Præsident Obama spiller højt spil

Det er blevet gjort med de mest nedrige og fordrejede anklager, blandt andet i form af de såkaldte "dødspaneler", som Kristeligt Dagblads korrespondent i USA skriver i sin artikel ovenfor om sundhedsreformen.

Anklagerne kom i begyndelsen fra højrefløjen. Men til præsidentens store fortrydelse har de med forbløffende hast spredt sig til brede kredse i vælgerkorpset, også blandt moderate vælgere, der ellers var den afgørende grup-pe til at stemme Obama ind i Det Hvide Hus for mindre end et år siden.

AT DEN ELLERS SÅ populære præsident i løbet af så kort tid er blevet presset i defensiven, skyldes først og fremmest tre ting:

Den konsensussøgende Obamas uvilje mod at lægge sig fast på et reformforslag har skabt stor bekymring blandt flertallet af amerikanerne. De ved, hvad de har, men ikke, hvad de får. Og utrygheden er den bedste benzin til reformmodstanderne til at skabe endnu mere usikkerhed.

Desuden er flertallet af amerikanere, der allerede har en sygeforsikring, bange for stigende omkostninger. Uden for USA er der meget fokus på de 47 millioner mennesker, som ikke har en sygeforsikring. Men den amerikanske politiske virkelighed er, at det i givet fald bliver flertallet, der er forsikret, som skal betale for at bringe de uforsikrede ombord. Og det er man ikke villig til. Særligt ikke med så megen usikkerhed om hele reformkomplekset.

Endelig pirker princippet om en reform til amerikanernes instinktive uvilje mod at lade statsmagten blande sig i deres forhold. Under præsidentvalgkampen gjorde Obama sig til talsmand for et offentligt forsikringssystem, der i konkurrence med private forsikringsselskaber skulle bane vej for sundhedssikring til alle amerikanere.

Specielt sidstnævnte element har åbnet en flanke for skarpe ideologiske angreb fra højre side i amerikansk politik. Derfor signalerede Obama på et tidspunkt, at dette element ikke var afgørende for ham. Han viste med andre ord vilje til et kompromis. Men det skabte blot nye problemer, for straks fik han så venstrefløjen i det demokratiske parti på nakken.

HVORFOR ER ALT DETTE vigtigt, også for os? Fordi konsekvenserne af den voldsomme politiske styrkeprøve, som er i gang, rækker langt ud over USA grænser.

Lykkes det at bremse en reform eller amputere den så meget, at den ikke får større virkning, vil præsident Obama fremstå svækket. Hans gennemslagskraft vil blive langt mindre, i hvert fald i en periode, og resultatet bliver en magtforskydning væk fra Det Hvide Hus i retning mod Kongressen og specielt dens konservative medlemmer.

Sker det, vil det blive markant sværere for Obama at få en klimalovgivning på plads, der kan gøre USA i stand til at indgå en klimaaftale på topmødet i København til december. Det samme gælder i forhold til bekæmpelsen af den økonomiske krise. Nøgletallene peger i den rigtige retning i øjeblikket, men bliver det nødvendigt med endnu en krisepakke, vil præsidenten få svært ved at presse den igennem Kongressen.

Derfor står der i denne sag meget mere på spil end en sundhedsreform. Og derfor trådte Obama frem med en stor tale til den samlede kongres – i sig selv en sjældenhed i amerikansk politik.

I talen kommunikerede han langt om længe klart om, hvilke elementer han ønsker med i sundhedsreformen. Og han prøvede at gøre op med mange af de myter, der er skabt. Endelig forsøgte han at gøre reformen til et moralsk spørgsmål. Modstanden er, fremhævede han, ikke i overensstemmelse med USA?s idealer om social retfærdighed og i modstrid med, hvordan amerikanerne gerne vil opfattes.

Med talen spiller Obama højt spil. Han prøver at give reformen et afgørende skub fremad, men han binder også sin egen politiske fremtid til dens succes. Lykkes det ikke, bliver hans eget politiske nederlag så meget desto større, og det vil præge resten af hans embedsperiode.

ehrenreich@kristeligt-dagblad.dk