Forældet lov forhindrer indsamlinger

Når Dansk Røde Kors om knap tre uger stemmer dørklokker med rød-hvide raslebøsser i hånden, er indsamlerne del af en lille, eksklusiv klub af organisationer, der på denne måde bejler til danskernes pengepung. På grund af en lov, der ikke har været revideret siden 1971, er det nemlig kun en håndfuld organisationer og patientforeninger, der må lave offentlige indsamlinger via dør til dør. Foreninger som Læger uden Grænser, Frelsens Hær og Hjerteforeningen må for eksempel ikke. Og det er de godt trætte af.

– Verden har ændret sig siden 1971. Det er ganske enkelt uretfærdigt, at nogle har lov, mens andre ikke har. Jeg synes ikke nødvendigvis, at der skal være flere indsamlingsdage, men man må deles bedre om dem, der er, siger direktør i Læger uden Grænser, Michael G. Nielsen.

Loven om offentlige indsamlinger rummer en liste på 30 foreninger, der må samle ind på landsplan og på regionalt plan. Men listen er ikke ført op til nutiden og tæller både foreninger, der slet ikke længere samler penge ind via landsindsamlinger, og foreninger, der ikke længere eksisterer – for eksempel Foreningen til mødres og børns bespisning og Damekomiteen dansk jul i Sydslesvig. Alligevel får nyere humanitære foreninger og patientforeninger afslag fra Justitsministeriet, når de søger om at få lov til at stemme dørklokker.

– Loven trænger gevaldigt til revision og liberalisering. Og med al respekt for ting, der foregår i udlandet, er det også en skævvridning, at der kun er en enkelt patientorganisation, der har lov til at lave landsindsamlinger, nemlig Kræftens Bekæmpelse, siger Hans Jørgen Korsholm, konstitueret direktør i Hjerteforeningen.