Sagen mod Karadzic

Midt i strømmen af nyheder fra verdens brændpunkter kom der i tirsdags en kort – men meget vigtig – nyhed ind fra telegrambureauerne: Retssagen mod den tidligere bosnisk-serbiske politiske leder Radovan Karadzic kan begynde. FN's krigsforbryder-tribunal for det tidligere Jugoslavien vil den 19. oktober påbegynde sagen mod Karadzic, der er anklaget for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Der er i alt 11 tiltalepunkter, heriblandt den 44 måneder lange belejring af Sarajevo, hvor 10.0000 mennesker blev dræbt, og massakren i Srebrenica i juli 1955, der kostede omkring 8000 muslimske mænd og drenge livet.

Mange har gået og ventet på, at retsagen skulle begynde, og utålmodigheden er blevet større og større på det seneste, eftersom det nu er over et år siden, at Karadzic blev anholdt i Serbiens hovedstad, Beograd.

Men med retssagens begyndelse er domstolen endelig kommet til et punkt, hvor de fleste almindelige mennesker i Bosnien vil kunne fremkalde en overordnet følelse af, at retfærdigheden sker fyldest. Med en stor fisk som Karadzic på anklagebænken har man således fået to af de tre mest højprofilerede tiltalte stillet for retten. Udover Karadzic er det den tidligere jugoslaviske præsident Slobodan Milosevic, hvis sag pludselig fik en brat afslutning på grund af hans død i fængslet i Shreveningen-bydelen i Haag. Den sidste vigtige person, den tidligere bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic, er fortsat på fri fod, og man må virkelig håbe, at han også kommer for retten inden for de næste par år, eftersom tribunalet sigter mod at lukke med udgangen af 2011.