Den har solgt helt ufatteligt godt i forsalg, Beatles teaterkoncerten "Come Together". Men de, der har købt billet, fordi de regner med en tur down Memory Lane i selskab med bløde Beatles-sange og flashbacks til de mange gode stunder med dem som baggrundsmusik, skal lige revidere deres forventninger til forestillingen.
For det er Beatles, som vi aldrig har hørt eller set dem før. Det er hårdt, det er helt nye arrangementer, det er tekster, der bare er klip af ikonklassikerne. Som da koncerten åbner med Lotte Andersen i en helt, helt neddæmpet "Yesterday", der bare er små snap af teksten, et ord hist og et ord pist. Så ved vi ligesom, hvad vi har i vente. "Come Together" bliver ikke en svælgen i genkendelsens glæde og lyst til at synge med, og Nikolaj Cederholm har da også valgt mange af de mest kendte Beatles-sange fra og fokuserer i stedet på nogle mindre kendte – i den grad de overhovedet findes, selvfølgelig!
For det er klart, at for en tilskuer, der slet ikke har det her inderlige forhold til Beatles, ikke er vokset op med dem og har oplevet den livsomvæltning, den musik var for en hel generation, er det ret let at give slip på alle forventninger til musikken. For det kræver denne teaterkoncert faktisk.
Det er sandt nok, når Cederholm og Jens og Peter Hellmann lover, at vi kommer til at høre Beatles på en helt ny måde. Og det er i øvrigt nok også en del af aftalen med de strikse, strikse rettighedshavere, at der ikke må være rigtig Lennon/McCartney over det, ligesom Beatles' navn ikke må nævnes i forestillingen. Det er så slet ikke aktuelt i en teaterkoncert, som dem Nikolaj Cederholm laver.
Men spørgsmålet er, om Beatles' sange vinder ved de nye arrangementer. De passer fantastisk til forestillingen, men de afslører også, at så er det heller ikke mere fantastiske tekster. Ikke kun fordi de indimellem er lavet om, men også fordi de faktisk ikke har ret meget på hjerte.
Til gengæld er Cederholms arrangementer af dem ret fantastiske. Især i første afdelings kolde, uhyggelige univers af store historiske skikkelser, der nu går rundt i noget, der kunne være et dødsrige, og er agressive, bitre, frustrerede i Anja Vang Kraghs utrolige kostumer fra Romerriget, de livlige 1920'ere. Eller hvad med John Lennon selv, formummet i langt hår og skæg, for slet ikke at tale om Martin Greis' lidt rædselsvækkende Napoleon, der slet ikke er interesseret i at få at vide, at "It's gonna be alright" af Jens Jørn Spottags chevalerske spøgelse, som han står dér ved ilden på slagmarken. Eller når han giver den fuld, vrængende gas i et nummer – langt fra Waterloo.
I det hele taget er den her teaterkoncert det største udstyrsstykke til dato i Nikolaj Cederholms og Anja Vang Kraghs samarbejde. Det kæmpe og smukke rum på Østre Gasværk har givet optimale udfoldelsesmuligheder til kostumerne, der har masser af rum at spille op mod, når Kragh går flowerpower-amok i anden afdeling og udstyrer sangerne med overdrevent store åkandehatte og grene som skuldre, mens Nikolaj Cederholm bliver lidt for vild med at hejse alt op i loftet og svinge både flygel og skuespillere gennem rummet.
Der er første afdelings gråbrune, kolde univers og mere neddæmpede stil både musikalsk, kostumemæssigt og i iscenesættelsen mere inter- essant og stærkt. Smukt i sin enkelhed og samtidig overdådighed. Det bliver en visuel oplevelse, et musikalsk show. Med en lang række meget velsyngende skuespillere og sangere og musikere live på scenen i en grad som sjældent set.
Men det er ikke musikken, der kommer i centrum. Det er kostumerne og de mange idéer i iscenesættelsen. Det er dem, vi husker bagefter.
Come Together. Teaterkoncert af Nikolaj Cederholm og brødrene Hellmann. Musik: Lennon, McCartney & Harrison. Scenografi: Kim Witzel. Kostumer: Anja Vang Kragh. Koreograf: Niclas Bendixen. Gasværket i København indtil den 9. januar.