Vatikanet går amerikanske nonner efter i sømmene

Det har fået nogle ordenssøstre til at reagere skarpt og foreslå en art civil ulydighed. "Når folk stiller spørgsmål, de ikke skulle stille, skal spørgsmålene heller ikke besvares," sagde søster Sandra M. Schneiders, der underviser i Det Nye Testamente på Berkeley i Californien, således til det liberale National Catholic Reporter.

Kontemplative ordener, der holder sig bag klosterets mure og ikke virker ude i samfundet, er ikke omfattet af visitatsen. I New York Times har Millea dog afvist tanken om, at alle ordenssøstre skal være ens. Undersøgelsen er snarere en anledning til at "evaluere os selv, udbrede kendskabet til vores liv og spørge os selv, om vi lever det autentiske liv, vi siger, at vi lever," forklarede hun. Flere ordenssamfund har også budt Vatikanets interesse velkommen i håbet om fornyet vækst.

Ingen kan dog komme udenom, at visitatsen mange steder opfattes som udtryk for Vatikanets mistro, og det har ikke hjulpet, at Troslærekongregationen i Vatikanet samtidig har iværksat en selvstændig undersøgelse rettet mod USA's kendteste sammenslutning for ordenssøstre, Leadership Conference of Women Religious. Her har Vatikanet tidligere kritiseret organisationens syn på kontroversielle spørgsmål som kvindelige præster, homoseksualitet og katolsk identitet i forholdet til andre kirker.

De to undersøgelser er nu i fuld gang, men til frustration for mange amerikanere vil Vatikanet næppe offentliggøre de resultater, man kommer frem til. Derfor er debatten i denne tid mest fokuseret på principielle, overordnede spørgsmål. Fra konservativ side taler man om at forholde sig ærligt til problemer, der har stået på alt for længe, mens der i liberale cirkler tales om central styring over for lokal uafhængighed, akademisk frihed versus fastlagte doktriner og om, hvordan man små 50 år efter Andet Vatikankoncil skal tolke koncilets ønske om at åbne sig for den omgivende verden.

Begge sider er dog nødt til at forholde sig til det faktum, at unge amerikanske kvinder, der i dag går i kloster, overvejende vælger traditionelt. En undersøgelse fra Georgetown University sidste måned viser, at kvinder, der er født i 1982 eller senere, vægter det inspirende personlige eksempel, et ønske om åndelig vækst samt trofastheden over for Kirken og dens lære højt, når de beslutter sig for at blive ordenssøstre. De fleste vil også helst gå i ordensdragt.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art., skriver hver uge om internationale, kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad.