Jeg er meget enig med integrationsministeren i, at flygtninge fra Burma er lettere at integrere end irakiske flygtninge. Det har vi erfaring for.

De seneste år har vi især fået kvoteflygtninge fra Burma og Congo og langt de fleste af disse flygtninge er kristne og har hurtigt fundet sig en kirke at komme i, oftest en frikirke, men en del kommer også i folkekirken.

Jeg er bestyrelsesmedlem i KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste og vi har et tæt forhold til de kristne kvoteflygtninge og ved, at mange danskere via kirkerne er med til at hjælpe de nye kvoteflygtninge med integrationen. Derfor vil man også se, at de generelt at velintegrerede.

Men det er interessant, at integrationsministeren pludselig er drejet på en tallerken.

Tidligere har der været tale om at tage irakiske kvoteflygtning fra flygtningelejre i Syrien eller Jordan.EU foreslog tidligere i år, at medlemslandene skulle modtage op mod 10.000 irakiske flygtninge fra nærområderne og det lå ligesom i kortene, at Danmark skulle tage sine kvoteflygtninge derfra i år.

Det har betydet at mange i pressen - deriblandt mig selv - har talt om, at det ser underligt ud, at man udviser irakere, der kan dansk og kender meget til danske forhold med den ene hånd og så vil tage irakere fra flygtningelejre ind med den anden hånd, mennesker, der ikke har nogen dybere kendskab til Danmark. Er det mon kritikken, der har hjulpet. Jeg synes, det er helt fint, hvis vi tager mod endnu flere burmesere, men det hjælper altså ikke de irakere, der også sidder og venter i flygtningelejre.

DF har iøvvrigt så sent som den 2. september i BT givet udtryk for, at de foretrækker kvoteflygtninge.

Jeg undrer mig iøvrigt over en udtalelse af Birthe Rønn Hornbeck til Ritzau, hvor hun siger: "Danmark har siden 1989 årligt modtaget 50 af de såkaldt kvoteflygtninge." Enten er der tale om en trykfejl eller også taler integrationsministeren mod bedre vidende. Jeg foretrækker at tro, at der er tale om en trykfejl eller et manglende nul.

Sandheden er nemlig, at siden 1978 har regeringen og Folketinget hvert år afsat et beløb på finansloven til en flygtningekvote, der angiver, hvor mange flygtninge, der kan genbosættes i Danmark, kvoteflygtninge. Siden 1989 har kvoten været på 500 pladser om året. Udgangspunktet er stadig, at der er 500 pladser på kvoten om året, men fra 1. juli 2005 er ordningen blevet ændret, så kvoten vil kunne bruges mere fleksibelt. Det betyder, at udlændingemyndighederne inden for en treårig periode har 1500 pladser, som fordeles med ca. 500 pladser om året.

Kristendemokraterne støtter denne ordning og har tidligere stillet forslag om, at kvoten øges til 750 om året. Vi taler her om mennesker, der er flygtet og samlet op i flygtningelejre forholdsvist tæt på deres hjemland. Her vurderer FN den enkeltes situation og indstiller dem eventuelt til genbosættelse i et andet land. Erfaringen er, at kvoteflygtninge generelt er nemmere at integrere end spontanflygtninge.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
og politisk ordfører for udlændinge- og integrationspolitik

BNJ: "Jeg er meget enig med integrationsministeren i, at flygtninge fra Burma er lettere at integrere end irakiske flygtninge. Det har vi erfaring for."

"I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade din fjende.‹ Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!" Mat. 5,43-48.

Du har sikkert ret i, at burmesere er lettere at integrere end f.eks. irakere. Men det er mere ambitiøst at tage imod irakerne - og dermed opnår vi også større løn både her og nu, og når der er kontant afregning efter døden.

" Men det er mere ambitiøst at tage imod irakerne - og dermed opnår vi også større løn både her og nu, og når der er kontant afregning efter døden."

Helt uenig.

Skal man vælge mellem en forfulgt iraker og en ikke-forfulgt burmeser, skal vi selvsagt vælge irakeren.

Men det er efter min mening noget vrøvl at tale om 'større løn'. Frelsen gives for intet - vi er alle frelst ved troen. Det du skriver minder mig om gerningsretfærdighed. Du får ingen point hos Gud for at gøre godt!

Meget enig med Juma. Når vi taler om at hjælpe mennekser i nød, skal vi ikke samtidig tale om "tilbagebetaling". Det her handler om næstekærlighed.

Når Birthe Rønn Hornbeck nu vælger burmesere frem for irakere, hænger det helt sikkert sammen med den seneste tids debat.

For mig handler det om at hjælpe mennesker i nød, uanset om de er irakere, burmesere eller noget andet.

Men ministeren har ret i, at det er lettere at integrere burmesere end irakere.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne

Hvorfor vælger du forresten at citere budet om fjendekærlighed?

Hader du irakerne?

Juma Kruse:
"Men det er efter min mening noget vrøvl at tale om 'større løn'. Frelsen gives for intet - vi er alle frelst ved troen. Det du skriver minder mig om gerningsretfærdighed. Du får ingen point hos Gud for at gøre godt!"

Problemet er, at du og BNJ er hjernevasket med den lutherske fortolkning af kristendommen, som igen var en reaktion mod den katolske kirkes salg af afladsbreve. I stedet for at forstå kristendommen gennem mellemmanden Luthers briller, skulle I tage og læse evangelierne "råt". Jesus taler igen og igen om den løn, man modtager for sin udholdenhed og de lidelser, man måtte gennemgå, når man holder fast ved hans ord. Eller prøv at læse Jakobs brev, som Luther ønskede smidt ud af Det Nye Testamente:

"Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. Den, der er ordets hører, men ikke dets gører, ligner en, som betragter sit eget ansigt i et spejl: Han betragter nok sig selv, men går bort og har straks glemt, hvordan han så ud. Men den, der fordyber sig i frihedens fuldkomne lov og bliver ved den og ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig ved det, han gør." (Jak. 1,22-25)

Luther blev inspireret til sin udlægning af Romerbrevet, som han efter min bedste overbevisning misforstod - men det vil før for vidt her at forklare denne misforståelse.

Juma Kruse:
"Hvorfor vælger du forresten at citere budet om fjendekærlighed? Hader du irakerne?"

Svar:
Nej, jeg hader bestemt ikke irakerne, tværtimod, men jeg har diskuteret rydningen af Brorson kirken på Berlingske's debatfora, og der er tonen betydeligt mere hård end her, idet indvandrere pr. automatik kategoriseres som terrorister og kriminelle. Selv hvis det var tilfældet, selv hvis irakerne var vores fjender, mener jeg stadig, at vi er forpligtede til at hjælpe dem, når de banker på vores dør og beder om hjælp. Vi må som demokratisk samfund behandle alle lige og uden fordomme.

Du misforstår mig fuldstændig.

Bemærk venligst, at jeg IKKE henviste direkte til Luther. Jeg tager gerne selv ansvaret for min egen læsning.

Når du nu selv henviser til Luther, kan jeg i forlængelse heraf fortælle, at du i så fald har misforstået Luther.

Når Luther taler om, at det er troen, der frelser, og ikke gerningerne, siger han jo IKKE, at gerningerne ikke skal være der. I Danmark har Tidehverv ellers gjort deres til at gøre enhver god gerning suspekt.

Selvfølgelig skal vi være ordets gørere - Gud giver os bare ikke point for det. Luther siger det meget flot - han siger, at når vi ikke længere har brug for vores gerninger til at opnå frelsen - den har vi fået ved troen - så kan vi jo i stedet bruge vores gerninger overfor vor næste, og altså være ordets gørere.

Hvis vi gjorde 'gode gerninger' for at blive frelst, ville vi jo netop ikke gøre det for næstens skyld, men vores egen, og det er selvsagt ikke næstekærlighed.

Juma Kruse:
"Selvfølgelig skal vi være ordets gørere - Gud giver os bare ikke point for det. Luther siger det meget flot - han siger, at når vi ikke længere har brug for vores gerninger til at opnå frelsen - den har vi fået ved troen - så kan vi jo i stedet bruge vores gerninger overfor vor næste, og altså være ordets gørere.

Hvis vi gjorde 'gode gerninger' for at blive frelst, ville vi jo netop ikke gøre det for næstens skyld, men vores egen, og det er selvsagt ikke næstekærlighed."

Svar:
Som 16-årig læste jeg for første gang om nærdødsoplevelser. Det var "Livet efter livet" af Raymond Moody. Senere fulgte Moody's efterfølgende bøger om emnet, så "Livet inden livet" af Helen Wambach, "Du kan ikke dø" af Jan Currie, og til sidst Michael Newton's bøger, hvoraf den første hedder "Sjælerejser". Der findes flere end disse bøger om emnet.

Det samlede indtryk er, at når vi dør, møder vi et lysvæsen, som kristne kalder Jesus, muslimer kalder Allah, jøder kalder Jahve, buddhister kalder Buddha, osv. Oplevelsen er universel, dvs. alle kulturer har sådanne beretninger, så der er ikke tale om, at kun troende kristne bliver frelst. Kristendommen rummer kun en flig af sandheden.

Dette lysvæsen viser os vores liv som på en film - med hver eneste detalje - på et splitsekund. Det, der fremhæves, er, hvordan vores handlinger påvirkede andre mennesker. Faktisk er der kun to spørgsmål, som er vigtige i evalueringen af et liv:

1) Hvor meget kærlighed gav og modtog du?
2) Hvor meget lærte du?

Som regel slutter oplevelsen her, idet den næsten-døde vender tilbage til livet og fortæller om sin fantastiske oplevelse. De sjæle, som er gået videre, kan fortælle, hvordan de efter en kort rejse ind i lysets rige, stilles for en regulær dommer, hvor det samme liv evalueres endnu en gang og mere grundigt. Det kan man f.eks. læse om Michael Newton's "Sjælerejser".

Alle mennesker skal dømmes og efter den samme skala. Det er det, jeg forholder mig til. Jeg kæmper som en sportsmand i en konkurrence, jeg kæmper, fordi jeg vil vinde medaljer! Hvad F... er der i vejen med det? ;-) Ha ha! Jeg er for simple-minded til at forholde mig til teologiske diskussioner. Men jeg ved, hvad det handler om. Lad os mødes, når vi er døde, og sammenligne liv...

"Men jeg ved, hvad det handler om".

Det var ellers noget af et udsagn!

Det kunne jeg aldrig finde på at sige!