Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Må en nazist passe børn? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Må en nazist passe børn?

Kommenter Hold mig opdateret

En dagplejemor med billeder af Hitler på væggen er det store samtaleemne i Belgien, efter at hun i en dokumentarfilm afslører sine nazistiske tilbøjeligheder

En afslørende dokumentarfilm fra den flamske public service tv-kanal Canvas har sat Belgien på den anden ende. Dokumentaren går tæt på en belgisk dagplejemor, der åbenlyst hylder Hitler og hans nazistiske ideologi.

Programmet TerZake sendte en undercover-journalist på besøg hos kvinden, der til et skjult kamera fortæller, hvordan naziregimets racistiske grundtanker bør opdateres og bruges i håndteringen af landets marokkanske og tyrkiske indvandrere. Desuden kunne journalisten ved selvsyn konstatere, at der hang et portræt af Adolf Hitler i stuen side om side med et banner fra Vlaams Militante Orde. Det er en forbudt paramilitær organisation på den ekstreme højrefløj, der ifølge De Standaard gjorde sig i blandt andet brandstiftelse og væbnede angreb og derfor blev lukket under loven mod private militser.

Ifølge dagbladet La Libre Belgique betegner kvinden Hitler som "visionær, en mand med fantastiske idéer, som stadig er aktuelle". Samtidig sår hun tvivl om holocaust og betegner jøder som "et umuligt folk".

Det, der dog har rejst den største mediestorm, er, at den ansvarlige myndighed var blevet gjort opmærksom på problemet flere gange. I 2003 blev Kind & Gezin, som myndigheden hedder, kontaktet af en belgisk-jamaicansk mor, der klagede over dagplejemoderens racistiske tendenser, men på det tidspunkt ønskede man ikke at handle. Sidste år blev myndigheden informeret om Hitler-billedet på væggen, men gjorde igen intet.

Annonce
– Vi undersøgte signalerne på det tidspunkt. Men den gældende lovgivning gav ikke vores inspektører nogen juridisk ramme til at handle imod tilstedeværelsen af racistiske eller nazistiske symboler, siger Leen Du Bois fra Kind & Gezin til nyhedsbureauet Belga.

Imens lægger politikerne afstand til kvinden.

– Vi skal selvfølgelig respektere pluralismen, men det her går langt over grænserne for, hvad der er acceptabelt, siger den flamske velfærdsminister Jo Vandeurzen fra det borgerlige parti CD&V til magasinet Le Vif.

Og det separatistiske og stærkt nationalistiske højreparti Vlaams Belang har smidt både kvinden og hendes mand ud af partiet.

– Der er ingen plads til nazister i vores parti, siger partiets formand, Bruno Valkeniers til TerZake.

Kvinden siger selv til Het Nieuwsblad, at hun er "chokeret over sine egne ord" og mener, at de er taget ud af kontekst. Hun nægter at være nazist og mener, at hun er blevet frygteligt behandlet af tv-holdet.

– Det, de har gjort, kan man bare ikke. De har misbrugt mig, siger hun til Het Nieuwsblad, og hun vil nu trække VRT (det flamske svar på DR) i retten for krænkelse af privatlivets fred.

Chefredaktøren på det jødiske blad Joods Actueel, Michael Freilich, har krævet en øjeblikkelig inddragelse af kvindens tilladelse til at passe børn, og at retssystemet går efter hende for at benægte holocaust.

– At denne form for jødehad stadig findes, er forfærdeligt. For mere end 60 år siden blev 20.000 borgere af jødisk herkomst fra Antwerpen deporteret til koncentrationslejre. På det tidspunkt arbejdede dele af befolkningen frivilligt sammen med de nazistiske bødler. Og selv i dag findes der en lille, men ekstrem kerne af nynazister, der ikke er blege for at fremme deres idéer, skriver Freilich.

Ifølge RTL Info har Kind & Gezin nu påbegyndt en proces for at fjerne kvindens dagplejetilladelse, fordi "det at fremme en strafbar ideologi er uforeneligt med at passe børn".

Men presset på myndighederne er eksploderet, fordi afsløringen falder sammen med en sag om en omstridt imam, hvis kone har fået frataget sin dagplejetilladelse, og begyndelsen på en retssag omkring en fire måneder gammel baby, der døde i vuggestuen. Det har ifølge avisen De Morgen ført til, at Kind & Gezin har taget alle 9500 tilladelser til vuggestuer og dagplejemødre op til revurdering.

albrechtsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​