Pludselig dukkede en voldgrav op

Det mest interessante er ikke potteskårene og de andre keramikstykker. Det, arkæologerne blev mest overraskede over at finde, var de lædersko, træsko, dyreknogler og det forkullede træ, der lå i den voldgrav, de ikke vidste fandtes.

Egentlig ledte arkæologerne fra projektet Kongens Borge efter vikingespor fra Harald Blåtands tid ved Aggersborg i Midtjylland, men ved udgravningen stødte de pludselig på en voldgrav rundt om kongsgården Aggersborg. Projektleder og ph.d. Andres S. Dobat, der er ansat ved Moesgård Museum i Århus og ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik ved Aarhus Universitet, er glad for fundet, men siger, at det var en ren tilfældighed.

– Vi er meget overraskede over fundet, da vi jo ledte efter noget helt andet. Og det kan give helt nye muligheder for at finde ud af, hvilken magtfaktor kongen udgjorde, og hvordan han regerede landet, siger han.

Aggersborg er et borgkompleks, der har tilhørt stribevis af danske konger, indtil Frederik II i 1579 valgte at skænke Aggersborg til en adelsdame. Fundet af kongsgården og den tilhørende voldgrav bekræfter de få historiske kilder, der er om stedet. Og nu har arkæologerne mulighed for at efterprøve det, historien fortæller.

– Der er helt fantastiske bevaringsforhold i voldgraven. Blandt andet via dyreknoglerne kan vi se, hvad de spiste på gården, og hvordan de levede, siger Andres S. Dobat og tilføjer, at de dog stadig ikke har det præcise årstal for gården og voldgraven endnu, men at den foreløbige datering er 1200- til 1300-tallet.