Sikkerheden for kristne i Irak er blevet voldsomt forværret, og flere får opholdstilladelse i Danmark
Tre maskerede mænd opsøgte i slutningen af 2007 den kristne iraker i hans lille butik. Han havde solgt alkohol, og ifølge de maskerede mænd udstillet sin kristne tro på den mest syndige måde. Butikken krævede de lukket med trusler om bål og brand. Ligesom sin moder, sin søster og mange andre kristne fra Mosul-området i Irak flygtede han. Et år senere fik han opholdstilladelse i Danmark ud fra den vurdering, at han er i fare i Irak.
Manden er én af de 38 irakiske asylsøgere, som Flygtningenævnet i 2008 gav opholdstilladelse i Danmark. I alt fik 43 kristne irakere deres sager behandlet og altså 38 personer svarende til 88 procent fik opholdstilladelse.
– Det er et højt tal sammenlignet med, hvad Flygtningenævnet normalt giver. Men det skyldes forholdene for kristne i Irak, siger Stig Torp Henriksen, sekretariatschef i Flygtningenævnet.
Han understreger samtidig tre ting: At det at være kristen i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at få asyl – der skal også ligge konkrete trusler eller hændelser til grund. At Flygtningenævnet er opmærksom på, at yezidi-kurdere, kaldæere og andre etniske og religiøse mindretal i Irak er i en tilsvarende vanskelig situation. Og at de 38 opholdstilladelser til kristne irakere dækker over en akkumulering af gamle afslag, hvor situationen har ændret sig med nye oplysninger.
– Det skyldes, at Flygtningenævnet hører på, hvad UNHCR og forskellige internationale aktører siger og mener om de aktuelle forhold for kristne i Irak. Situationen for religiøse og etniske mindretal er generelt meget vanskelig, og det gælder ikke mindst for kristne irakere, siger Stig Torp Henriksen.
Ifølge den nyligt offentliggjorte årsberetning for 2008 behandlede Flygtningenævnet 495 sager, heraf 176 som vedrørte irakere. Og hvor 34 procent af alle ansøgerne i gennemsnit fik opholdstilladelse, så gjaldt det 59 procent af de irakiske ansøgere.
Overordnet set er de kristne irakeres sikkerhed blevet voldsomt forværret de seneste år efter flere hundrede år med relativ fred og fordragelighed, forklarer Søren Schmidt, projektforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Saddam Husseins styre var politisk set ufattelig brutalt, men havde også moderne træk og en vis udstrækning af religionsfrihed og ligestilling. Ifølge Søren Schmidt har de kristne irakere altid haft et vist ry for at være de irakiske regimers håndlangere. Det gjorde sig også gældende under Saddam Hussein.
– Det er evident, at de kristne har det værre end under Saddam. De seneste par år har der været likvideringer af gejstlige og andre mord på kristne. Det helt grundlæggende problem er, at når der er en skærpelse af de etniske konflikter i et samfund, så bliver folk meget bevidste om deres etniske og religiøse tilhørsforhold. Det går især hårdt ud over små mindretal som de kristne i Irak, siger Søren Schmidt.
beck@kristeligt.dagblad.dk