Jomfru Maria-udstilling sætter kunst til debat
09. sep 2009 10:45
Kunst provokerer ofte og skaber debat rundt om i verden. Senest er en udstilling i Israel blevet tvunget til at lukke. Men kunsten har ingen grænser, mener eksperter herhjemme
| Om Michael Jeppesen |
Michael Jeppesen var skribent på Ekstra Bladet fra 2003 til 2008.
Han har tidligere været bagsideskribent på Urban.
Jeppesen stoppede på Ekstra Bladet for at stifte public affairs firmaet New Deals med politisk kommentator Rasmus Jønsson.
Michael Jeppesen er samtidig ansat som kunstkritiker på Information. |
| Om Jens Galschiøt |
Jens Galschiøt er uddannet plade- og konstruktionssmed på Odense Staalskibsværft. Han er selvlært sølvsmed og skulptør. Jens Galschiøt har været med til at danne kunstner-gruppen AIDOH, der opstiller politiske kunstværker for at gøre opmærksom på umenneskelig behandling af befolkningen i forskellige lande i forbindelse med politik, religion eller økonomiske interesser. |
| Om Bjørn Nørgaard |
Bjørn Nørgaard er en dansk billedhugger, grafiker og performancekunstner.
Han har været professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi og medlem af Kulturkanonens udvalg for billedkunst.
Bjørn Nørgaard blev landskendt for en hesteslagtning, en protest mod Vietnamkrigen, på en mark ved Kirke Hyllinge i Hornsherred i forbindelse med den omstridte udstilling Tabernakel på Louisiana i 1970.
Bjørn Nørgaard har udført 17 gobeliner over Danmarks historie, ophængt på Christiansborg. Gobelinerne var dansk industri's gave til Dronning Margrethe i anledning af hendes 50-års-fødselsdag. |
Grænsen for kunst: En udstilling i Israel, der udstiller Jomfru Maria med palæstinensiske selvmordsbomberes ansigter påklistret, er netop blevet lukket. - Stock.xchng
Kunstneriske provokationer bliver ofte forsvaret med argumentet om ytringsfrihed. Men brugen af religiøse eller politiske virkemidler i kunst er ofte noget, der kan få sindene i kog.
Senest er grænsen for kunst blevet sat til debat i Israel, hvor et museum ville udstille seks billeder af Jomfru Maria. I stedet for Jomfru Marias ansigt sås billedet af kvindelige palæstinensiske selvmordsbombere.
Kunstnerne bag den israelske udstilling blev mødt med en bølge af kritik. De mener dog selv, at udstillingen er blevet misforstået.
- Udstillingen var et forsøg på at hylde ofrenes minde. Vi behandlede et nyt fænomen kaldet kvinde-terrorisme og forsøgte at finde ud af, hvordan symbolet på kærlighed og moderskab, Jomfru Maria, blev et symbol på døden, forklarer kunstner Lilia Chak til
BBC.
Udstillingen vakte harme blandt de efterladte til omkomne ved terrorangreb i Israel. Derfor blev billederne pillet ned igen, allerede inden dørene til udstillingen var åbnet for første gang.
- Vi skal gøre det klart for disse kunstnere, der tror, at det at bruge selvmordsbombere er kunstnerisk, at de sårer folk, siger Yossi Tzur. Hans søn blev dræbt i 2003, da en bus blev sprunget i luften.
Kunsten kender ingen grænserMen det er langt fra første gang at kunsten har sat lande på den anden ende og fået sindene i kog hos befolkningen.
Senest har der været ballade i Holland, fordi organisationen Den Arabisk-Europæiske Liga offentliggjorde en tegning på sin hjemmeside, der benægter holocaust. Organisationen lancerede tegningen som svar på de danske Muhammed-tegninger og vil nu blive stillet for retten i Holland.
Ifølge kunstkritiker på avisen Information, Michael Jeppesen, er der dog ingen grænse for, hvad der er kunst, og hvor langt kunstens provokationer kan gå.
- Det er op til kunstneren selv at afgøre, hvornår det er kunst eller ej. Det er kunstens privilegium. Men der er en grænse for, hvad der skal til, for at nogen opfatter det som kunst. Og der er grænser for, hvad der er god kunst og dårlig kunst, siger Michael Jeppesen til kristeligt-dagblad.dk.
Han mener det hollandske eksempel er udtryk for dårlig og usmagelig kunst, men det er ikke desto mindre kunst, fordi kunstneren har defineret det sådan.
Kunstneren og manden bag den politiske kunstgruppe ’Art in Defence og Humanism’, Jens Galschiøt ser en klar skillelinje for, hvor grænsen for kunst går.
- Kunsten skal kun angribe de magtfulde. Når kunsten bliver brugt af en stat eller et flertal til at angribe et mindretal er der noget galt. Så laver man kunsten om til et instrument, der undertrykker eller håner andre, forklarer han. Men fra den holdning er der stadig langt til ligefrem at forbyde kunst, mener han.
Kunstnerne skal tage ansvaret
Men diskussionen stopper ikke her, mener tidligere professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi og billedhugger Bjørn Nørgaard. For i virkeligheden er det væsentligere at diskutere, hvorfor kunstnerne ikke vil stå til ansvar for den kunst, de laver i stedet for bare at argumentere med deres ret til ytringsfrihed
- Den frihed man har til at gøre, hvad man vil, henviser man i stedet til, når man skal stå til ansvar. Man udfører ikke det tunge arbejde, som det er at forsvare og diskutere det, man har gjort, siger Bjørn Nørgaard
Politisk kunst eller kunstnerisk politik?
Ifølge Bjørn Nørgaard er der en lang tradition for at flytte religiøse billeder ud af deres oprindelige sammenhæng og sætte dem over i en anden, som udstillingen i Israel er et eksempel på. Men vi hører i dag mere om den type provokationer, fordi ’det træder nogle ømme fødder over tæerne’. Det sætter nogle diskussioner i gang, der gør ondt, vurderer han.
Ifølge Michael Jeppesen er det dog svært for os danskere at forholde os til de følelser, det vækker i folk, fordi vi har et så afslappet forhold til religion herhjemme. Han mener dog, at sammenblandingen af kunst, religion og politik er noget, vi kommer til at se mere til.
Det kan dog være svært at skelne imellem, hvornår kunst er kunst, og hvornår det i stedet bliver til politik. Bjørn Nørgaard mener, at kunst endnu er kunst, hvis det, uanset hvad det forestiller, har nogle kunstneriske kvaliteter. Hvis det derimod udelukkende fungerer på grund af sit indhold, er det ikke længere kunst. Så er det blot politik.
.