Antallet af nydanskere, der får ansættelse i den danske folkekirke, stiger. Forleden kunne Kristeligt Dagblad ellers fortælle, at kun ganske få præster i folkekirken har indvandrerbaggrund. Men anderledes ser det altså ud for de andre personalegrupper, der har deres daglige gang i sognene rundt om i landet.

Især jobbet som kirketjener er blevet mere og mere populært hos indvandrere, og det er der tilsyneladende en ganske god forklaring på.

– Vi kan se på vores lister over medarbejdere, at der kommer flere og flere udenlandske navne på, og jeg kan forestille mig, at en af grundene til det er, at jobbet som kirketjener ikke kræver den store uddannelse, så man som indvandrer ikke har så svært ved at få den slags job, siger næstformand i Danmarks Kirketjenerforening, Allan Størner, som dog ikke tør sætte et konkret tal på, hvor stor stigningen er.

Også Birthe Munck-Fairwood, som er leder af Tværkulturelt Center i København, der er en folkekirkelig organisation, der arbejder med integration, oplever, at flere og flere nydanskere søger ansættelse i folkekirken. Hun fortæller, at der primært er to grupper af indvandrere, som tager den slags job.

– Der er den gruppe af indvandrere, for hvem kristendommen betyder meget, og som derfor gerne vil tilknyttes folkekirken i form af et job. Og så er der den anden gruppe, som ofte har højere uddannelser fra hjemlandet, men som ikke kan få et job svarende til deres kvalifikationer, siger hun og tilføjer, at hun finder det meget positivt, at der kommer flere indvandrere ind i folkekirken, også gerne som præster og sognemedhjælpere, så vi bliver tvunget til at se på indvandrerne i mere definerede roller.