Glemmer du, så husker jeg alt

"Gå med i lunden, så spidser vi munden og fløjter den gamle sang om kærlighed."

Liva Weels karakteristiske stemme fylder salen og kalder billeder frem på den indre nethinde hos danserne på gulvet: de første lektioner på danseskolen, studenterhuen, bryllupskysset. Ligesom særlige dufte pludselig kan fremkalde for længst glemte øjeblikke, henter tonerne fra den gamle klassiker minderne frem. Det er også meningen. Der er afdansningsbal på plejehjemmet Ingeborggården på Frederiksberg. Et otte uger langt kursus i "Erindringsdans" har nået sin afslutning, og beboere og personale er trukket i festtøjet.

Det er sygeplejerske og demenskonsulent Susanne Rishøj, der står bag arrangementet. Hun har gennem sit mangeårige arbejde med demente udviklet et koncept, der gennem dansen og musikken skal hjælpe de gamle til at huske, glædes og mindes.

– Vi ved, at demente erindrer mest fra deres barndom og tidlige ungdom. Det er de perioder i deres liv, der står klarest og mest sammenhængende for dem. Derfor giver det dem lindring og ro at mindes den tid. Nogle gange skal de bare have et lille skub, og der kan dansen hjælpe. Mange ældre har gået til dans som børn. De har trinene i fødderne, og de gamle velkendte melodier kanaliserer dem direkte tilbage i tiden. Derfor fungerer erindringsdansen så godt, forklarer Susanne Rishøj.

For to år siden allierede hun sig med to professionelle danseinstruktører, og sammen med dem har hun siden danset og undervist på i alt ti forskellige plejehjem rundt om i Danmark. De professionelle instruktører kaster glans over projektet, når de møder op i pailletbesat guldkjole og kjole og hvidt, og der går et betaget sug gennem forsamlingen, da parret ubesværet svæver over gulvet i en indledende wienervals. Bagefter er det de gamles tur.