I går måtte Det Konservative Folkeparti skrotte sit forslag om et burkaforbud. Politiske modstandere var ikke sene til at betegne tilbagetoget som "pinligt" og "latterligt". -
- colourbox.com
Henrik Hoffmann-Hansen |
18. september 2009
Det Konservative Folkepartis havarerede burkasag viser, hvor svært det er at ændre politik efter folkestemninger
På dagen lignede det en klar vindersag. Det Konservative Folkeparti foreslog for en måned siden, at det skulle forbydes kvinder at gå med burka i det offentlige rum. En meningsmåling viste, at 56 procent af vælgerne støttede idéen.
I går måtte man kaste håndklædet i ringen. Efter en mundtlig rådgivning fra Justitsministeriets embedsmænd slog justitsminister Brian Mikkelsen (K) fast, at et forbud "rejser væsentlige spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Grundloven."
I sig selv en temmelig vag formulering, men åbenbart nok til at få De Konservative til definitivt at droppe et forbud, Politiske modstandere var ikke sene til at betegne tilbagetoget som "pinligt" og "latterligt".
Burkaforbuddet var et af 90 forslag i et integrationsudspil, Demokratisk Integration, som folketingsgruppen vedtog på sit sommergruppemøde.
Når centrale, konservative kilder skal forklare, hvordan burkaudspillet trods folkelig appel kunne ende så galt, peger de i dag udad. På Dansk Folkeparti, på Radikale Venstre og på de politiske kommentatorer, kort sagt på hele det politiske parnas på Christiansborg.
Opfattelsen er, at man er blevet banket gul og blå af både venner og fjender. Vennerne, eller snarere konkurrenterne, i Dansk Folkeparti og Venstre havde intet ønske om at invitere De Konservative ind på den værdipolitiske bane, tværtimod.
Flere Venstre-ministre skød straks burkaforslaget ned, hvad der fik Dansk Folkeparti til at love at fremsætte det, når regeringen ikke selv ville. Det bragte De Konservative i defensiven, og Lene Espersen kom til at sige, at konservative ministre ville stemme imod DF-forslaget sammen med regeringen, mens menige konservative folketingsmedlemmer godt kunne stemme for det.
Dermed var forplumringen i fuld gang. Bedre blev det ikke, da der internt hos De Konservative meldte sig flere modstandere af at lovgive om beklædning. Der lød protester fra blandt andre den tidligere partiformand og kirke- og kommunikationsminister, Torben Rechendorff. Det konservative hovedbestyrelsesmedlem Peter Norsk truede endda med at stille op som modkandidat til Lene Espersen som partiformand, men trak sit kandidatur i 11. time, da han fik lovning på en partikonference om integrationsudspillet i januar.
Partiets egen forklaring er, at konferencen hele tiden har været planlagt.
Under alle omstændigheder er det bemærkelsesværdigt, at Peter Norsk trods sit mytteri blev genvalgt til hovedbestyrelsen med 274 stemmer sidste weekend.
Det svarer til, at omkring halvdelen af partiets delegerede gav ham en stemme. Så nedturen skyldes ikke kun ydre fjender. Mange konservative opfatter integrationsudspillet og den værdipolitiske oprustning som et problematisk skridt i retning af Dansk Folkeparti.
Peter Norsk er tilfreds med, at burkaforbuddet nu er opgivet, men han håber stadig, at også andre dele af oplægget ændres. Han er imod "dem-og-os"-tonen i det, han er imod at forbyde bederum på gymnasier og imod forslaget om at fratage sociale bedragere deres danske statsborgerskab. Det sidste skulle være muligt over for bedragere med dobbelt statsborgerskab.
Der ændres næppe mere i integrationsforslaget, men det har også udspillet sin rolle over for vælgerne. Det bragte ikke partiet ind i værdikampen med et entydigt budskab, selvom det er, hvad Lene Espersen og den øvrige partiledelse ønsker.
I realiteten må de begynde forfra. Måske med den ekstra erkendelse, at en ny politisk kurs ikke automatisk giver succes, selvom meningsmålinger og fokusgrupper tilsiger det.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad