Forfattere til debatbøger er de nye mediestjerner

At debatbøger er blevet en del af populærkulturen, er netop årsagen til, at de også er blevet en del af det stigende forbrug, mener medieforsker Jørgen Poulsen fra Roskilde Universitetscenter. Folk køber flere debatbøger, fordi de har råd til det, men de læser dem ikke nødvendigvis, påpeger han.

Ifølge medieforsker Maja Horst fra Handelshøjskolen i København tyder intet dog på, at den stigende interesse for debatbøger er et forbigående fænomen.

– Der er allerede gået fem år, siden trenden med et mere aktivt debatmarked startede, og den politiske vækkelse, der skete med regeringsskiftet i 2001, har tilsyneladende groet sig fast. Der er virkelig åbnet for de ideologiske sluser, og særligt højrefløjen i debatmiljøet er blevet reaktiveret. Samtidig har både debattører og forlag formået at udnytte, at der er kommet mere fokus på mediernes påvirkning på politik. Dagens debatbøger fylder enormt meget i mediebilledet, fordi de er hængt op på aktualitet og væsentlighed – samme kriterier som almindelige nyheder. Dermed er de blevet en reel konkurrent, og det er der penge i. Bøgerne bliver dog hurtigt forældede, men det får bare efterspørgslen på nye bøger til at stige, siger hun.

Debatbøgernes nye form og rolle bekymrer dog både medieforskere og forlæggere. Klaus og Mikael Rothstein har åbent erkendt, at det ikke har taget dem mere end tre uger at skrive deres seneste debatbog, med titlen "Bomben i turbanen", og den præstation er de ikke ene om. For at holde aktualiteten, opsøger forlagene i stigende grad selv aktuelle samfundsdebattører for at bede dem uddybe deres holdninger i bogform – med en tidsfrist på kun få uger.

Og det kommer der ikke altid noget godt ud af, mener Hans Henrik Schwab, der er litterær direktør for forlaget Lindhardt og Ringhof.

– Forlagene er blevet klart mere udfarende og journalistiske i deres arbejdsmetode for netop at udnytte, at bogen pludseligt er blevet et debatskabende nyhedsmedium. Faren er, at intensiteten går ud over kvaliteten. Det tager altså tid at skrive en kvalitetsbog, der rækker ud over en aktuel debat og ikke blot er en forlænget avisartikel, og derfor er der også langt imellem de debatbøger, der virkelig sælger, siger han.

Lindhardt og Ringhof er derfor ved at genoverveje hele genren, og vil formentlig fremover udelukkende satse på de gennemarbejdede, langtidsholdbare debatbøger, tilføjer Hans Henrik Schwab.

Også medieforsker Maja Horst ser en fare i de hurtige debatbøger. For selvom de er med til at holde debatklimaet levende, kan de i sidst ende også ændre vores opfattelse af bogen som medium, mener hun.

– Den udvikling, debatgenren er ved at gennemgå, svarer lidt til det, der sker på forskerområdet: Alle er eksperter eller forskere, og så mister ekspertrollen troværdighed, ligesom bogen også risikerer at gøre det. For det bliver sværere at gennemskue, hvilke hensigter forfatteren har: at fremlægge og diskutere fakta eller blot at promovere sig selv, siger Maja Horst.

Forlagsdirektør Claus Clausen fra Tiderne Skifter er enig. Med den populistiske debatbog følger ofte en intellektuel magelighed, man er nødt til at være på vagt overfor. Ellers ender det hele i ren meningsfægteri uden analyse og substans, og så dør debatten alligevel.

– Jeg tror, at mange folk søger mod debatbøgerne netop fordi, de er trætte af fjernsynets overfladiske forklar dig på to minutter-tilgang til tingene. Men hvis debatbogen udvikler sig til et skriv den på 30 dage-projekt, så er vi lige vidt. Udfordringen bliver at finde en form, hvor debatbogen kan have en aktivt indgribende funktion i en igangværende debat, uden hverken at være for letbenet eller for tilbageskuende. Gør vi det, har debatbogen en stor fremtid, siger Claus Clausen.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Bogmarkedet

Danskerne læser bøger som aldrig før, og læserarrangementer trækker fulde huse i hele landet. Men hvorfor læser vi? Og hvad sælger bedst i dagens Danmark? Dette er den anden artikel i serien om bogmarkedet, hvor vi taler med forlæggere, forfattere og læsere om danskernes store interesse for bøger. Læs på torsdag reportage fra en litteraturklub.

Hele serien kan læses på

kristeligt-dagblad.dk