Laura Elisabeth Schnabel |
26. juni 2006
Det er vigtigt, at der er en særlig høre-præst i hvert provsti, som arrangerer gudstjenester for hørehæmmede, mener kontakt-præsten for høre-hæmmede i Ods og Skippinge Provsti
De hørehæmmede i Ods og Skippinge Provsti i Nykøbing Sjælland har en kontaktpræst, som arrangerer særlige gudstjenester for hørehæmmede. De kan også henvende sig til ham, hvis de har problemer med at høre i kirken. 50-årige Jens Mi- chael Nissen blev kontaktpræst i provstiet for 16 år siden, da han af provsten blev bedt om at overtage opgaven. Siden er han frivilligt fortsat med at være kontaktpræst.
Sådan er det ikke i alle provstier. Det er nemlig kun 64 af landets 111 provstier, der har en kontaktpræst, selvom idealet, i følge de to landsdelspræster for hørehæmmede, er, at hvert provsti har en kontaktpræst.
– Jeg tror, det er meget vigtigt, at der er en kontaktpræst i hvert provsti, siger Jens Michael Nissen.
– Hvis nogen hører dårligt i kirken, fordi præsten står og mumler, så er det kontaktpræstens opgave at henvende sig til præsten og sørge for, at han åbner munden, eller der kommer et ordentligt høreanlæg i kirken. Det kan godt være, man ikke selv vil sige det som kirkegænger, og derfor skal der være en neutral person i hvert provsti, som kan gøre opmærksom på problemerne, siger Jens Michael Nissen og fortsætter:
– Som kontaktpræst er det min opgave, at præsten eller menighedsrådet får at vide, hvis nogle af kirkegængerne i nabosognet hører dårligt, så der eksempelvis bliver sat en undersøgelse i gang af lydforholdenes kvalitet i kirken.
Jens Michael Nissen mener, det er vigtigt, at kontaktpræsten arrangerer mindst én årlig gudstjeneste for de hørehæmmede i provstiet. Hidtil har han sammen med Peter Hansen, der er landsdelspræst for hørehæmmede øst for Storebælt, holdt årlige høregudstjenester.
– Til de gudstjenester er hele gudstjenesteforløbet skrevet ned, så de har gudstjenesten og forløbet i hænderne, hvor det for eksempel står, hvornår orglet spiller. Præsten taler meget langsomt og tydeligt og bruger hånd-mund-tegn, hvor han underbygger sin prædiken ved at bruge sine hænder. På den måde kan de hørehæmmede eksempelvis se, om præsten siger "bære" eller "pære", forklarer kontaktpræsten, der til daglig også er sognepræst i Egebjerg Kirke.
Som noget nyt skal Jens Michael Nissen selv stå for én af to årlige gudstjenester for provstiets hørehæmmede.
– I år bliver der to tekstede gudstjenester. Jeg tager initiativ til en ekstra høregudstjeneste, fordi jeg mener, det er vigtigt, at hørehæmmede får ordentlige tilbud. Og så er det med til at synliggøre, at de hørehæmmede har mig som kontaktpræst i det her provsti, siger han og fortæller, at der typisk kommer 15-20 hørehæmmede til de særligt tilrettelagte gudstjenester, hvoraf mange er fra den lokale høreforening.
Efter høregudstjenesterne mødes Jens Michael Nissen med de hørehæmmede til kaffe og hygge, hvor de har mulighed for at udtrykke eventuelle problemer til kontraktpræsten.
– Her er jeg som kontaktpræst klar over, at nogen hører dårligt. Når vi sidder og taler sammen, gør jeg mig særligt umage, så de forstår mig, siger han.
Jens Michael Nissen fortæller, at han har deltaget i forskellige konventer for kontaktpræster, hvor han er blevet uddannet i at vide noget om tekniske forhold, og hvad det vil sige at være hørehæmmet. Her har hørefolk, som producerer høreapparater, og hørelæger fortalt om de forskellige stadier, man kan være på som hørehæmmet, og om de problemer, det medfører at være hørehæmmet. Desuden har et lydfirma holdt foredrag om, hvad man kan gøre for at forbedre høreforholdene i kirken.
Og så har Jens Michael Nissen deltaget i et kursus om kropssprog for kontaktpræster, hvor de blev filmet med henblik på at rette op på talemæssige fejl.
– Jeg fik meget ud af det, for jeg blev bevidst om, at jeg skal stå stille og roligt, når jeg taler, og ikke bevæge mig for meget. Det er vigtigt, at man taler tydeligt og langsomt, at man er bevidst om, hvor man lægger trykket, at munden kan ses, og at der er lys på dig, så man kan se ansigtet, siger han.
Den viden har han videreformidlet til præsterne i sit eget provsti. Alle præsterne har været samlet til et provstikonvent, hvor landsdelspræsten for hørehæmmede øst for Storebælt fortalte om lyden i kirkerne og om problemerne forbundet med dårlig hørelse.
– Jeg vurderede, at foredraget var vigtigt. Det er ikke sikkert, at præsterne i det daglige tænker over, hvordan de taler. Man får sine dårlige vaner, hvor man sluger endelserne. Derfor er det meget godt at blive mindet om, hvor vigtigt det er, at man ikke sløser med udtalen. Og så blev alle præsterne i provstiet også oplyst om, at jeg eksisterer som kontaktpræst, siger han.
schnabel@kristeligt-dagblad.dkHørehæmmede
**Mere end 500.000 i Dan-mark har høreproblemer. Heraf har 300.000 høreapparat. 50.000 er svært hørehæmmede. 8000 er født normalthørende, men har mistet hørelsen.
Kilde: Landsforeningen for Bedre Hørelse
Læs mere om præsters arbejdsforhold i temaet "Præst i dag" på
kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad