Af Ernst A. Jacobsen |
26. juni 2006
Det er vel naturligt, at man ikke møder psykiatriske diagnoser i Det Nye Testamente, men det betyder ikke, at der ikke var psykiatriske lidelser.
I en kronik i Kristeligt Dagblad den 15. juni kommer overlæge Jørgen Due Madsen med nogle udtalelser, som jeg ikke kan lade stå uimodsagt.
Jørgen Due Madsen finder masser af dæmoner i Det Nye Testamente, men ingen psykiatriske eller neurologiske lidelser! Er det rigtigt?
Det er vel naturligt, at man ikke møder psykiatriske diagnoser i Det Nye Testamente, men det betyder ikke, at der ikke var psykiatriske lidelser. Jeg tror, at "dæmoner" flere steder er brugt som metafor for psykiske tilstande. Det er vel lige så usandsynligt, at der kun skulle findes dæmoner og ikke psykiske sygdomme på Jesu tid som at mene, at der i dag kun findes psykiske tilstande og ingen dæmoner.
Når David i Salme 32 skriver, at hans krop sygnede hen og hans livskraft svandt hen, kan det vel ikke udelukkes, at han havde en depression. Hvad med epilepsi? I Markusevangeliet fortælles om en far, der havde en syg søn. "Min søn er besat af en ånd, som gør ham stum. Hvor som helst den overvælder ham, kaster den ham til jorden, og han fråder og skærer tænder og bliver helt stiv." Kan man tænke sig en bedre beskrivelse af et epileptisk grand mal-anfald? Sådan har jeg i alt fald altid opfattet den beretning.
At psykiatriske diagnoser ikke findes, er ikke det samme som, at fænomenerne ikke findes. Mit kendskab til dæmoner er begrænset, men jeg har talt med nogle både i Tanzania og Danmark, som har erfaring med dæmoner, og eventuel uddrivelse af dem er noget, der overvejes meget nøje og under bøn, og det er ikke noget, man gør ved "bare at handle her og nu", som Jørgen Due Madsen skriver. Det var kun Jesus, der kunne handle på den måde. Når der i Bibelen tales om åndsmagter i verdensrummet, er det svært at forestille sig, at det ikke også indbefatter noget med dæmoner. Teologer er ikke læger, men læger er heller ikke teologer. Når talen er om Helligånden og åndsmagter, er det begreber, som vel ikke findes i psykiatrien. Men fordi de ikke findes i psykiatrien, kan man vel ikke bare benægte, at de findes. Hvis jeg må være lidt fræk, vil jeg sammenligne nogle af Jørgen Due Madsens påstande med den russiske astronauts bemærkning, efter at han havde været en tur på månen. Han sagde: "Jeg så ikke nogen Gud i rummet på min rejse, ergo findes han ikke."
Hvis man ikke tror, at der findes dæmoner, kan man jo ikke forvente at komme ud for dem og finde dem. Men det er ikke det samme som, at de ikke findes.
Ernst A. Jacobsen,
læge,
Irisvej 127,
Tarm