Civil ulydighed skaber debat om moral og hykleri

Der er rigtig mange, der siger: "Gi' mig Danmark tilbage, ligesom i de gamle dage", som den alt for tidligt afdøde sanger Natasja rappede om. Men der er også rigtig mange modstridende hektar dansk kultur mellem parterne, hvor nogle mener, at Danmark i de gode gamle dage var fri for indvandrere, flygtninge og ikke mindst islam, og alt derfor var såre godt. Mens en anden fløj taler om de gode gamle dage som dengang, da flygtninge blev budt velkommen, det politiske klima var anderledes menneskeværdigt, og Dansk Folkeparti ikke havde nogen indflydelse.

Men nu har kirkeasylet i Brorsons Kirke på Nørrebro i København, udsendelsen af afviste irakiske asylsøgere, en række kulturpersonligheder i et støttenetværk, der erklærer, at de vil skjule irakiske asylsøgere, og præster, som med hjerteblod og teologi er enten for eller imod, hen over hovedet på de irakiske asylsøgere, fået genstartet værdidebatten.

– De er blevet brikker i det spil, som nu handler mere om, hvorvidt man er for eller imod regeringen, mener præst og debattør Sørine Gotfredsen.

Journalist Martin Krasnik skrev i fredags i Weekendavisen, at kunstnerne har sat sig op som en form for moralsk overhus. Og at deres skriftlige løfte om at skjule irakere er "....moralsk selvfedme."

"Det smarte er, at de mange gæstfrie mennesker ikke skal gøre andet end netop at erklære deres gæstfrihed. Det er ganske usandsynligt, at de nogensinde vil levere andet end denne principielle hjertevarme. Og det er netop pointen: Ved at erklære sig rede til at bryde loven af moralske, humanistiske grunde er man ubestridt vinder af konkurrencen om at være et godt menneske. (...) For at sætte den ultimative moralske trumf på sammenlignes irakerne med jødiske flygtninge under Besættelsen. Kort sagt: Mener man, at det er rigtigt at sende irakerne til Irak, ville man også have sendt jøderne i koncentrationslejre".