Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Det er lidt mærkeligt at sige Gud til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er lidt mærkeligt at sige Gud

Simon Kvamm i selskab med Grundtvig-statuen i Vartov. Nephew-forsangeren blev optaget af Grundtvigs "Nyaars-Morgen", da hans onkel -- der er præst i Skive -- gjorde ham opmærksom på det store og visionære digt. --

- Malene Korsgaard Lauritsen.

Fakta

Simon Kvamm

Født i 1975 i Silkeborg, forsanger i det danske band Nephew og kendt fra tv-satireserierne...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Men i hvis hænder skal vi ellers overlade alle de store ting i tilværelsen, vi ikke selv magter? Simon Kvamm, forsanger i Nephew, har destilleret Grundtvigs "Nyaars-Morgen" ned til en fire minutters rocksang, og det har givet anledning til overvejelser om tro og tvivl – og det at være dansk

– Mange i min generation synes, det er lidt mærkeligt at sige Gud. Mange vil sige, "jeg tror ikke på Gud, men helt klart på noget mellem himmel og jord". Eller: "Jeg tror på noget større". Jamen, hvad er det? Det er jo Gud!

Måske er man bange for, at kammeraterne synes, man er lidt dum og lidt barnlig, og at de mener, man tror på en gammel mand med skæg, der sidder på en sky i himlen og kigger ned, funderer Simon Kvamm.

Selv viger forsangeren i rockgruppen Nephew ikke tilbage for at melde klart ud – trods betænkeligheder og tvivl:

– For i hvis hænder skal vi ellers overlade alle de store ting i tilværelsen, vi ikke selv magter? spørger han og refererer et interview med sygehuspræsten Preben Kok om magtesløshed.

Annonce
– Han fortalte om den ro og lettelse, syge mennesker oplevede, når de kom til det punkt, hvor der ikke kunne gøres mere over for deres sygdom, og de måtte give op i forhold til at ville og kunne alt. Det er jo, hvad mange mener i dag: Hvis du vil, kan du forandre dig selv. Du kan blive mere udadvendt, du kan få et bedre arbejde og en bedre løn, du kan blive en bedre far, og så videre og så videre. Du kan måske endda blive rask, og lykkes hverken det ene eller andet, så er det nok, fordi du ikke vil det nok! Bliver du alligevel en fiasko, så er det din egen skyld!

Med den opfattelse ender vi i en kæmpeskyld hos det enkelte menneske, og det er i høj grad der, vi er i dag, konkluderer Simon Kvamm og tilføjer:

– At tro på Gud betyder for mig egentlig "bare", at jeg som menneske skal forsøge at opføre mig ordentligt og så ellers overlade de store issues til ham. For der er ting her i livet, jeg ikke magter at begribe. Hvor jeg er magtesløs.

"Myself I did wish to transform" – ønsket om at kunne lave sig selv om berøres i denne linje i "New Year's Morning", det eneste af de 12 numre på Nephews nyeste cd, "DanmarkDenmark", som ikke er skrevet af Simon Kvamm, men af Grundtvig, der hermed er gået til rockmusikken. Dog med kvalificeret hjælp fra Kvamm, som har formået at destillere en godt fire minutters rocksang ud af Grundtvigs 312 strofer lange "Nyaars-Morgen" i ny engelsk oversættelse.

Det var hans onkel, Knud Nyboe Rasmussen, præst i Skive, der fik ham interesseret. Onklen viste ham Kristian Schultz Petersens nyoversættelse af "Nyaars-Morgen", som netop er udgivet på Vartovs forlag, hvor den optræder side om side med den danske originaltekst.

– I Nephew har vi i vores tekster altid zappet mellem dansk og engelsk, så der var jo et interessant slægtskab her, som kunne fange interessen med det samme. Jeg synes, at den engelske oversættelse giver Grundtvig en ny, tidløs dimension. Oversættelsen er som et filter, der giver nye muligheder for at opleve teksten udefra frem for at stå midt i den. Det er jo det, vi gør som danskere med hensyn til Grundtvig. Vi er allesammen så præget af Grundtvig, at vi næsten ikke kan se ham, men det er hans holdninger, vi genfinder i fællesskabet og den folkelighed, der rækker ud over landskamp og klaphatte.

Simon Kvamm sammenligner "Nyaars-Morgen" med Grundtvigs højskolesange, som han ikke bryder sig så meget om:

– Højskolesangene er som en hyggelig familiefilm. "Nyaars-Morgen" er nærmest en gyserfilm med regn i gaden og død og ødelæggelse, men dog med håb i slutningen. Det er en helt anden Grundtvig, vi møder her.

"Nyaars-Morgen" vurderes af kendere som Grundtvigs betydeligste værk ved siden af salmerne, men samtidig det sværest tilgængelige. Simon Kvamm indrømmer, at han har været spændt på reaktionerne på hans rockversion.

– Nephew er jo aldrig før blevet anmeldt i Dansk Kirketidende (Grundtvigsk Forums medlemsblad, red.), og jeg var godt klar over, at der var en fare for, at jeg nu stod til hug hos Grundtvig-kenderne.

At reaktionerne har været de modsatte er derfor kommet som en lettelse. Trods kortformen er det lykkedes Simon Kvamm at omslutte digtets hovedstrømninger i Grundtvigs lange og visionære digt, fra det dybeste mørke i kolde hjerter til lyset og sluthilsenen "Guds fred over Nordens folk".

– Jeg har interesseret mig for Grundtvig som kunstner og digter og er gået til ham uden ærefrygt. Jeg kender ikke hele Grundtvigs bagkatalog og har været ligeglad med alle de forskere, der skulle have revet sig i håret over det digt. Jeg er gået til det med den intuition, jeg altid bruger, når jeg skriver sange. I "Nyaars-Morgen" møder vi et menneske, der kæmper sig ud af modløs- og meningsløshed og igen får mening og sammenhæng i sit liv gennem de kræfter, han finder i den danske natur og det danske sprog.

Med Grundtvig, og "DanmarkDenmark" i det hele taget, spiller Simon Kvamm og Nephew – trods blandingen af engelsk og dansk i teksterne – bevidst på de nationale strenge, hvilket i første omgang gav pladeselskabet betænkeligheder.

– Og så var vi da helt sikre, for hvis det at bekende sig til det danske betyder, at man sættes i bås med en bestemt fløj af dansk politik, må vi selvfølgelig erobre nationaliteten tilbage. Grundtvig var også national, men uden at sætte snævre grænser ud mod verden.

Ligesom Grundtvigs "Nyaars-Morgen" bevæger sangene på "DanmarkDenmark" sig på såvel samfundsplan som i menneskesind. Her som der i lys og mørke.

Simon Kvamm breder armene ud. På den ene har han fået tatoveret den latinske indskrift "ex oriente lux" – "fra Østen kommer lyset", på den anden, "ex occidente lex" – "fra Vesten kommer loven".

– Lyset er kilden til livet, men uden lov fungerer det ikke. Der bliver også nødt til at være nogle regler. Det er to grundsætninger, som jeg gerne vil leve mit liv efter, og nu har jeg fået dem tatoveret, så glemmer jeg dem forhåbentlig ikke så let.

steens@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​