– I loven, men måske endnu mere i udøvelsen af den, ser man jo, at man tager moderens forældreevne for givet, mens faderen derimod nærmest skal kunne føre bevis for, at han er en god forælder, og at han ikke er voldelig, misbruger eller ude af stand til at vise omsorg for sit barn, lyder det fra Ole Bjerg.

Meget afhænger som bekendt af øjnene, der ser. Og her er loven om forældreansvar ingen undtagelse.

For mens fædrene generelt betragtede den nu to år gamle lov som et lille, omend utilstrækkeligt skridt mod øget ligestilling, var især børnenes og kvindernes interesseorganisationer såsom Børns Vilkår og Dansk Kvindesamfund bekymrede.

Loven satte for stærkt fokus på forældrenes rettigheder på bekostning af barnets tarv, lød det fra flere sider.

Den bekymring deles også af Sisse Fallinge, der selv er skilsmissemor og part i en længere strid om forældremyndigheden.

Derfor har hun taget initiativ til netværket Barnets Tarv med det formål at få "Folketinget til at fjerne muligheden for at idømme fælles forældremyndighed og syv-syv deleordninger".

– Man kan ikke tvinge skilsmisseforældre til at være enige, men det er reelt det, man prøver på. Resultatet bliver, at forældrene i de problematiske skilsmisser kan bruge loven til at føre krig mod hinanden, siger Sisse Fallinge, som via sit netværk hører fra adskillige forældre, både mødre og fædre, som oplever deres børn blive utrygge og ulykkelige over forældrenes konflikter og mødet med det system, som i sidste ende afgør stridighederne om samvær.

– Loven er overflødig for de forældre, der selv kan finde en løsning. Men i de konfliktfyldte sager er loven kun med til at trække sagerne ud, så barnet i endnu længere tid end før skal leve med usikkerheden om, hvor det skal bo. Når forældrene i forvejen er ude af stand til at samarbejde, skader man kun barnet ved at tvinge forældrene til fælles forældremyndighed, siger Sisse Fallinge, der derfor mener, at man i de mest konfliktfyldte sager skal tildele den ene forælder forældremyndigheden.

– Men det skal ske efter reelle, konkrete vurderinger af, hvem der bedst varetager barnets interesser, så vi ikke kommer tilbage til tidligere praksis, hvor der måske nok var en tendens til pr. automatik at tildele mødrene ansvaret, siger Sisse Fallinge.

Allerede før Forældreansvarslovens vedtagelse blev der advaret mod risikoen for langvarige konflikter, blandt andet fra organisationen Børns Vilkår, der betegnede ambitionerne om at lovgive sig til større enighed om fælles forældremyndighed som lige så realistisk som en lov om fred i Mellemøsten.

I dag, umiddelbart før lovens to-års-fødselsdag, beklager formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk, at organisationen fik ret i sin dystre spådom.

– Problemet er, at man ved lovens vedtagelse lagde op til, at man ude i statsforvaltningerne skulle opbygge et system, der kunne rådgive og oplyse forældrene om håndteringen af forældremyndigheden, så man undgik de værste konflikter. Men netop den rådgivende og støttende del er aldrig kommet fuldt på plads, blandt andet på grund af strukturreformen, så tilbage har man et system, hvor forældre i konflikt står uden tilstrækkelig hjælp, siger Peter Albæk, der samtidig advarer forældrene, især fædrene, om at gøre spørgsmålet om forældremyndighed til et spørgsmål om ligestilling.

– Ligestilling handler om to parter, en mand og en kvinde, mens en skilsmisse involverer en tredje part, nemlig barnet. Når forældrene ikke kan finde ud af det, er der ikke brug for at skændes om ligestilling, men om at finde en hurtig løsning, så barnet kan finde ro og tryghed, siger Peter Albæk, der opfordrer politikerne til at revidere loven hurtigst muligt frem for at vente til den planlagte evaluering i 2010.

Det ønske har Venstres retsordfører, Kim Andersen, dog ikke tænkt sig at opfylde.

– Vi diskuterer løbende, om der i forvaltningen af loven bliver sat for meget fokus på forældrenes rettigheder, og det er formentlig noget af det, der skal undersøges nærmere. Men nu skal vi i første omgang give loven tid til at virke, inden vi ændrer alt for meget, siger Kim Andersen.

familieliv@kristeligt-dagblad.dk