Folkekirken kan sætte kontroversielle sager på dagsordenen, og præsterne kan ryge i totterne på både hinanden og landets politikere. Det får ikke danskerne til at melde sig ud af folkekirken, viser en landsdækkende undersøgelse, som religionssociolog Peter Lüchau står bag.

- Folkekirken mister medlemmer hvert år, men frafaldet er langsomt og frem for alt meget stabilt, siger Peter Lüchau til Politiken.

Der er hvert år mellem 8.000 og 10.000 danskere, der melder sig ud af den danske folkekirke. Peter Lüchau har set nærmere på de i alt 42.000 danskere, som meldte sig ud af folkekirken mellem 2003-2007. Og det har vist sig, at det ikke er de kontroversielle sager, som får folk til at melde sig ud.

Kirken skal tage stilling
Perioden fra 2003 til 2007 har ellers været præget af emner som Taarbæk-præsten Thorkild Grosbøll, der ikke troede på en skabende Gud, og debatten om kvindelige præster, der følte sig chikaneret af deres kolleger. Men ingen af sagerne har givet udslag i statistikken over udmeldelser.

Derfor mener Peter Lüchau ikke, at kirken og dens præster skal være blege for at tage stilling.

- Politikerne siger ofte, at vi ikke skal diskutere folkekirken, og at kirken ikke må have en holdning, for så bliver folk skræmt væk. Men det er ikke rigtigt. Det er en måde at lukke munden på folkekirken på. Vi er ikke en flok troløse slyngler. Folk melder sig sjældent ud i protest, siger han.

Peter Lüchau mener heller ikke, at sagen om Brorsons Kirke eller debatten om præster, der vil huse afviste asylsøgere, vil medføre et betydeligt antal udmeldelser.

Debatten hilses velkommen
Biskop i Århus, Kjeld Holm, er enig med Peter Lüchau i den vurdering.

- Mit indtryk, når jeg kommer rundt i stiftet, er, at folk kan være tordnende uenige, men det får dem ikke til at melde sig ud, siger han til Politiken.

Også han hilser debatten velkommen.

- Debatten, vi har haft i forbindelse med Brorsons Kirke, er yderst positiv. Vi får en debat om, hvad vi skal med en kirke, og folk får noget at tage stilling til, siger Kjeld Holm.