Kristen healing breder sig i Danmark

Både folkekirkefolk og frikirkefolk oplever, at flere danskere efterspørger guddommelig helbredelse

Flere medlemmer af folkekirken opsøger healere og præster, der beder for dem i forbindelse med sygdom. Samtidig er folkekirken som noget helt nyt begyndt at åbne op for den guddommelige helbredelse. -
Flere medlemmer af folkekirken opsøger healere og præster, der beder for dem i forbindelse med sygdom. Samtidig er folkekirken som noget helt nyt begyndt at åbne op for den guddommelige helbredelse. -. Foto: stock.xchng.

Flere medlemmer af folkekirken opsøger healere og præster, der beder for dem i forbindelse med sygdom.

Samtidig åbner folkekirken som noget helt nyt for den guddommelige helbredelse. Det ser man for eksempel i Lindevang Kirke på Frederiksberg i København. Her er det ikke et særsyn at finde folk blive healet for dårligdomme på en kirkebænk eller i dåbsværelset, lyder det fra healeren og menighedsrådsmedlemmet Paul Bridgwater.

Han er med-initiativtager til netværket Kristne Healere – en sammenslutning af healere med tilknytning til folkekirken, og han har de seneste fem år oplevet, at både folk fra den folkekirkelige menighed og andre udefra i stigende grad søger at blive healet for deres sygdomme og skavanker.

– Mit udgangspunkt er, at healing er en metode, hvor forbindelsen til Gud bliver aktiv, og det bruges bevidst til at fremme helbredet. Hvis jeg arbejder med nogen, der er erklærede kristne – eksempelvis fra menigheden, så er Jesus den, som jeg og den pågældende beder til, siger Paul Bridgwater, der hovedsageligt healer i klinikken Huset Innanna på Østerbro i København.

Han tror, den stigende interesse for healing hænger sammen med en generel øget interesse for alternativ behandling.

– Samtidig er folkekirken begyndt at blive mere åben over for den slags. Den har lukket op for meditative gudstjenester, spiritualitet og retræter, hvor bøn indgår. Healing er en del af den pakke, siger Paul Bridgwater.

Også inden for frikirkemiljøet opsøger folkekirkemedlemmer præster, der beder for syge. Hos det amerikansk inspirerede Healing Room i Esbjerg, der har eksisteret i et år og har rødder i frikirkerne, får man mange henvendelser.

– I starten kom der en del ikke-kristne, som var syge. Nu kommer der også mange folk både fra folkekirken og frikirkerne, siger formand Henning Ahlmann, der påpeger, at helbredelse oftest sker over tid, mens mirakuløse helbredelser på stedet er mere sjældne.

Tonny Jacobsen, formand for organisationen Frikirkenet og præst i Pinsekirken i Vejle, påpeger, at den stigende efterspørgsel efter guddommelig helbredelse hænger sammen med, at mange syge mangler et åndeligt svar på deres sygdom.

– De er måske ikke specielt kirkelig aktive, men de opfatter sig som kristne og vil gerne søge de åndelige svar inden for en kristen ramme, siger Tonny Jacobsen, der selv beder for syge.

Steen Bonde, hospitalspræst ved Århus Universitetshospital, har tidligere været med i netværket Kristne Healere, da han som generalsekretær i IKON-Danmark var involveret i dialogen med New Age. Som hospitalspræst er han kun et par gange blevet anmodet om at bede om helbredelse for en patient. Han påpeger, at der er en stor forskel på healere med tilknytning til New Age, der ser sig selv som en direkte kanal mellem patienten og kosmiske energier, som de kalder gud, og andre, der overlader det til Gud at gribe ind eller undlade det.

– Det kan være et problem, når healeren bliver den uundværlige kanal mellem Gud og den, der heales. For det kan medføre stor afhængighed af healeren. Helbredelse må kun afhænge af, om Gud griber ind og hører bønnen, og ikke om healeren eller præsten i sig selv er noget, siger Steen Bonde.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk