Iraker-sagen og balladen i Brorsons Kirke har gavnet Folkekirken, lyder vurderingen. Her ses Vor Frelser Kirke i København. -
- Casper Christoffersen/Scanpix
Tobias Stern Johansen |
14. september 2009
Sagen om de afviste asylsøgere, som i tre måneder opholdt sig i Brorsons Kirke, har gjort folkekirke og kristendom til varme emner, mener teologer og en livsstilsekspert
Hvad er næstekærlighed? Og hvilken rolle spiller kirken i samfundet? Spørgsmålene diskuteres flittigt blandt almindelige danskere i kølvandet på sagen om de afviste irakiske asylsøgere, der i næsten tre måneder opholdt sig i Brorsons Kirke i København. Det vurderer flere teologer og en kommunikationsrådgiver.
Formanden for netværket Grundtvigsk Forum, Torsten Johannessen, møder i kraft af sit virke som foredragsholder over hele landet danskere, der er optaget af sagen.
– Utroligt mange mennesker har i denne sag reflekteret over tro, næstekærlighed, samvittighed og folkekirkens opgave. Kristendom og kirke kommer på dagsordenen rundt på caféerne blandt mennesker, som ellers ikke er kirkeligt interesseret. Pludselig bliver kirken mere nærværende, og det, mener jeg, er fantastisk positivt, siger Torsten Johannessen.
Sagen har også vist offentligheden, hvor rummeligt det kirkelige liv er.
– De to underskriftindsamlinger blandt præster kan godt virke elitære, men bidrager samtidig til en synlighed af, hvor forskelligartet folkekirken er. Når jeg rundt omkring i landet træffer yngre mennesker, så betyder de her frihedsgrader noget for dem, siger han.
Ifølge tidligere biskop i Roskilde Stift Jan Lindhardt er sagen uden fortilfælde i sin evne til at sætte folkekirken på almindelige danskeres dagsorden.
– Som den er fremstillet i medierne, er der tale om et drama med helte og skurke. Historien indeholder alle de elementer, en god og fængslende historie skal indeholde. Og man behøver ikke at være enig om, hvad den går ud på. Nogle tolker den som en grusom regerings overgreb på disse irakere, og andre mener, det er på høje tid, de bliver smidt ud, fordi Danmark bliver overrendt, siger han og understreger, at sagen kun gavner den danske folkekirke.
– Kirken kan ikke klare sig uden opmærksomhed, så det er kun godt, at denne sag skaber så megen diskussion.
Teolog og formand for Det Mellemkirkelige Råd Paul Verner Skærved mener ligeledes, at danskeres interesse for den konkrete sag ad omveje har gjort kirken til et varmt emne.
– Når folk diskuterer sagen, beskæftiger de sig med kirkebegreber: hvad kirken er til for, og om det er rimeligt, at flygtninge kan opholde sig i en kirke. Kirken bliver ad den vej mere synlig. Jeg oplever det også personligt. Fordi folk omkring mig ved, at jeg er teolog og har siddet i menighedsråd, spørger de som det første, hvad jeg synes om det, der er foregået i Brorsons Kirke, siger han.
Livsstilsekspert og kommunikationsrådgiver Henrik Byager mener ikke, at sagen entydigt har gavnet folkekirken.
– Sagen splitter almindelige danskere. Der er meget stor forskel på at være kirke på Nørrebro og i Harboøre, og jo længere man kommer ud vestpå, jo mere fremmede vil folk være over for den her sag. Særligt de, der er i gruppe med Dansk Folkeparti, vil mene, at det er en helt horribel sag, som har besudlet folkekirken, siger han.
johansen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad