I 22 år har den 49-årige Ann Andreasen været leder af Uummannaq Børnehjem. --
- Malene Korsgaard Lauritsen.
Tobias Stern Johansen |
14. september 2009
Socialt udsatte børn i det nordlige Grønland tager på sæljagt, hundeslædeeventyr og dannelses- rejser til Danmark. Bag initiativerne står Ann Andreasen, som mandag modtager Menighedernes Daginstitutioners pris på 25.000 kroner
Mange grønlandske børn har fået et bedre liv, siden Ann Andreasen for 24 år siden ankom til Grønland. I hvert fald hvis man skal tro flere eksperter, som har indstillet hende til Menighedernes Daginstitutioners Gerda-pris på 25.000 kroner – en pris, som hvert år gives til en pædagog, der har udvist initiativ og pionerånd.
I 22 år har den 49-årige socialpædagog været leder af Uummannaq Børnehjem og har her forsøgt at give børn med psykiske handicap og massive sociale problemer en fremtid med uddannelse, job og styrket selvværd. Hun er en helt oplagt vinder af prisen, fortæller Charlotte Biil, generalsekretær i paraplyorganisationen Menighedernes Daginstitutioner, som repræsenterer cirka 200 daginstitutioner med et kristent værdigrundlag.
– Ann Andreasen har hjerte for svage børn og møder dem med omsorg, kærlighed og kreativitet. Hendes arbejde er enestående i en tid, hvor børn i stigende grad betragtes som brikker i et produktionsapparat. Og hendes arbejde sker i dyb respekt for Grønlands kulturelle arv, som hun ser som værdifuld i børnenes identitetsdannelse, siger hun.
Ann Andreasen er en kvinde med en energi, der virker som en magnet på andre mennesker – hvilket kun er en fordel, når man leder verdens nordligste børnehjem, fortæller Charlotte Biil.
– Hun formår at tiltrække både danske og udenlandske politikere, som har været på besøg i Grønland og set hendes projekt, siger hun.
Ann Andreasen er født på Færøerne. Som ung rejste hun tre år til Israel, hvor hun boede i kibbutz, studerede hebræisk og arbejdede med israelske børn. Siden uddannede hun sig til socialpædagog i Danmark og rejste som 25-årig til Grønland for at arbejde med socialt belastede børn og unge.
Der bor i dag cirka 33 børn fra hele Grønland på børnehjemmet. En del har været udsat for seksuelle overgreb og omsorgssvigt, og flere af børnene lider af ADHD. En fundamental tanke hos Ann Andreasen er, at selv de mest omsorgssvigtede børn kan genvinde selvværdet og få et godt liv, hvis de oplever glæde og stolthed over deres egen kultur, den grønlandske kultur. Derfor foregår en stor del af børnehjemmets undervisning under fri, frostklar himmel i samarbejde med lokale fangere og fiskere.
– Vi har en fantastisk natur heroppe, vi har hundeslæder, og så har vi meget forskellige årstider, som giver os et helt naturligt skema. Foråret er hundeslædesæson, om sommeren tager vi ud at sejle, efteråret er jagtsæson, og om vinteren er vi inden døre og laver kunst, sang og dans med børnene.
Det er også vigtigt for hende, at børnene oplever, hvordan verden ser ud uden for den store ø.
– Vi tager børnene med på dannelsesrejser til Danmark og andre europæiske lande. Nogle af dem skal til Danmark og uddannes senere, og så er det godt for dem at være forberedt.
Ann Andreasens evne til at tiltrække toneangivende menneskers opmærksomhed har senest ført til den ambitiøse spillefilm Inuk, som har premiere over hele verden i 2010. Filmen er lavet i et samarbejde mellem børnehjemmet og to franske filmselskaber og har samtlige hjemmets børn og unge på rollelisten.
Ann Andreasen har en datter og en "papsøn" med sin samlever gennem 17 år, Ole Jørgen Hammeken.
johansen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad