Det er ikke bare burkaerne, der har fået sindene i kog i Belgien denne sommer, selvom et forbud også her har været oppe at vende. Derimod har en voldsom debat om retten til at bære tørklæde i skolerne ledt til, at 700 skoler i Flandern i fredags nedlagde et generelt forbud mod religiøse symboler i skolen.
Gemytterne har været i kog, siden to skoler i og omkring Antwerpen i juni besluttede, at det fra skoleårets start skulle være slut med tørklæder også der. De to skoler var de sidste bastioner i et område, hvor andre skoler allerede havde forbudt pigerne at bære tørklæde. Det betød, at flere børn fra meget troende hjem søgte derhen, hvilket ifølge rektoren ved Atheneum-skolen i Antwerpen, Karin Heremans, gjorde, at antallet af muslimske elever på tre år steg fra 50 til 80 procent. Det skabte samtidig et pres på de tilbageværende piger, der ikke gik med tørklæde, fortalte hun til nyhedsbureauet Belga.
Ifølge avisen Le Soir betød det også, at mere konservativt indstillede forældre begyndte at sætte spørgsmålstegn ved undervisningen og ved, om man for eksempel kunne have mænd og kvinder i det samme lokale til forældremøderne.
Inden sommerferien kastede skolelederen håndklædet i ringen og dikterede tørklædeforbud fra skolestart i år. Det førte til store protester, og på første skoledag i starten af september kunne man læse i flere medier, hvordan hun og skolebørnene mødtes med demonstrationer, vandalisering og trusler fra utilfredse medborgere.
En elev indbragte sagen for Statsrådet og fik i sidste uge myndighedens ord for, at et generelt forbud ikke kan besluttes af den enkelte skole. Ifølge avisen De Standaard pressede det skolemyndigheden til at udstede det generelle forbud for hele regionen.
Politikerne i Flandern er i vildrede. Den flamske undervisningsminister Pascal Smet har ifølge public service-kanalen RTBF sået tvivl om, hvorvidt det overhovedet er i overensstemmelse med landets forfatning at indføre et sådant forbud. Samtidig anklager oppositionen i det flamske parlament ham for ikke at have taget godt nok hånd om debatten, før den udviklede sig til hårdt mod hårdt.
– Som minister skulle han have vovet halsen, så man ikke skulle nå til et punkt, hvor kolonner af tørklædeklædte piger aktionerede foran skoleporten i Antwerpen og forhindrede, at de øvrige studerende kunne følge deres lektioner, skriver Het Nieuwsblad
Men ministeren understreger, at han ikke vil blande sig i det, der er skolemyndighedernes område.
– Jeg har oplyst Uddannelsesrådet om, at jeg ikke støttede et alment tørklædeforbud, fordi der retsligt kunne være et problem med forfatningen. Mere kunne jeg ikke gøre, siger Smet til avisen.
En forening af tidligere elever og deres mødre, der kalder sig "Frit valg", beskriver forbuddet som "dumt" og "ubrugeligt" og advarer om, at det kan risikere at virke mod hensigten, skriver nyhedsbureauet Belga.
– Hvis de unge piger ligger under for et pres for at bære tørklæde, så må vi kunne tage os af det på en anden måde. Der må vi udvise handling over for dem, der lægger pres på dem i stedet for at fratage dem deres rettigheder, lyder det fra foreningen, der selv har påtaget sig undervisningen af omkring 20 elever, der ikke længere vil gå på de to skoler.
Og i internetavisen 7sur7 forudser formand for foreningen den Europæisk-Arabiske Liga, Karim Hassoun, at rent muslimske skoler vil skyde op flere steder i Flandern.
– Den Europæisk-Arabiske Liga er af natur imod opdeling, men vi kan konstatere, at vi ikke kan gøre det anderledes, når det kommer til uddannelse, siger han og understreger:
– Hvis vi kan overkomme at administrere 60-70 moskeer i Antwerpen, så kan vi nok også godt klare en skole.
Samtidig har der været en uhyre hård tone i debatten mod tørklæderne. Én af ugeavisen Knacks' debattører beskrev de protesterende muslimske piger som "kyllinger, der demonstrerede for flere slagtemaskiner", og feministiske foreninger har fremturet mod det.
I The Economist begræder korrespondenten skæbnen for det, som han ser som "en rektor, hvis forsøg på at skabe et helle for multikulturel dialog er blevet ødelagt af andres intolerance".
Forbuddet har kun trukket fronterne hårdere op i denne sag. Og for at gøre det endnu sværere har den sydlige del af landet, det fransktalende Vallonien, også fået en tørklædesag. Her breder protesterne sig på begge sider, efter tre piger på 9 og 10 år i sidste uge fik rettens ord for, at det var en fejl, at de blev sendt hjem fra skole, fordi deres forældre insisterede på, at de skulle bære tørklæde, selvom skolen ikke tillader det.