Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Pia Kjærsgaard til angreb på klimamøde til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pia Kjærsgaard til angreb på klimamøde

Dansk Folkepartis 14. landsmøde i Herning Kongrescenter 19. september 2009. Formand Pia Kjærsgaard på talerstolen. -

- Jesper Kristensen/Scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

Dansk Folkeparti melder rent ud som klimaskeptiker-parti. Partiets aggressive "drop klimahysteriet"-linje møder hovedrysten

Interessen for klimakonferencen smelter i Dansk Folkeparti. Først krævede partiet, at skeptikeren Bjørn Lomborg skal have langt flere penge på næste års finanslov. I sidste uge forlangte det så en alternativ klimakonference, hvor eksperter, der føler sig overhørt og tilsidesat i debatten, kan fremlægge deres synspunkter. Nu udlægger Pia Kjærsgaard den kommende klimakonference i København som et håbløst projekt, der oven i købet vil sætte "julehyggen i hovedstaden lidt under pres".

– Det ligger ikke lige for at løse alverdens problemer på et møde, sagde Pia Kjærsgaard på Dansk Folkepartis landsmøde i weekenden og tilføjede, at det ikke nytter "at vedtage resolutioner imod, at klimaet gør, som klimaet vil".

Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian Thulesen Dahl brugte i går sin taletid på landsmødet til at påpege, at der alle dage har været udsving i klimaet, og at den aktuelle panikstemning skriger på mere "snusfornuft".

– Og jeg skal da lige love for, at klimatopmødet bliver brugt til at skabe uro og frygt. Nu siger man jo nærmest, at hvis der ikke kommer en aftale til december, så er det hele tabt. Jeg har ellers tænkt mig at leve efter december, sagde Kristian Thulesen Dahl.

Annonce
Venstres miljøordfører Ejvind Vesselbo kalder Dansk Folkepartis udmelding for noget sludder og et populistisk udfald mod en seriøs debat.

– Ifølge Pia Kjærsgaard skaber man frygt med klimadebatten. Hvis nogen skaber frygt i det hér samfund, så er det Dansk Folkeparti. De burde feje for egen dør. Bare tænk på, hvad Dansk Folkeparti siger på rets- og udlændingepolitikken. På et eller andet tidspunkt må det stoppe, siger Ejvind Vesselbo.

Fra De Konservatives miljøordfører, Per Ørum Jørgensen, lyder det, at Dansk Folkepartis standpunkt er absurd. Han støtter sig til, at FN's fremmeste forskere påpeger alarmerende klimaproblemer, som ikke skriger på snusfornuft, men handling.

– Dansk Folkeparti går tit efter et ledigt standpunkt, og det hér kan de få for helt sig selv, siger Per Ørum Jørgensen.

Han er stadig optimistisk omkring resultaterne af klimakonferencen til december og muligheden for, at USA's præsident Barack Obama deltager i regeringens prestigeprojekt.

beck@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock