Til gengæld skruer de op for hjertevarmen. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks største bryllup-site, Bryllup.dk
I en tid, hvor friværdien falder, og arbejdsløsheden stiger, bliver der tonet ned for prinsessebrylluperne landet over. Knap så mange rokokobrudekjoler passerer op ad kirkegulvet. Til gengæld er festlokalerne efterfølgende fyldt godt op med gæster.
For en ny undersøgelse viser, at danskerne har skruet ned for pengepungen og i stedet skruet op for hjertevarmen, når de siger ’ja’ til hinanden.
12.000 brudepar har deltaget i en undersøgelse på Danmarks største bryllups-site
Bryllup.dk, der viser, at folks gennemsnitlige bryllupsbudget er blevet næsten halveret på to år. Det skriver
www.fri.dk.
- Hvor folk brugte næsten 130.000 kroner på deres bryllup i 2007, bruger de i dag 71.000 kroner. De ekstravagante ting er blevet skåret fra. Den tid er slut, hvor brudeparret blev fløjet fra kirken til festlokalet i helikopter, siger indehaveren af Bryllup.dk, Kenneth Wedmore Lund.
Mere hjerterumMen samtidig med at folk har skruet ned på udgifterne har de skruet op for gæstfriheden. Ifølge Bryllup.dk’s undersøgelse er antallet af bryllupsgæster i gennemsnit steget fra cirka 60 i 2008 til cirka 75 i år.
- Brylluppet er blevet en mere social begivenhed, hvor folk tænker, at de vil have flere at dele minderne med. Det samme sker med polterabenderne, hvor der tidligere højest var otte til ti med. Nu inviteres både naboer, mor og kolleger, siger Kenneth Wedmore Lund.