Ifølge kunstkritiker på avisen Information, Michael Jeppesen, er der dog ingen grænse for, hvad der er kunst, og hvor langt kunstens provokationer kan gå.

- Det er op til kunstneren selv at afgøre, hvornår det er kunst eller ej. Det er kunstens privilegium. Men der er en grænse for, hvad der skal til, for at nogen opfatter det som kunst. Og der er grænser for, hvad der er god kunst og dårlig kunst, siger Michael Jeppesen til kristeligt-dagblad.dk.

Han mener det hollandske eksempel er udtryk for dårlig og usmagelig kunst, men det er ikke desto mindre kunst, fordi kunstneren har defineret det sådan.

Kunstneren og manden bag den politiske kunstgruppe ’Art in Defence og Humanism’, Jens Galschiøt ser en klar skillelinje for, hvor grænsen for kunst går.

- Kunsten skal kun angribe de magtfulde. Når kunsten bliver brugt af en stat eller et flertal til at angribe et mindretal er der noget galt. Så laver man kunsten om til et instrument, der undertrykker eller håner andre, forklarer han. Men fra den holdning er der stadig langt til ligefrem at forbyde kunst, mener han.

Kunstnerne skal tage ansvaret
Men diskussionen stopper ikke her, mener tidligere professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi og billedhugger Bjørn Nørgaard. For i virkeligheden er det væsentligere at diskutere, hvorfor kunstnerne ikke vil stå til ansvar for den kunst, de laver i stedet for bare at argumentere med deres ret til ytringsfrihed

- Den frihed man har til at gøre, hvad man vil, henviser man i stedet til, når man skal stå til ansvar. Man udfører ikke det tunge arbejde, som det er at forsvare og diskutere det, man har gjort, siger Bjørn Nørgaard

Politisk kunst eller kunstnerisk politik?
Ifølge Bjørn Nørgaard er der en lang tradition for at flytte religiøse billeder ud af deres oprindelige sammenhæng og sætte dem over i en anden, som udstillingen i Israel er et eksempel på. Men vi hører i dag mere om den type provokationer, fordi ’det træder nogle ømme fødder over tæerne’. Det sætter nogle diskussioner i gang, der gør ondt, vurderer han.

Ifølge Michael Jeppesen er det dog svært for os danskere at forholde os til de følelser, det vækker i folk, fordi vi har et så afslappet forhold til religion herhjemme. Han mener dog, at sammenblandingen af kunst, religion og politik er noget, vi kommer til at se mere til.

Det kan dog være svært at skelne imellem, hvornår kunst er kunst, og hvornår det i stedet bliver til politik. Bjørn Nørgaard mener, at kunst endnu er kunst, hvis det, uanset hvad det forestiller, har nogle kunstneriske kvaliteter. Hvis det derimod udelukkende fungerer på grund af sit indhold, er det ikke længere kunst. Så er det blot politik.

.

Afstemning

Mener du, der bør være grænser for kunsten? Ja Nej