Tjekkiet er et af Europas mest verdsliggjorte lande, men alligevel kan Benedikt XVI se frem til sit besøg fra lørdag til mandag med fatning. For selvom tres procent af tjekkerne identificerer sig som ikke-troende, og under en trediedel er katolikker, er forholdene velkendt territorium for den 82-årige Benedikt, der hele livet har beskæftiget sig intenst med sekulariseringen og dens årsager. Det er den bagage, paven har med sig, når han hilser på landets ultraliberalistiske og ateistiske præsident, Vaclav Klaus, få timer efter sin ankomst på lørdag.
Benedikt byder sikkert også sammenkomsten med tjekkiske tænkere på den gamle kongeborg i Prag næste dag velkommen. For selvom paven rejser med et kristent budskab, har han gode erfaringer med at få mennesker i tale, der, skønt de ikke deler hans tro, nok deler nogle af hans bekymringer. Debatter om Europas moralske krise og mangel på identitet er uimodståelige for intellektuelle af enhver overbevisning, og skal man dømme efter et tilsvarende rendez-vous mellem paven og den franske intelligentsia i Paris for præcis et år siden, vil Benedikt blive mødt både med nysgerrighed og goodwill.
På det historiske og kulturelle område er det lidt mere problematisk.
Som det allerførste punkt på pavens program – endnu inden han mødes med præsidenten – skal Benedikt besøge Maria Sejrskirken i Prags centrum, der huser Tjekkiets mest berømte pilgrimsmål "Prager-Jesusbarnet". Den lille 400-årige statue er højt elsket også blandt ikke-kirkelige tjekker, men 1600-tallet er uløseligt forbundet med de østrigske habsburgeres genkatolicering af landet efter afslutningen på Trediveårskrigen, og den tyske pave vil derfor skulle træde varsomt for ikke at såre nationale følelser.
Der skal nok også være kommentatorer, der vil minde om senmiddelalderens langvarige nationale og religiøse strid mellem tyskere og tjekker, der kulminerede med den tjekkiske reformator Jan Hus' død på bålet i 1415.
Tyve år efter Berlinmurens fald i 1989 og østblokkens opløsning kan paven dog også selv erindre tjekkerne – og især de yngre årgange – om, at landets katolske kirke trods chikane og forfølgelser fra det kommunistiske regime bevarede troen og håbet om et bedre samfund for alle.
Benedikts kirkelige vært, den 77-årige kardinal Miloslav Vlk, der blev præsteviet under det kortvarige "Forår i Prag" i 1968, men som senere måtte ernære sig som vinduespudser og arkivar, er et eksempel på den side af landets nyere historie. Først i 1989 kunne han stå åbent frem, og to år senere blev han udnævnt til ærkebiskop af Prag.
Ifølge Vatikanets talsmand vil Benedikts besøg i Tjekkiet vise, at kristendommen er livskraftig, "selv i et land hvor sekulariseringen er så udbredt, at det religiøse liv er forbeholdt en minoritet." Det vil paven få lejlighed til at demonstrere søndag, når han fejrer messe for 100.000 i Tjekkiets næststørste by, Brno, og når han næste dag besøger den lille Stará Boleslav nord for Prag, hvor Tjekkiets værnehelgen, Sankt Wenceslaus, hertug af Bøhmen, led martyrdøden i det 10. århundrede.
Paven vil givet erindre om kristendommens betydning for landets historie og understrege, at kirken og dens budskab fortsat er helt uundværlig for Tjekkiet. Heri vil mange tjekker være uenige med ham, men brudfladerne mellem troende og ikke-troende i den debat er ikke begrænset til Tjekkiet. De har relevans for hele det Europa, der under indtryk af massive ændringer i samfundets normer slås med at finde en rimelig balance mellem kirke og stat.
kirke@kristeligt-dagblad.dk
Andreas Rude, mag.art., skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad.
Mest læste Danmark
