Dagfinn Høybråten overtog formandsposten hos Kristelig Folkeparti i 2004, og allerede året efter fik partiet halveret sit antal mandater i Stortinget fra 22 til 11. --
- Thorkild Amdi/Scanpix.
Maria Dalby skriver fra Norge |
10. september 2009
Det norske Kristelig Folkeparti gik til valg på løftet om at gøre mest for børnefamilierne, men vælgerne og medierne er optaget af andre spørgsmål
– Familiepolitikken skal på dagsordenen, lød det fra Dagfinn Høybråten, leder af det tidligere så magtfulde og indflydelsesrige Kristelig Folkeparti, da han præsenterede partiets program forud for valget til Stortinget på mandag.
Derefter fremlagde han løfterne: 12 ugers forældreorlov, der kan bruges, til børnene er 10 år. Fleksible pasningstilbud til alle børn og 5000 kroner om måneden for at passe dit barn hjemme.
Alt sammen noget, der vil komme norske børne- familier til gode, hvis Kristelig Folkeparti igen kommer i regering.
Det sidste er der dog intet, der tyder på, blandt andet fordi familiedebatten næsten er forsvundet fra medierne.
Dagfinn Høybråten overtog formandsposten hos Kristelig Folkeparti i 2004, og allerede året efter fik partiet halveret sit antal mandater i Stortinget fra 22 til 11, da de kun fik knap syv procent af stemmerne – det dårligste resultat i partiets historie.
Tilbage i 1997 havde partiet knap 14 procents opbakning ved valget, og Kjell Magne Bondevik kunne danne regering med Venstre og Senterpartiet. Bondevik var en populær statsminister, og selvom regeringen gik af på en principiel sag om at ændre en lov om forurening, så beholdt han sin popularitet og genvandt regeringsmagten i 2001. Bondeviks anden regering blev med Høyre og Venstre og knap så populær som den første. Kristelig Folkeparti gik blandt andet på kompromis med deres skattepolitik og tabte dermed velfærdsdebatten til Arbeiderpartiet, der kørte store kampagner med nedslidte skoler og plejehjem op til valget i 2005.
I de seneste målinger ligger partiet til en lille fremgang. Men udfordringen for Høybråten bliver at bytte 11 passive mandater ud med mandater, der støtter en siddende regering, for det er den eneste måde, partiet kan få reel indflydelse, vurderer flere kommentatorer. Men det bliver svært, eftersom partiet har understreget, at det hverken vil støtte en rød-grøn regering, som den Arbeiderpartiets leder, statsminister Jens Stoltenberg, står i spidsen for, eller en ny borgerlig regering med Fremskrittspartiet som deltager.
Den eneste vej ud af dette skulle være en større fremgang end ventet, men forhåbningerne er ikke for høje.
– På nationalt plan er det ikke lykkedes for os at få familiepolitikken nok frem på dagsordenen, siger Kjell Ingolf Ropstad, der er leder af Kristelig Folkepartis ungdomsorganisation og kandidat til Stortinget, og fortsætter:
– Især omkring kontantstøtten, hvor vi er uenige med regeringen, er det ærgerligt, men jeg tror, at det er bevidst fra regeringens side, da de ved, at ordningen er populær, også blandt deres vælgere.
Kontantstøtten giver forældre 3300 kroner om måneden, for at passe deres egne børn hjemme. Den støtte vil partiet øge. Ordningen er kritiseret, fordi en del forældre bruger pengene til at betale en anden for at passe børnene. Alligevel fastholder Kristelig Folkeparti, at forældrene må være de bedste til at vælge, hvordan børnene passes.
– Det er jo en overstyring af forældrene, at man ikke lader familierne selv vælge, siger Dagfinn Høybråten.
41.000 familier benytter sig i dag af støtten, men den rød-grønne regering har i de seneste fire år flyttet fokus til at sikre fuld børnehavedækning og en maksimumpris på en børnehaveplads. En populær politik, der var med til at bane vejen til regeringskontorerne.
To af regeringspartierne, Sosialistik Venstreparti og Arbeiderpartiet, ønsker at afskaffe kontantstøtten, da de mener, at den øger uligheden blandt mænd og kvinder, da det ofte er kvinderne, der ender med at gå hjemme. Det sidste regeringsparti, Senterpartiet, har imidlertid udtalt, at de ikke vil afskaffe kontantstøtten, da de selv var med til at indføre den.
Arbeiderpartiet kritiserer Kristelig Folkeparti for at være imod ligestilling. Men Dagfinn Høybråten peger på, at partiet tidligere har været frontkæmpere, når det handler om ligestilling, da Bondevik-regeringen eksempelvis fik norske virksomheder til at åbne for flere kvindelig bestyrelsesmedlemmer.
På den anden side kritiserer Kristelig Folkeparti på deres hjemmeside Arbeiderpartiet for ikke at føre familiepolitik. Dels fordi partiet vil afskaffe kontantstøtten, men også fordi regeringen ikke er kommet med nye bud på, hvordan man skaffer mere tid og penge til børnefamilierne.
– Vi ønsker som sagt at indføre en fleksibel forældreorlov, der kan bruges, som forældrene vil. De 12 uger skal kunne lægges som en ugentlig fridag eller som en uge, når der er behov for det, siger Kjell Ropstad, der understreger, at det er staten, der skal tage regningen.
Kristelig Folkeparti har ikke kun problemer med at få deres mærkesager på dagsordnen. I den vestlige del af Norge, hvor partiet har været stærkt, mister de vælgere, især til Fremskrittspartiet.
– Vi har meget bevidst forsøgt at markere os på sager, hvor vi er uenige med Fremskrittspartiet. Det gælder aktiv dødshjælp, hvor Frem-skrittspartiet er det eneste parti, der bakker op om det. Vi kæmper imod, at nogle mennesker skal kunne aflives, siger Ropstad.
Han ser det som særdeles vigtigt, at Kristelig Folkeparti får distanceret sig fra netop Fremskrittspartiet på vigtige værdispørgsmål.
En anden sag er fri abort, hvor partiet fortsat ønsker at ændre abortloven.
– Abortloven skal erstattes med en lov, der sikrer retten til liv. Vi kæmper en benhård kamp mod abort. Vi foreslår, at den afgørelse skal ske i samråd med lægen, siger Dagfinn Høybråten.
Dermed rammer han ned i den debat, som det konservative parti Høyres tidligere leder og statsminister Kåre Willoch har forsøgt at sætte gang i. Han mener, at alt for mange unge kvinder vælger abort, fordi de ikke har mulighed for at få nok økonomisk hjælp.
– Hver fjerde kvinde begrunder valget af abort med økonomi. Og derfor er vi interesseret i at finde ud af, hvilke tiltag der skal til for at stoppe dette, siger Kjell Ropstad.
Han er selv optaget af spørgsmålet og mener, at sagen er vigtig, selvom de ikke vil kunne få flertal til at ændre loven. Det er den sag, der har engageret flest mennesker i Kristelig Folkeparti, vurderer han.
– Vores menneskesyn er, at man skal beskytte al liv, og livet begynder ved undfangelsen. Vi kommer aldrig til at ændre vores syn på det i Kristelig Folkeparti, siger han.
dalby@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad