En række politiske partier ønsker Kirkeasyl og Støttekomitéen for skjulte flygtninge opløst. -
- Mads Nissen /Scanpix
Lea Holtze |
16. september 2009
Flere folketingspartier ønsker Kirkeasyl og Støttekomitéen for skjulte flygtninge opløst. Ifølge eksperter vil det dog sandsynligvis blive op til domstolene at vurdere, om foreningerne er ulovlige.
De Konservative og Dansk Folkeparti har meddelt, at de ønsker Kirkeasyl og Støttekomitéen for skjulte flygtninge opløst. Enten ved lov eller ved en domstol.
Nu har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udtalt, at det må være op til justitsministeren og anklagemyndigheden at afgøre, om de skal forbydes. Der er imidlertid ikke noget i vejen for, at Folketinget selv beslutter at opløse foreningerne ved lov, vurderer en lektor ved Juridisk Institut i Århus Jørgen Albæk Jensen.
- Mange vil sige, at det skal man holde sig fra, men der er for så vidt ikke noget grundlovsstridigt i at forbyde dem ved lov. Hvis man ser mere praktisk på det, bliver resultatet jo det samme. For hvis man gør det, vil den forening, det drejer sig om, formentlig straks anlægge en sag for domstolen, siger han.
Foreningerne stilles for en dommerMen Jørgen Albæk Jensen forklarer, at det vil være langt mere sandsynligt, at justitsministeren beder anklagemyndigheden om at rejse sagen. Og det er han i sin gode ret til.
Professor ved juridisk institut i Århus Gorm Toftegaard Nielsen mener ligeledes, at det er mest sandsynligt, at man tager sagen op ved en domstol.
- Det er som om, Danmark er mere en retsstat i dag. Der er mere respekt for, at dem, der afgør konkrete sager, er domstolene, siger han.
Svært at beviseGorm Toftegaard Nielsen ønsker ikke at gisne om, hvad udfaldet af den konkrete sag bliver. For der er flere faktorer, der er afgørende i en sådan sag.
- Hvis der direkte står, at organisationen har det og det formål, og det er strafbart, så er der ikke noget at diskutere. Men der skal utrolig meget til, for at man kan bevise, at det er organisationen som organisation, der står bag, siger han.
Diskussionen om forbud mod foreninger har været oppe før. I sagen om Hells Angels og Bandidos skulle opløses tilbage i 1997, blev rigsadevokat Henning Fodes konklusion netop, at det ikke var muligt at afgøre, om det var gruppen eller de enkelte medlemmer, der virkede ved vold. Derfor blev Hells Angels og Bandidos ikke tvunget til at opløse sig.
Gorm Toftegaard Nielsen påpeger i den forbindelse, at man som udgangspunkt også skal afgøre, om der overhovedet er tale om en forening, eller det bare er en bevægelse.
Det er ude af proportioner
Der er altså flere faktorer i spil, når sådan en sag skal afgøres. Grundlæggende mener Jørgen Albæk Jensen dog, at sagen er ude af proportioner.
- Det ville være at skyde gråspurve med atombomber. At grundloven skulle tjene til, at man vedtog en lov om at opløse en lille, bitte, fredelig forening - det mener jeg er et helt ekstraordinært skridt, når man samtidig lystigt lader nazipartier, rockere og andre leve videre, siger han.
Han mener desuden ikke, at Kirkeasyl kan opløses, fordi foreningens hovedformål ikke er ulovligt.
- Hvorimod den gruppe, der samler penge ind til flygtninge [Støttekomitéen, Red.] straks er mere diskutabel. For deres hovedaktivitet er at foretage en ulovlig aktivitet, siger han.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad