Studenter og pensionister sætter dagsorden i asyldebat

– Vi har jo ikke medlemmer i traditionel, men er bare enkeltpersoner, der alle brænder for den her sag. Nogle hjælper med juridisk rådgivning, nogle med madlavning og andre tager sig af kontakten til pressen. Og kan vi ikke selv lige klare en opgave, er der altid en i netværket, som kender nogen, som kender nogen. Vi kan lynhurtigt rykke ud, eksempelvis som det skete, da politiet ryddede Brorsons Kirke, siger Laurids Hovgaard, som med sin alder og baggrund ligner flertallet af de aktive i Kirkeasyl.

– Vi er mange studerende, nok fordi vi har mest tid. Men ellers er vi nu en meget blandet flok, fra gymnasieelever til pensionister, siger Laurids Hovgaard.

Det præcise antal aktivister i netværket kendes ikke, da der ikke findes et egentligt medlemskartotek, men det skønnes, at kernen består af godt hundrede personer, primært studerende i midten af 20'erne. Ud over den faste kerne har netværket kontakt til jurister, jordemødre, læger og andre fagfolk, som løbende kan hjælpe de afviste asylsøgere.

At netværket endte med navnet Kirkeasyl skyldes ikke en kirkelig forankring, men mest af alt navnets signalværdi og historiske betydning.

– Kirkeasyl er jo et begreb, der har eksisteret i århundreder, ofte som den sidste udvej for mennesker i nød. Samtidig er det er begreb, som mange mennesker forbinder med næstekærlighed og beskyttelse, og det er jo, hvad irakerne har brug for, siger Laurids Hovgaard.

Fra at være begyndt som et enkelt netværk er Kirkeasyl i dag splittet op i tre mindre netværk. Et af disse er Støttekomiteen for Skjulte Flygtninge, som udskiller den ulovlige og omdiskuterede hjælp til flygtningene fra Kirkeasyls øvrige arbejde.

– Vi blander os ikke i hinandens arbejde, men vi kender naturligvis hinanden og taler sammen. I Kirkeasyl forsøger vi at hjælpe flygtningene med at få deres sager genoptaget, mens støttekomiteen hjælper dem, der har fået afslag og ikke kan risikere at blive udvist af frygt for deres liv, siger Laurids Hovgaard.

Fornyligt oprettede Kirke-asyl så endnu et netværk, kaldet Asylbureauet. Her er formålet at skaffe job til de afviste irakere, så de får en indtjening, der opfylder kravene til en opholdstilladelse.

Med sin løse struktur, sit fokus på en enkelt sag og sin brug af venner og bekendte frem for egentlige medlemmer, er Kirkeasyl et eksempel på en ny type af politiske platforme, vi vil se meget mere til i fremtiden.

Det mener Jacob Torfing, ekspert i politiske netværk og professor ved Center for Demokratisk Netværksstyring ved Roskilde Universitet.

– Netværk som Kirkeasyl passer perfekt til den moderne politiske aktivist. Her har man mulighed for at være sig selv, for at komme og gå som det passer ind i ens hverdag og samtidig være fælles om en sag. Netværket forener individualismens friheder med fællesskabets muligheder, siger Jacob Torfing og fremhæver samtidig, hvordan Kirkeasyl og lignende netværk ikke kræver medlemmernes fulde opbakning.

– Her er det nok, at du er enig i et enkelt emne, såsom behandlingen af irakiske asylansøgere. Hvad du så måtte mene om alt muligt andet er underordnet. Det tiltrækker mange og især unge, der har svært ved at identificere sig med de politiske partiers store og tunge programmer, der indirekte lægger op til, at alle skal mene stort set det samme om en lang række, vidt forskellige emner, siger Jacob Torfing, der beskriver netværkene som hurtige, men kortlivede.

– Mens det eksisterer, er netværket supereffektivt og kan meget hurtigt sætte en dagsorden, fordi man netop ikke skal have hver eneste aktion godkendt af landsråd, ledelse, hovedbestyrelse og hvad der ellers måtte være i en traditionel politisk organisation. Men det er samtidig en struktur, der sjældent er specielt langlivet og utroligt afhængig medlemmernes aktuelle interesse, ikke en langsigtet strategi, siger Jacob Torfing og påpeger, at de mest sejlivede netværk med tiden skifter karakter.

– Nogle sager viser sig at være mere langtidsholdbare, men det betyder også, at netværket bliver mere etableret, at der kommer egentlige medlemmer og en ledelse, så man pludselig er blevet til en almindelig forening. Det giver nye muligheder, men man mister som regel også den hurtighed og den ildsjæle-mentalitet, der præger netværk som Kirkeasyl, siger Jacob Torfing.

indland@kristeligt-dagblad.dk