Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Miljøflygtninge vil sprede sig til Indien til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Miljøflygtninge vil sprede sig til Indien

Stormagten Indien, der stort set omgiver det lavtliggende deltaland, ved godt, at situationen bliver desperat, hvis klimaforandringerne fjerner bangladeshernes eksistensgrundlag. På billedet ses den indiske premierminister Manmohan Singh sammen med Bangladeshs udenrigsminister Dipu Moni. -

- RAVEENDRAN/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

Hvis store dele af Bangladesh oversvømmes på grund af stigende vandstand, vil det føre til en migration, der kan destabilisere andre dele af Sydasien

I Mumbai, Delhi og Kalkotas gader er miljøflygtningene allerede begyndt at ankomme fra Bangladesh. Fattige mennesker, der på grund af naturens luner ikke længere formår at leve i hjemlandet. På bordellerne fylder pigerne op, men mændene tager til takke med de daglejerjob, de kan finde. Tilværelsen for mange er ikke meget bedre end i hjemlandet, men her har de fast grund under fødderne.

I årene forud har de fleste flyttet mange gange, hver gang væk fra vandet, der bare bliver ved med at kræve mere jord. Syv kilometer ind i landet nogle steder, og med den forventede stigning på mellem en og tre meter i dette århundrede i verdenshavene vil det tal eksplodere inden 2050, spår Suljatha Byravan, der er forsker i miljø og migration ved Chennai Universitet i Indien.

– I værste tilfælde taler vi ikke om 66, men 75 millioner mennesker fra Bangladesh, der ikke længere har noget land. Store dele af det vil stå under vand, og økonomien vil kollapse. Staten vil holde op med at eksistere.

Derfor er Indien også allerede begyndt at indhegne Bangladesh med pigtråd, siger Rezaul Karim Chow dhury fra Coastal Association for Social Transformation Trust, COAST, i Bangladesh. For stormagten, der stort set omgiver det lavtliggende deltaland, ved godt, at situationen bliver desperat.

Annonce
– Nød kender ingen grænser, så hvis ikke miljøflygtningene skal dø i Dhaka eller Chittagongs slum eller i vandet i den sydlige del af landet, hvor skal de så tage hen? spørger han og tilføjer, at det bliver en kæmpemæssig social katastrofe, som er svær at forestille sig nu. Men den er desværre ikke urealistisk.

Det er Sujatha Byravan og hans kollega Sudhir Chella Rajan fra Chennai enige i. Derfor mener de også, at verden skal tage sig sammen og begynde at handle. For hele Sydøstasiens fremtid står på spil, og det selvom regionen ikke er hovedansvarlig for klimaforandringerne.

– Det er jo ikke landene her, der har skabt problemet. Det er rigtigt, at Indien skal til at tage ansvar, men det må være den industrialiserede verden, der skal føre an. Bangladesh, Indien og Pakistan står til at miste 160.000 kvadratkilometer land, hvor der bor 130 millioner mennesker. Dette er et problem af ubeskrivelige dimensioner, og det truer Sydøstasiens eksistens, advarer Sudhir Chella Rajan.

Et sted at starte er, at de ansvarlige lande for alvor skal skære ned på CO2-udslippet. Men de skal også være med til at lave regler for den nye form for flygtninge, som i fremtiden vil komme til at fylde så meget, siger han.

– I modsætning til almindelige flygtninge kan klima-flygtningene aldrig mere tage hjem. Deres land er væk. Derfor kalder jeg dem også hellere klimafordrevne, og deres rettigheder skal defineres. Helst inden de begynder at melde sig i millioner.

Hvis ikke, siger han, vil verden komme til at se permanente bådflygtninge i millionvis, for ingen lande kan formå at opsluge menneskemasserne.

Som altid er det de fattige, ufaglærte og analfabeter, der må flygte først. De har intet netværk til at hjælpe sig og ofte ikke mulighed for at flytte langt. Indien er derfor i manges kikkert, når de i de kommende år mister deres hjem, siger Sujatha Byravan.

– Bangladesh ligger omgivet af Indien. Så det er åbenlyst, at det er til de indiske storbyer inde i landet, at bangladesherne vil søge. Men med vores egne millioner af klimafordrevne vil byernes infrastruktur, vandbeholdning og miljø bukke under.

For at undgå det ragnarok skal verdens regeringschefer handle mere end snakke, for ellers kan vandstanden stige helt op til fem meter inden det næste århundrede, vurderer Sujatha Byravan. Og sker det, vil civilisationerne i Sydasien, som vi kender dem i dag, ikke længere eksistere.

udland@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​