Det er ønsketænkning at det skulle have gavnet folkekirken, istedet har det gravet en dyb grøft imellem mennesker der tror på demokratiet og retssamfundet og religiøse tosser i et uskønt samarbejde med venstreradikale. Religiøse tosser der i den bedste sendetid påstår, at guds ord er over grundloven, demokratiet og retssamfundet. Hvis den her sag om kirkebesættelsen har flyttet noget, er det at gå et kæmpeskridt imod en adskillelse af kirke og stat.

Folkekirken er godt i gang med at save den gren over, de selv sidder på, desværre kan de ikke selv se det, da de åbenbart har mistet jordforbindelsen fuldstændigt.

Efter princippet dårlig omtale er bedre end ingen omtale, kan Brorsonskirke-sagen nok have gavnet Folkekirken.

Og dårlig og dårlig, indtil et vist punkt (se nf.) er det jo godt, at man kan se, hvor stor bredde, rummelighed og frihed der er i Folkekirken. Men ellers kan jeg ikke se, dette har noget med spørgsmålet om stats-folkekirke eller ej at gøre. Problemerne ville jo være de samme, hvis vi (hvad jeg gerne så) havde en fri envagelisk-luthersk folkekirke.

Men der er et vist punkt. Og det er, når man begynder at sætte religionen over loven i den helt konkrete forstand, at man ikke alene vil kortslutte den demokratiske debat og proces ved at bruge religionen som en ekstra trumf, men også ligefrem vil bruge den som begrundelse for at overtræde loven eller opfordre dertil. Så er man jo som den værste muslim!

Selvfølgelig må vi som kristne for hver vort eget vedkommende sætte troen over alt andet. Men hvis dette får os til at være imod flertallets politik, må vi på det grundlag gå ud og kæmpe med almindelige demokratiske midler, dvs. argumenter, som kan gøres gældende i en almindelig menneskelig sammenhæng. Enhver kan jo påberåbe sig at tale på Guds vegne. Og dermed prøve at tillægge sine egne synspunkter ekstra vægt. Men det ender så i den rene vilkårlighed. Det er derfor "teokrati" (Gud-styre) er så dårligt. I praksis bliver det jo bare menneskestyre af en meget farlig karakter.

Ellers går jeg til det yderste ind for frihed, og jeg har ved flere lejligheder forsvaret præsters ret til, også fra prædikestolen, at fremsætte synspunkter, som jeg selv er absolut uenig i. En af de vigtigste grunde til at forsvare forkyndelsesfriheden (også når der sådan set er tale om noget andet end bare forkyndelse) er, at hvis man begynder at sætte grænser for, hvad præster må sige fra prædikestolen, kan man i princippet aldrig vide, om en præst siger det, han mener og tror på, eller han bare siger det, han gør, fordi han er bange for at miste levebrødet. Det har jeg lært af Grundtvig.

Nej, i Folkekirken må tingene, så vidt overhovedet muligt, afgøres ved DISKUSSION! Efter min mening er de præster og andre kristne, der har ført sig frem mod hjemsendelsen af de AFVISTE asylsøgere, nogle sværmere og selvgode hyklere, hvis udtalelser giver mig kvalme. Men så længe de overholder loven, vil jeg med næb og klør forsvare deres ret til at fremsætte deres meninger.

Bekæmpelsen af det selvgode sværmeri skal først og fremmest bestå i, at man beder disse sværmere fremlægge deres politiske alternativ som helhed. Skal grænserne være åbne? Skal alle have asyl? Skal man kunne få ophold i Danmark efter at have fået sin asylansøgning afvist, bare man længe nok nægter at tage hjem? Og måske besætter en kirke? Og hvad vil konsekvenserne af åbne grænser eller i praksis ingen asylregler være? Der er millioner, ja, måske milliarder af mennesker i verden, der med fordel kunne slå sig ned i Danmark. Men det er jo umuligt.

Vi bliver nødt til at regulere tilstrømningen. Og så er det en POLITISK diskussion, hvilke kriterier man vil opstille. Men husk, at hvis man overhovedet vil regulere tilstrømningen, undgår man ikke sørgelige og ubehagelige situationer - med mennesker og ansigter. Sørgeligt. Meget sørgeligt. Men nødvendigt.

Altså: Nu må vi have et sammenhængende projekt på bordet fra "de helliges" side!

Bent Christensen
pastor emeritus, dr. theol.

Naturligvis vil det altid gavne kirken, at den bliver diskuteret. Det siger min nabo også. Men hun tilføjede: Det kommer selvfølgelig an på, hvad det er, man diskuterer. - Nogle teologer kan bestemt sige noget relevant. Men det er faktisk en nedvurdering af almindelige mennesker at spørge en "livsstilsekspert" som Henrik Byager. Hvad laver han i denne sammenhæng, når det er medier og livsstil, der optager ham og ikke kirken? Kan det blive mere plat. Uden tvivl. Jan Lindhardt sagde for et par dage siden, at sagen om Brorsonskirken vil være glemt om et par måneder:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/337769
Man skulle tro, at han havde diskvalificeret sig selv som meningsdanner, men det gør man ikke i medierne, hvis man bare er fræk nok. Så Jan lindhardt kommer stærkt igen og sammenligner nu sagen med noget så billigt som en tv-serie og er endeligt begejstret. For nogle mennesker er det så medierne, der er deres sande kirke. Stakkels Danmark.

@ Bent Christensen. Tak for dit indlæg. Hvis det bliver ved på den måde, ender det med, at du omvender mig til kristendommen. ( Men det bliver så ikke i Folkekirken. )

Tak til Bent Christensen for et indlæg, der fint beskriver mit syn på sagen. I første omgang har Brorson-sagen gjort, at jeg har løsnet mit sognebånd. Min sognepræst var blandt de knap 400 hyklere, der skrev under på følgende erklæring:


http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/335889:Danmark--DOKUMENTATION--Navnelisten-for--Kirkens-ret-til-at-vaere-kirke

Jeg synes selv at kristendommen rummer et budskab som jeg gerne vil medvirke til, at fremtidige generation kan få "forkyndt, men hvis der en gang til kommer en lignende sag, så melder jeg mig ud af folkekirken. Jeg vil simpelthen ikke økonomisk bidrage til at folkekirkens præster kan argumentere for at kirken udgør et særligt rum som ordensmagten ikke må krænke.

I så fald kunne de ligeså godt argumentere for at man skal skjule irakerne. konsekvenserne er nemlig ens. I begge tilfælde ville ordensmagten ikke kunne håndhæve loven.

De undermininerer loven og dermed demokratiet med påstanden om "kirkens ukrænkelighed" i forhold til ordensmagten

Jeg ser til min forbavselse, at Bjarne Nederby Jessen optræder som underskriver hos de 343 teologer og præster fra Folkekirken. Men han er hverken præst eller teolog - endsige medlem af Folkekirken.

Hvor mange af øvrige er lignende tilfælde af fup?

Jeg er da lidt ked af, at jeg ikke står på listen.

Hvorfor er man hykler, hvis man står på listen?

Du behøver ikke, Lars Høyrup, at forbavses over, at jeg optræder som underskriver hos de 343 præster i præsteinitiativet. Præsteinitiativet er IKKE kun for præster i folkekirken, men også for præster i frikirkerne.

Mens jeg var missionær i Grønland fra 1991-2004 var jeg indsat som præst i frikirken i Ilulissat og jeg prædiker stadig i en række frikirker.

Går du listen med de 343 underskriver igennem, vil du også finde andre frikirkepræster.

Der er således ikke tale om fup, som du siger. Det er helt i overensstemmelse med præsteinitiativer, at jeg står som medunderskriver.

Bjarne Nederby Jessen

@BNJ

Jeg går ud fra, at man er teolog/præst, hvis man er UDDANNET som teolog/præst. Og jeg går ud fra, at alle tror -sådan har medierne ihvertfald beskrevet det - at protestlisten består af teologer/præster fra Folkekirken. Og altså ikke fra andre trossamfund.

Hvor mange af underskriverne er fra frikirker og lignende? Og hvor sætter man grænsen? Inkluderer man også Jehovas Vidner og mormonerne?

Lars Høyer du må lige fortælle mig, hvilken liste, du helt konkret taler om.

Er det den oprindelige protestliste fra præsteinitiativet for nogle år siden eller taler du om den aktuelle omkring irakerne?

På den oprindelige liste fra præsteinitiativet er der flere baptistpræster med. Jeg mener også, at der er underskrivere fra den katolske kirke. Men du vil naturligvis ikke finde folk fra sekter som Jehovas Vidner og mormonerne.

Alle, der skrev under på underskriftindsamlingen fra præsteinitiativet har modtaget opfordring til også at skrive under på den aktuelle liste til fordel for irakerne - og da jeg kan gå ind for indholdet har jeg naturligvis skrevet under.

Bjarne Nederby Jessen