Offentlige myndigheder i Frankrig må ikke finansiere moskéer, men kommunerne i Frankrig benytter en række smuthuller, som for eksempel at bidrage til det kulturcenter, som bygges i forlængelse af moskéen. --
- Patrick Hertzog/AFP/Scanpix
Birthe B. Pedersen skriver fra Frankrig |
10. september 2009
Mens man i Danmark stadig er på diskussionsplanet hvad angår "rigtige" moskéer, så støtter de franske kommuner byggeriet af moskéer
André Gérin, kommunistisk borgmester i Vénissieux, en af Frankrigs største muslimske byer, har en klar strategi mod den radikale islam, som florerer i hans kommune.
– Man skal sætte hårdt ind mod de radikale fundamentalister. Men man skal også støtte dem, der ønsker at integrere sig i det franske samfund. For eksempel har vi fået udvist en radikal imam, der prædikede vold mod kvinder. Siden har kommunen støttet byggeriet af to nye moskéer. Vi har fået gang i en dialog med andre muslimske ledere, siger André Gérin.
I praksis har kommunen ikke skudt penge i moskébyggerierne men kun stillet byggegrundene til rådighed, i det ene tilfælde for et symbolsk beløb.
Offentlige myndigheder i Frankrig må ikke finansiere trossamfund eller byggerier af bygninger til religionsudøvelse. Det er forbudt i henhold til loven om adskillelse af kirke og stat. Men kommunerne benytter en række smuthuller, som for eksempel at bidrage til det kulturcenter, som bygges i forlængelse af moskéen.
Det var for eksempel tilfældet i Rennes, hvor en ny moské blev indviet sidste år. Kommunen har klart begrundet sin støtte til projektet med ønsket om at favorisere en moderat islam, der sikrer muslimernes integration i lokalsamfundet.
– Vi har indgået en kontrakt med foreningen, der skal drive moskéen. Foreningen forpligter sig på en række områder, og til gengæld stiller kommunen bygningerne til rådighed og hjælper med driften. Muslimerne har for eksempel selv krævet, at imamen skal tale fransk. Ved at bygge en moské viser vi de unge, at islam kan være fransk, har formanden for kommunens integrationsudvalg, Marie-Anne Chapdelain, udtalt.
I byen Creil nær Paris har kommunen støttet et storstilet moskékompleks med 1,5 millioner euro, eller en femtedel af de samlede omkostninger.
– Jeg ønsker, at moskéen skal være synlig for alle. Hvis man går ind for retfædighed, kan man ikke støtte én del af befolkningen og ikke anden, især hvad angår religion, udtaler borgmester Laurent Cathala, mens formanden for Créteils muslimer har erklæret, at "denne moské er mere end en anerkendelse af islam, det er en anerkendelse af byens muslimske indbyggere."
Dette ønske om at give islam en naturlig plads i Frankrig har kendetegnet præsident Nicolas Sarkozys linje i forhold til islam.
– Det, man kan frygte, er ikke en islam i fuld dagslys men en kælder-islam, en fordækt garageislam, sagde han allerede som indenrigsminister i forbindelse med oprettelsen af Frankrig Muslimske Nationalråd, som Nicolas Sarkozy i vid udstrækning var arkitekt bag.
Og som præsident har han slået til lyd for en revision af den franske lov om adskillelse af kirke og stat, så kommunerne får mulighed for at støtte byggeriet af moskéer og dermed forhindre, at udenlandske interesser i Mellemøsten og Nordafrika finansierer moskéerne, som for eksempel moskéen i Lyon, som kun kunne gennemføres takket være et rundhåndet bidrag fra Saudi-Arabiens kong Fahd.
I kølvandet på oprettelsen af Det muslimske Nationalråd etableredes en særlig Fond for Islam, som skal administrere private pengegaver til moskébyggerier i Frankrig og sikre, at udenlandske donorer kun giver penge i fuld åbenhed.
Men fonden er kommet dårligt fra start. Pengene er ikke strømmet ind, ifølge forlydender fordi Saudi-Arabien ikke bryder sig om fondens formand, tidligere leder af moskéen i Paris, Dalil Boubakeur, som findes for moderat efter saudiarabisk smag.
Azzedine Gacé, formand for Det muslimske Nationalråd i Lyon, peger på, at Frankrig tæller 2000 moskéer eller bederum til en muslimsk befolkning på mellem fem og seks millioner.
– Der er blevet bygget mange egentlige moskéer i de seneste år, men mange af de 2000 er kun bederum i kældre og lejligheder. For eksempel har Tyskland 3000 moskéer til en muslimsk befolkning på tre millioner.
– Det er helt afgørende, at vi finder en løsninger, så de franske muslimer selv kan finansiere vore moskéer. Der bliver samlet mange penge ind. Men vi må finde egne finansieringskilder, som for eksempel en skat på halal-slagtning, mener Azzedine Gacé.
bpedersen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad