Jeg er enig med de biskopper, der siger, at kirke og stat er på vej mod adskillelse. Og alene af den grund er det nødvendigt, at vi i Folkekirken går i gang med at forberede os på denne situation. For selv om der i de seneste år er kommet nogen debat om dette før nærmest tabubelagte emne, er de allerfleste af Folkekirkens medlemmer fuldstændig uforberedte. Det almindelige folkekirkemedlem lever stadig på resterne af forestillingen om, at Danmark simpelt hen er et kristent land. Eller på opfattelsen af kirken som en service- og rammeinstitution, hvori og hvorfra forkyndelsen af Evangeliet og andre aktiviteter kan finde sted. En sådan opfattelse er uholdbar. For der er helt åbenlyst ikke længere et sammenfald mellem folk og menighed, og så må kirken nødvendigvis tage skikkelse af en særlig organisme, der blandt andet må styre sig selv. Det er på den måde, vor over tusindårige tradition som kristen kirke og vor 473-årige tradition som evangelisk-luthersk kirke skal føres videre. Jeg har i mange år ønsket kirkens adskillelse fra staten og overgang til selvstyre og i det hele taget selvstændigt liv af rent kirkelige og teologiske grunde. Jeg ser dette som en del af pinse-troen. - Og det har absolut intet med den vanvittige situation omkring besættelsen af Brorsonskirken at gøre. Dette selvgode hykleri kan man sagtens bekæmpe, dvs. argumentere imod, inden for den nuværende kirkeordning.

Jeg håber, jeg må have lov til at henvise til min udførlige redegørelse for min opfattelse på min hjemmeside, undersiden ”Kirke og teologi”. Den nyeste tekst dér er det lille læserbrev ”Uundgåelig og nødvendig”, som blev bragt i Lolland-Falsters Folketidende 02.09.09. Måske kommer der snart en lidt længere ny tekst. Men hovedteksten er essay’et ”Den næstbedste drøm”, som blev sat på allerede 24.09.05. Der er også andre tekster om dette emne. Hjemmesidens adresse er: http://www.bentchristensen.dk

Bent Christensen
pastor emeritus, dr. theol.

Det bliver alle tiders chance for kristendommen i Danmark.

Ja, det bliver nemlig alle tiders chance!

Ved en adskillelse bliver der ikke længere plads til 'den lille mand med den lille tro'.

Hvis det bliver mine tanker, der bliver fulgt, bliver der i allerhøjeste grad plads til "den lille mand med den lille tro". Det er en betegnelse jeg forstår absolut positivt. Det er, for ikke at tabe ham i svinget ved en fejltagelse, vi skal se at komme i gang. Du burde læse mit tidligere omtalte essay "Den næstbedste drøm". Så vil du se, hvor folkekirkelig min tankegang er. Men altså folke-KIRKELIG!

Jeg er ikke sikker på, at jeg deler din optimisme, hvis jeg skal være helt ærlig. Men jeg deler - desværre - dit synspunkt, at adskillelsen kommer på et tidspunkt.

Lad mig i den forbindelse henvise til min prædiken 'Hent julemanden i kirken!', der kan læses på min hjemmeside http://www.kaerligheden.dk

Kære Juma Kruse!

Jeg har lige læst din prædiken igennem. For de andre læseres skyld, sætter jeg lige linket ind her: http://www.kaerligheden.dk. Og det er altså den prædiken, der hedder 'Hent julemanden i kirken!'. Der er mange gode ting i den. Jeg har kommentarer til følgende:

Vi er selvfølgelig enige i, at julen (et godt gammelt nordisk hedensk ord) som solhvervsfest betraget er ældre end kristendommen. Men det, du taler om, er, at den kristne jul i høj grad er blevet en "myte", som har bredt sig langt ud over den specifikke kristendoms område. Man kan så kalde det post-kristent eller extra-kristent, eller hvad man vil.

Hvad forholdet mellem 24. og 25. december angår, kan man selvfølgelig sige, at datoen er underordnet. Spørgsmålet er bare, om den faktisk er det. Jeg mener, der i høj grad er en indholdsmæssig forskel på, om man ophøjer en andagt i forbindelse med helligaftenskimningen til at være julegudstjenestEN(!) eller om man i stedet - ikke mindst som præst - gør alt, hvad man kan, for i det mindste at henlede opmærksomheden på den fulde julehøjmesse på selve Kristi fødsels dag (25/12) og eller en midnatsmesse i natten mellem 24/12 og 25/12. Men det er jo en anden diskussion.

Jeg deler din modvilje mod en (plat) politisering af den kommende frie evangelisk-lutherske kirke. Og det er vi ikke ene om. Så lad os se, hvor galt det kommer til at gå. Også dette er en grund til at få sat blus under den forberedende diskussion. Og jeg tror ikke, vi får 60 år. Vi skal være glade, hvis vi kan få 30. Men det skulle også være nok. Det har jeg i hvert fald sagt siden 1980'erne!!!

Jeg kan godt lide i hvert fald at lege lidt med det kontrafaktiske. Hvad du jo også gør. Med stor anskuelighed til følge. - Ja, hvad hvis Jesus ikke havde været her? Trods alt!

Du skal ikke være så ked af den evangeliske forståelse af forholdet mellem tro og gerninger. Jeg mener, man - igen: trods alt - kan se, at denne forståelse har båret frugt i de lutherske lande, ikke mindst Danmark. "Alt af nåde" - på forhånd - giver den absolutte forpligtelse (på kærlighedens og livets absolut positive måde). Her kan man ikke "holde regnskab" og finde, hvad man selv mener er smutveje. Det kan man i lovreligionerne og de ikke så evangeliske kristendomsformer.

Og mere eller mindre i den forbindelse vil jeg slutte med at sige mange tak for den med "det dobbelte kærlighedsbud" som kærligheden til både sig selv og Næsten! Den vil jeg prøve at huske. Selv om det snart er blevet sådan, at ordet "kærlighed", for slet ikke at tale om "næstekærlighed", er blevet så misbrugt, at det er lige før man bliver nødt til at finde nogle andre ord!

Tak for prædikenen!

Bent Christensen

Jeg tror bare, at biskopperne glemmer en detalje. En adskillelse af stat og kirke er altså ikke bare lige sådan noget, man gør. Det kræver en grundlovsændring. Det kræver nemlig at grundlovens §§ 4, 6 og 66 ophæves.

Men med vedtagelsen af den nye tronfølgelov er grundlovsændringen sendt til hjørne. Der kommer ikke nogen ændring af grundloven i de næste 50 år, og dermed kommer der heller ikke nogen adskillelse af stat og folkekirke.

Det kan naturligvis godt være, at det stadigvæk kun er et spørgsmål om tid; men det er altså temmelig lang tid - og hvordan tingene ser ud om 100 år, det kan selv biskopper ikke sige noget kvalificeret om.

Meget interessant, det med Grundloven. Men for det første er det meget sandsynligt, at der inden for de næste 30 år kommer ting mere eller mindre udefra, der gør bla. en sådan grundlovsændring uundgåelig. Og noget helt andet er, at selv ikke Grundloven kan tvinge de evangelisk-lutherske kristne til at blive i en stats-folkekirke.

Vi var før inde på det kontrafaktiske (hvad hvis Jesus slet ikke havde været her?). Nu kan vi gøre et fremtidigt tankeeksperiment: Hvad nu, hvis samtlige eller et overvejende flertal af folkekirkemedlemmerne melder sig ud og danner en fri evangelisk-luthersk kirke? Hvad ville Grundloven kunne gøre ved det? Jeg ved godt, at dette i dag må forekomme helt usandsynligt. Men man ved aldrig. Tingene går stærkt nu om dage.

BC

Selvfølgelig kan der være behov for en grundlovsændring. Men det er jo ikke problemet. Problemet er, at den skal vedtages efter nogle meget skrappe regler, og det bliver den ikke, hvis der ikke er en særlig sag, der kan trække den igennem. Den sag har regeringen nu helt bevidst smidt væk, og derfor bliver grundlovsændringen ikke vedtaget, uanset om der er brug for den eller ej.

Ja, selvfølgelig kan man forestille sig, at hovedparten af folkekirkens medlemmer skifter til diverse frikirker - ligesom stadigt flere folkeskoleelever skifter til diverse friskoler. Jeg tvivler dog på, at nogen af disse tendenser nogensinde vil nå over 50%. Det er trods alt kun de særligt interesserede, der skifter. Så, ja man kan tænke sig meget, men det lyder for mig nu mest som ønsketænkning.