Under alle omstændigheder ville han da være selvskreven som præst i et område med mange indvandrere. Hvor man ikke vil bide mærke i at han ikke er vokset op med Sthen, Kingo, Brorson og Ambrosius Stub ...

Angående Hans-Adolph Brorson, mon ikke der snart bliver en stilling ledig i Brorsonkirken på Nørrebro?

Bare lige et enkelt spørgsmål: Mon ikke der også er mange etnisk-danske præster, der har læst sig til deres viden om de gamle salmedigtere. Ingen af dem har vel kendt dem personligt? Og det er jo heller ikke alle, der er vokset op i en tradition, hvor de fyldte meget.
Det behøver bestemt ikke være en dårlig ting, men det kunne måske også levne plads til en mand som Waco.

Dette er så prisen for en kirke, der har gjort danskhed til en integral del af sit væsen. Man har tidligere konstateret, at Folkekirken har betonet etniciteten så meget, at den har sat sig selv uden for den hellige almindelige kirke. Konsekvent nok sætter den ikke kun sig selv uden for, men holder også andre ude. Waco står over for en meget stor opgave. Han skal ikke bare hjælpe med at omvende danskerne til kristendommen, han skal også afvænne dem fra danskheden.
Salmekundskab kan næppe være et problem i betragtning af hvor stor uvidenhed, der hersker blandt teologistuderende om salmer.

Jo Bo Nake har helt sikkert en pointe.

Menighedsrådenes medlemmer er sikker også fra en tid, hvor man brugte udtryk som negermand og betragtede hvids mand hjerne som overlegen. Ikke at de ligefrem er racister, men bare er opvokset i en kultur som er glad for sine egne.

Et problem kunne måske også være frygt for den gamle katolske kirke, Angolas kristendom er jo overvejende katolsk.

Jeg håber at Waco kan hjælpe kristendommen i Danmark. Og når han selv oplever noget som måske til tider føles som racisme får han personligt en forståelse for hvad det vil sige at være ny i Danmark.

Jeg møder selv en del kristne fra Afrika, de er rigtigt gode til at integrere sig. Vel noget med at de har har en kristen kultur baggrund, lissom vi danskere har det :-) Ja de er nærmest integreret på forhånd :-)

Der kan sagtens være andre grunde end diskrimination og apartheid-reaktioner til at ansøgere til præsteembeder i Den Danske Folkekirke bliver ansat. Der er i høj grad uklarhed om forventningerne til den ansatte præst, hvilket gør at lokale forhold ved det enkelte menighedsråd blandes med stiftets profil, der i høj grad tegnes af den stedlige biskop.
Eftersom Den Danske Kirke ikke har retssikkerhed i ansættelsen kan man hverken være sikker på rimelige ansættelsesvilkår eller evt. afskedelsesårsager. Det betyder at nogle præster kan underlægges politisk pres om fyring for at skjule flygtninge, mens andre præster ikke gør det. Man har søgt at forbedre forholdene ved at indføre en særlig domstolsbehandling af læresager, men der mange retsteologiske forudsætninger, der ikke er på plads.
Har præsteløftet juridisk vægt? Er der rimelige grunde til at nægte medlemsskab af Den Danske Folkekirke? Kan Den Danske Folkeirke siges at hvile på et bekendelsesgrundlag, der afklarer i hvilken forstand kirken er "evangelisk" og "luthersk"? Disse to bestemmelser bruges i Grundloven som identifikation af den folkekirke, som staten skal "støtte".
Folkekirken har et uafklaret udestående overfor andre kirkesamfund i Danmark, ligesom der også er åbnet for stor usaglighed og kirkelig uvedkommende ideologisering af værdier som "danskhed", "demokratisk" og "ytringsfrihed". Det betyder bl.a. at man mange steder i folkekirken stiller sig skeptisk overfor alt andet end "hvad vi plejer" i det lokale sogn og indenfor rammerne af det enkelte stift.
Man kan gøre to væsentlige karrierefremmende foranstaltninger indenfor Den Danske Folkekirke (1) Man kan placere sig på en hitliste hos en biskop, og derved håbe at man ikke bliver en af "de døde katte, der ikke kastes over muren". (2) Man kan melde sig ind i Dansk Folkeparti, og støtte partiets hetz mod hvad man opfatter som ikke-danske forhold.

Men det er - som sagt - ikke uden videre evangelisk eller luthersk, så der kan hurtigt både gå "forkert hudfarve" og "forkerte meninger" som sikrer at man bliver forbigået. F.eks. kunne en afrikaner komme til at træde på europæisk lovprisning af individualisme, som i høj grad er populær ansættelsesgrund i folkekirken: at Luther taler om "menighederne hos os" og altså forudsætter fællesskab, ligesom det er udbredt i afrikansk kontekst.

Jeg har netop genlæst en bog om "Retten og den rette lære", der gennemgår mange sider af ansættelsesforhold som præst i folkekirken. Jeg må vedgå at jeg har lidt måbende forbavselse over kirkejuristers tålmodighed med teologers og præster noget kaospilotagtige måde at melde ud om f. eks. kirke og stat.

På den anden side er det til hinder for at en menighed med en lidt alternativ profil kunne finde det inspirerede at ansætte en præst med helt andre forudsætninger end "normalt". Så jeg vil ikke bare melde mig som sortemand, men blot sige at det ofte er teologisk/kirkelige uvedkommende omstændigheder, der gør forskellen på om man ansættes eller ikke.

Jeg må indrømme, at jeg gentagne gange chokeres ved mødet med folk som kalder sig kristne. Ofte spørger jeg mig selv om de egentligt kender Guds ord og formålet med det. Det er ofte ikke guds lov som skinner igennem, men verdslige holdninger som fratager vores medmennesker håbet.
Man vil have kvalitets "varer" og pæne facader, men glemmer at det er dem som ingen regner for noget, at gud bruger. Her mister man måske i virkeligheden en stor indsigt, åbenbaring og velsignelse, når man går uden om dem.
Jeg har i øvrigt fået den bedste oplæring og den bedste hjælp i kristendommen fra en person som kommer fra sri lanka og jeg har sjældent, måske aldrig, mødt en person som tager ordet så alvorligt og som afspejlet gud så meget som han gør.
Sørgeligt at man i en så oplyst verden ikke forstår at frelsen og kærligheden er den vigtigste af alt.

Jeg synes det er noget sludder, som næstformanden for menighedsrådene skriver, at sige at årsagen til Waco's problemer med at finde et job er at han, med sin ikke-danske kulturarv, ikke er vokset op med og kender baggrunden for de danske salmer. Der er jo andre udlændinge som har fundet vej til danske prædikestole. Og, mig bekendt, går det da udmærket.
Hvorfor er man så bange for at sige sandheden? Det ville rense luften. Der er ikke noget unaturligt eller, for den sags skyld principielt forkert, i at man er forbeholden overfor en fremmed etnisk baggrund som pastoralt midtpunkt i en dansk menighed. At erkende det er ikke racisme, og det kan siges med fuldgyldig respekt for pastor Waco.
Mon ikke det vil lykkes for ham til sidst? Når en ansøgning lander hos en menighed der har den sammensætning, hvor netop etnisk mangfoldighed har brug for netop denne ansøgers livserfaring og indsigt, er der måske bid.
PWK

Hvis han havde været katolik havde det ikke været noget problem. Den katolske kirke i Danmark er helt afhængig af præster med anden etnisk og sproglig baggrund. Og det er en stor berigelse.

Vi har allerede temmelig mange udenlandske præster i Danmark - også afrikanske præster.

Som Ingerid påpeger er det ikke ualmindeligt med udenlandske præster af mange nationaliteter i den katolske kirke.

Den koptiske kirke i Danmark henter også sin præst i udlandet, oftest i Egypten.

De mange migrantkirker har også udenlandske præster, hvoraf mange af dem har dansk statsborgerskab i dag.

I KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste, har vi registreret mere end 210 migrantkirker i Danmark. Mere end halvdelen af kirkegængerne i København på en given søndag er nydanskere. I de nydanske menigheder, hvor der nu kommer flere og flere etniske danskere, er der nydanske præster og mange af dem kommer netop fra Afrika.

Så en afrikansk teolog/præst har en hel del muligheder for at finde tjeneste i en menighed, men det er ikke sikkert det lige bliver i folkekirekn.

Jeg finder det beskæmmende at læse, at en afrikansk præst har svært ved at finde embede i den danske folkekirke.

Bjarne Nederby Jessen
bestyrelsesmedlem i KIT

Omvendt har en kirke, der er 'stiftet' af en nydansker fra Iran, ansat en kvindelig etnisk dansker som præst. Kirken hedder Church of Love.

Han hedder Massoud Fouroozandeh, og har i øvrigt skrevet en fantastisk bog, der hedder 'Den forbudte frelse' - han er tidligere muslim, og driver idag mission blandt nydanskere.

Tjek http://www.mohabat.net