdes.