Der var engang en rabbiner …

Nu har Arne Melchior skrevet en bog, der hedder "Direkte linie til himlen" (forlaget Underskoven) med undertitlen "Jødiske vitser og anekdoter". Arne Melchior har fortalt mig mange vittigheder i tidens løb.For eksempel den om rabbineren, der er irriteret over, at en mand i synagogen altid falder i søvn, når rabbineren prædiker. En dag standser han manden ved udgangen og siger:Jeg har købt en sølvdåse, som jeg gerne vil forære dig nu. Den er fuld af snustobak. Hver gang, du er lige ved at falde i søvn, skal du bare putte lidt snus i næseboret, så holder du dig vågen. Manden svarer: Behold hellere din dåse selv og put lidt snustobak i dine prædikener, så kan det være, at du kan holde hele menigheden vågen.

Det var for resten også Melchior, der fortalte mig, at når man fortæller en vittighed, skylder man at fortælle, hvem man har den fra. Hans bog er en stor dåse snustobak. Alle kan le med, men hvis De tager den med i seng, falder de nok ikke i søvn, så velskrevet og morsom er den.

Han begynder med dels at forklare fænomenet humor og dels at svare på, hvorfor jøder har en speciel humor. Tænk på Marx Brothers, Woody Allen eller Victor Borge. Det er nogle gode overvejelser. Det er jo sandt, at jøderne kun udgør et par promiller af jordens samlede befolkning.

Alligevel er der, siden Nobelprisen blev indstiftet, hele 15 procent af modtagerne, der er jøder. Melchior skriver: Fem af verdenshistoriens mest kendte jøder har udtalt, hvad de fleste har hørt:

Moses:Loven er alt.

Jesus: Kærligheden er alt.
Marx: Kapitalen er alt.
Freud: Sex er alt.
Einstein: Alt er relativt.

Måske skyldes ambitionen hos mange fremtrædende jøder, at deres mødre var vildt ambitiøse allerede tidligt i deres liv:En jødisk mor er på legepladsen med sine to børn. En anden kvinde på samme bænk spørger: Hvor gamle er dine børn? Og den jødiske mor svarer: Ham lægen dér, han er fem år, og advokaten henne i gyngen, han er tre.

Som sagt praler jøder ofte med, at de bliver gamle og har slægtninge, som er blevet gamle. En amerikansk jøde praler med, at en af hans forfædre var medunderskriver af Uafhængighedserklæringen. Hans jødiske ven svarer: Du kan ikke imponere mig. Flere af mine gamle slægtninge var selv tilstede, da De 10 Bud blev nedskrevet.

Melchior er ikke kun en god fortæller, han er også dygtig til at give historierne navne som nu denne, der hedder En fugl i hånden: En rabbiner havde et så stort ry som vismand, at folk opsøgte ham langvejsfra for at få lov til at forelægge ham alle mulige og umulige problemer. En jøde, der anså sig selv som særligt klog, mente, at den kendte rabbiner var overvurderet. Han opsøgte rabbien for at afprøve ham.

- Se, værdige rabbi, her i min lukkede hånd har jeg en lille fugleunge. Kan du sige, om denne fugl er død eller levende?

Vismanden levede op til sit ry. Han indså, at dersom han sagde, at fuglen var død, så ville den besøgende åbne sin hånd og lade fuglen flyve. Hvis rabbien derimod svarede, at fuglen var i live , så ville gæsten knuse den i sin hånd og dermed fremvise den døde fugl.

Rabbiens svar blev derfor: Denne fugls skæbne ligger ganske i din hånd.

En historie mere:Israels præsident bærer som alle ortodokse jøder en kalot. Engang var Israels præsident på besøg hos paven i Rom. De blev fotograferet sammen, og i avisen stod der under fotoet: den katolske pave sammen med den jødiske præsident Herzog.Paven det er ham med kalotten.

Marilyn Monroe skulle giftes med den jødiske forfatter Arthur Miller. Da det blev omtalt i medierne, talte to gamle jøder med hinanden om det. Den ene sagde: Det ægteskab kan umuligt holde. Jeg tror højst ét år. Den anden svarede: Sådan et år kunne jeg faktisk også godt tænke mig.

kultur@kristeligt-dagblad.dk