For få etniske præster i folkekirken

Antallet af præster i den danske folkekirke med anden etnisk baggrund end dansk er ikke højt. 13 stykker har Kristeligt Dagblad talt sig frem til via en rundringning til 8 af landets 10 stifter. Det står i forhold til, at der i alt er cirka 2200 præstestillinger i den danske folkekirke. Og den forholdsvis lave repræsentation af personer med anden etnisk baggrund end dansk kan være problematisk. Det mener Birthe Munck-Fairwood, som er leder af Tværkulturelt Center i København.

– Vi har brug for at se flere flygtninge og indvandrere i definerede roller og undgå at se på dem blot som flygtninge. Og nogle af disse rollemodeller må meget gerne være såkaldte autoriteter som for eksempel præster, siger hun og påpeger i samme ombæring, at der stadig kommer flere indvandrere til Danmark, og at der derfor også bør være flere indvandrere repræsenteret i staben af danske folkekirkepræster.

Men det er måske ikke så ligetil at få flere indvandrere ansat som præster i folkekirken. For nylig fortalte vi her i Kristeligt Dagblad, hvordan præsten Afonso Waco, der oprindeligt kommer fra Angola, har sendt mere end 200 ansøgninger af sted uden at være blevet indkaldt til en eneste samtale. Så det handler også om, at folkekirken skal turde åbne sig for det fremmede, mener Birte Munck-Fairwood.

– Der eksisterer så mange fordomme. En fordom kan for eksempel være, at det er problematisk, når en person taler dansk med accent. Men her er vi nødt til at blive bedre til at lytte og forstå. Og vi skal også være bedre til at få øjnene op for, at ting kan gøres på andre måder end den traditionelt danske, siger hun og fortsætter:

– Alle steder bør der være åbne vinduer, så vi kan berige den danske kulturarv. Og jeg mener bestemt ikke, at vi bare skal kaste det over bord, vi har, men det er sundt at få tilført nyt. Og vand, der står stille, lugter jo som regel ikke så godt.