Uddannelser mangler humor-undervisning

Han har selv været seminarielærer samt holdt introduktionskurser på Den Sociale Højskole og undrer sig over, at hverken kommende lærere, pædagoger, socialrådgivere eller social- og sundhedshjælpere lærer noget som helst om humor på deres uddannelse.

For humor er efter hans opfattelse både et middel, der kan få relationer mellem mennesker til at glide bedre, og en kompetence, som børn har brug for at udvikle.

– I skolesystemet arbejdes der meget med at træne læsning, og nu er der også blevet indført systemer som "Trin for trin", der bruges til at lære almindelige adfærdsregler og sociale kompetencer. Men hvis børn har svært ved at deltage i humor, mener jeg, at der er tale om en lige så stor mangel, og derfor bør der eksistere en form for specialundervisning eller specialindsats i humor, som lærere og pædagoger kender til og kan anvende over for disse børn, forklarer Per Ryt-Hansen.

Helt konkret har han hjulpet børn i daginstitutioner, som ikke var med i humorens fællesskab, ved hjælp af konkrete øvelser.

De kan blandt andet gå ud på, at både voksne og børn skal tage røde næser på og gå rundt på mærkelige måder foran nogle særlige skærme, der fungerer som scenetæppe. Øvelsen skal bruges til at lære børnene, at det er i orden at give slip på alvoren og bare være fjollet. Nogle børn har nemlig hjemmefra fået at vide i så kraftige vendinger, at de for eksempel ikke måtte sætte tallerkenerne på en fjollet måde, at de er meget tilbageholdende.

– Det er ret simpelt. Hvis de professionelle i dagsinstitution eller skole får øje på et barn, der motorisk ikke er alderssvarende, kan de hjælpe med særlig træning. Er der problemer med sprogudviklingen, er det af sted til talepædagog. Tilsvarende børn man lære at have blik for de elever, som ikke er med i den fælles jubel og munterhed. For humor er en af flere adgangsbilletter til fællesskabet, som børn bør have med. Pædagoger kan arbejde med humor inden for de nye læreplaner om sprog, bevægelse, kulturelle udtryksformer samt social og personlig kompetence, siger Per Ryt-Hansen.

For tre år siden spurgte den dengang otteårige Christian sin far, hvorfor de tre små grise flyttede hjemmefra. Svaret lød: "Fordi deres mor var et svin".

Vitsen glædede Per Ryt-Hansen, ikke kun fordi han er et lattermildt og taknemmeligt publikum, men også fordi vitsen vidnede om, at Christian var så langt i sin sproglige udvikling, at han nu kunne arbejde med ordspil.

Humor er nemlig ikke kun et glidemiddel for sociale relationer, det er også et vidnesbyrd om god sprogforståelse.

Humor er samtidig et perfekt afsæt for at diskutere emner som etik og moral med sine elever. For hvad kan man egentlig tillade sig at sige i sjov.

Eller som Per Ryt-Hansen formulerer det:

– Hvor langt kan man gå for langt?

Endelig er humor en metode, som den dygtige skolelærer eller underviser kan anvende for at forhindre, at eleverne taber koncentrationen.

– Når man er udsat for en god stemning, åbner man sig mere for indlæring. I den skole, jeg gik i, herskede den modsatte teori. Her troede man på, at hvis bare eleverne var skidebange for læreren, så skulle de nok holde sig til bøgerne. Jeg tror, den enkelte lærer kan blive en bedre underviser gennem bevidst brug af humor. Men det handler ikke om at kaste sig ud i det med rød næse og 10 blondinevittigheder på læben, men om at prøve sig frem og huske at bevare sin integritet, forklarer Per Ryt-Hansen.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

PER RYT-HANSEN

**Foredragsholder og konsulent i sit eget firma, som hedder Humor Ressources og har hjemmesiden www.humor.dk. Har en bred uddannelse fra Niels Brocks Handelsskole, Hillerød Handelsskole, Jonstrup Statsseminarium og Københavns Universitet. I 1981-2003 arbejde han som seminarielærer. I dag er han ekstern lektor ved CVU Storkøbenhavn.

**Hvad er humor, kort fortalt?

– Humor er en kommunikationsform, der når lidt længere. Én kilometer.

**Hvad er din yndlingsvittighed?

– Den hører hjemme i nonsens-kategorien og lyder: "Hvad er klokken?" "Den er torsdag." "Nå, så skal jeg af!"

**Hvad er den morsomste historie, du har læst?

– Jeg kan huske, at jeg som 12-14-årig var vild med at læse Storm P's historier. På det seneste har jeg moret mig over "Det skal mærkes at vi lever" med Benny Andersen og Johannes Møllehave.

**Hvad det morsomste, du har set på film, tv eller scene:

– Marx Brothers' film. For eksempel "Halløj i operaen".Fakta

**Alle ved, det er dejligt at more sig. Men forskningen er i stigende grad blevet opmærksom på, at humor også gavner menneskers helbred, trivsel, popularitet og ydeevne. I en serie artikler beskriver Kristeligt Dagblad, hvad humor egentlig skal gøre godt for. Dette er seriens femte artikel.

Læs alle artikler i serien på

kristeligt-dagblad.dk