Landet, der ligger for lavt

Det er netop, hvad Dipal Chandra Barua fra Grameen Shakti vil gøre. Firmaet er en del af Grameen-koncernen, der også ejer Grameen Bank, der i 2006 modtog Nobels Fredspris for arbejdet med fattigdomsbekæmpelse. Men hvor banken investerer i fattige, så kombinerer Grameen Shakti grønne energiløsninger med udvikling, forklarer han.

– Stigende verdenshave vil ramme især de fattige meget hårdt. For hvis de mister deres jord, hvor skal de så gå hen? Derfor skal grøn energi og fattigdomsbekæmpelse gå hånd i hånd, og Bangladesh skal være ledende på begge områder.

Når man ser på fattigdommen langs Buriganga-floden og i den sydlige del af landet, der vender ud mod Den Bengalske Bugt, så kan det være svært at se, hvad Bangladesh har ressourcer til at gøre. Der er så mange andre problemer, og så mange er truede. Men det er netop tænkt ind i Grameen Shaktis løsning, som Dipal C. Barua selv har udklækket og vundet en del priser for efterhånden.

– Vi ansætter fattige kvinder til at lave solceller og batterier. De tjener mere end i tekstilindustrien, og de får en bedre uddannelse. Andre kvinder tager ud og sælger solcellepakkerne til landets fattige, der kan optage et mikrolån gennem Grameen for at betale for dem. Ved at installere grøn energi slipper de for strømafbrydelser, og de hjælper med at begrænse vores CO2-udslip.

Dipal C. Baruas mål er at nå ud til 75 millioner mennesker inden 2015 med solcellerne. Allerede nu er 250.000 solceller installeret, og med et månedligt salg på over 10.000 enheder regner Grameen-direktøren med at nå den første million i 2010. Alligevel skal der findes på flere løsninger, hvis ikke vandstanden i verdenshavene skal skabe ragnarok i Bangladesh, understreger han.

– Mit land er fattigt. Vi har et lavt CO2-forbrug pr. indbygger. Så hvis vi skal reddes, skal verdens rige lande hjælpe til. Derfor ser jeg også frem til klimatopmødet i København i december.

Reagerer verden ikke, er resultatet katastrofalt for Bangladesh. Ifølge tal fra Verdensbanken vil 30 millioner mennesker blive tvunget på flugt fra vandet ved en meters stigning, og 28.800 kvadratkilometer vil i stedet for at levere mad og boplads blive en del af hav- og flodbunden. Hvis vandet stiger hurtigere, ser billedet endnu mere dystert ud, og op mod 75 millioner kan ende uden fast grund under fødderne.

Fra en lille træjolle på Buriganga-floden er det nemt at forestille sig det kaos, der vil opstå. Bare 20 centimeter mere vand og de første huse vil være oversvømmede. En lille meter, og affaldsdyngerne, som mange huse er bygget på, vil begynde at skride. En meter, og vandet er oppe ved de første gader – og to eller tre meter, ja så er store dele af Dhaka under vand. Alene her bor flere millioner mennesker, men flytter man blikket fra hovedstaden, der trods alt ligger et stykke inde i landet, til landområderne i deltaet mod syd, så antager det forestående problem lige pludselig helt andre dimensioner, siger Rezaul Karim Chowdhury, der er leder af Coastal Association for Social Tranformation Trust , COAST. For så er det ikke længere nogle få millioner mennesker, det drejer sig om.

– Det vil destabilisere hele regionen. Der bor 30-40 millioner i det område, og de fleste er fattige. De har ingen ressourcer til at etablere sig et andet sted, og derfor må de flygte. Da stort set hele Bangladesh ligger lavt og ikke har ressourcer til at opsluge strømmen, er det nærliggende at gætte på, at Indien bliver hårdt ramt af en sådan menneskestrøm.

Nabolandet vil dog heller ikke have ressourcer til at hjælpe så mange mennesker, da det har sine egne problemet at kæmpe med. Derfor er det ikke utænkeligt, at vandet vil lede til uroligheder, siger Rezaul Karim Chowdhury.

For hvad skal landene og befolkningerne gøre? spørger han, det bliver jo en kamp om pladsen og livet.

Den kamp kan allerede anes langs Buriganga-floden nu. Det er monsuntid, og vanen tro betyder det oversvømmelser. Slumbeboerne bygger dæmninger og sætter pæle under plastikhusene, for de heftige regnskyl stopper kloakker og lægger områder under vand. Men det er blot en forsmag på, hvad der kommer. For holder mareridtsprojektionerne fra klimaforskerne, så bliver de årlige oversvømmelser i Bangladesh permanente.

udland@kristeligt-dagblad.dk