Først tak for en relevant artikel om sociale netværk og computerbaserede kontakter.

Jeg har gennem nogle år fulgt debatten her på religion.dk og blev noget oprørt over den heksekeddel, man kunne blive smidt ud i. På dette punkt er det værd at understrege at nedladende og aggresive indlæg er med til at underminere karakteren af "venskab", der som ordet meget basalt forudsætter - er en form for anerkendende relation.

På FaceBook har jeg selv flere kontakter, som jeg vil kalde "diskussionsvenner", altså nogle, som jeg gennemgående er uenig med. Jeg har opfattelsen af, at synspunktet er gensidigt, hvor der måske også ligger en særlig forpligtelse til at holde en meningsudveksling på et plan, som udtrykker en vis respekt for personen, der fremsætter holdningen. Man plejer sine relationer ved at gå efter sagen, og ikke efter personen.

Udvidelsen af bekendtskaber er enorm. En FaceBook-ven fortalte at vedkommende ind imellem havde diskuteret med Barak Obama, og der må jeg vedgå at så langt er mit ambitionsniveu ikke nået. Men pointen er, at der gennem de sociale netværk kan opstå ellers uset kontakt og indflydelse. En sådan indflydelse er igen bestemt af kvaliteten i indlæg.

Derfor bliver der en usikkerhed tilbage i sociale netværk, som måske skulle undersøges nærmere. Der kan ligge en fare i misbrug af af profiler, når børnelokkeren lader som om han er 14-årige pige. Man kan flytte holdninger og værdigrundlag gennem en indoktrinering af ens netværk.

Sidst, men ikke mindst er udskifteligheden af "venner", "fanskare" og deltagelse i åbne og lukkede grupper med til at stresse de gøremål, som man ellers er i gang med. Det er ikke mentalhygiejnisk at gennemgå 140 opdateringer, hver gang man åbner sin mailboks. Og ved at engagere sig i sager risikere man at ende som netjunkie, hvor der ikke er tid til andet end at besvare statusopdateringer frem for at leve livet ude i den familiære sammenhæng og blandt venner, som fysisk kan klappe dig på skulderen, frem for at få en elektronisk ikon, der viser en opadvendt tommelfinger

Jeg er godt træt af "eksperter", der disker op med almindeligheder. For det første. Det er ikke facebook eller nettet, der definerer folks måde at agere på. Individulaliseringen og den flydende modernitet er træk ved den moderne civilsation, man andre steder har diskuteret i snart tredive år. Det drejer sig om grundlæggende sociale relationer, hvor fb kun er en lille krusning.
For det andet har folk siden industrialiseringen - altså ca. 150 år - befundet sig i skiftende relationer. Det er en livsmulighed, som de fleste normale mennesker kan rumme og handle ud fra.
Derimod er noget, der tyder på, at professorer i fast ansættelse løber en alvorlig risiko for at blive dummere end gennemsnittet.