En historisk ændring af den måde, som folkekirken årligt modtager knap en milliard kroner i tilskud fra det offentlige på, mødes af skepsis i kirken
Det er, ligesom når man i lang tid har haft en ubehagelig aftale med tandlægen: Pludselig er det "i dag". Inden længe skal regeringen afgøre en kontroversiel og måske pinefuld sag om at rokke grundlæggende ved en af folkekirkens økonomiske hjørnesten. Og det kan meget snart blive virkelighed.
Igennem længere tid har den borgerlige regering haft et udtalt ønske om at foretage en grundlæggende ændring af den måde, den folkekirkelige økonomi er skruet sammen på. Men stort set ingen andre end oppositionen har indtil videre været helt med på idéen.
Nu er regnskabets time dog lige om hjørnet: Et udvalg har lavet en rapport til regeringens økonomiudvalg, som skal vælge, om det kontroversielle forslag om bloktilskud skal skrottes, sendes til en bred kirkepolitisk debat eller måske gennemføres på tværs af al modstand.
Hele sagen handler om den runde milliard kroner, som folkekirken hvert år modtager i tilskud fra det offentlige over finansloven. Pengene går blandt andet til løn og pension til præster, provster og biskopper. Det har rejst kritiske røster, fordi man dermed som ikke-medlem af folkekirken er med til at betale til kirkens forkyndelse. Derfor vil regeringen omlægge tilskuddet fra kirkelig løn til støtte til de samfundsopgaver til gavn for alle, som folkekirken udfører såsom kirkegårdsdrift og vedligeholdelse af kirkebygninger. Og den omlægning skal ske gennem et bloktilskud.
Siden efteråret 2008 har en arbejdsgruppe i Kirkeministeriet med repræsentanter fra folkekirken, Kirkeministeriet, Justitsministeriet og Finansministeriet på 11 møder prøvet at udrede trådene, så regeringens ønske kan imødekommes. En ikke uvæsentlig sag, da det er et politisk ønske fra regeringen om større opbakning til folkekirken og en mere gennemsigtig økonomi, nedfældet i regeringsgrundlaget fra 2007.
Nu er den endelige dom ved at blive skrevet, så regeringens økonomiudvalg om cirka en måneds tid kan finde ud af, hvad der videre skal ske i den spegede sag. For den er speget, kunne formanden for bloktilskudsudvalget, departementschef i Kirkeministeriet, Henrik Nepper-Christensen, fortælle en spændt ventende kreds af kirkeretseksperter. De var i denne uge samlet til deres årlige møde, blandt andet med håbet om at høre nyt fra bloktilskuddets kringlede vej gennem det kirke-statslige system.
– Vi har i udvalget arbejdet med den nuværende økonomiske ordning sat over for et bloktilskud. Der er jo rigtig mange rundt omkring, som er imod en ændring. Folkekirkens repræsentanter i udvalget har dog været enige om at pege på en bestemt økonomisk model, hvis det kommer så vidt, sagde Henrik Nepper-Christensen, som oplyste, at hans egen minister, Birthe Rønn Hornbech (V), ikke er venligt stemt over for indførelse af bloktilskud, og det synspunkt deles af en række af Folketingets kirkeordførere.
Hertil kan tilføjes, at heller ikke formanden for Folketingets kirkeudvalg, Britta Schall Holberg (V), har bloktilskud til folkekirken med på sin liste over mærkesager. Dermed er den politiske fremtid for forslaget særdeles uvis.
Blandt folkekirkens repræsentanter er den udbredte holdning, at man skal beholde den nuværende model. Det er helt uoverskueligt, hvad der sker med kirken, hvis den grundlæggende ændrer sin struktur for at kunne modtage et bloktilskud, er synspunktet.
Folkekirken skal lave sig om for at kunne modtage et bloktilskud, hvad enten det er på sogneplan, på stiftsplan eller på centralt plan i Kirkeministeriet. Der skal indføres et eller flere nye organer til fordeling af bloktilskuddet og ingen ved, hvad det kan få af betydning. Den frygt er større end frygten for, at staten kun vil bruge bloktilskuddet som en smart måde at skære i pengene til folkekirken på.
På baggrund af de mange vidt forskellige udmeldinger om bloktilskud håber Henrik Nepper-Christensen selv på, at det hele foreløbig ender med, at udvalgets arbejde bliver lagt ud til en bred diskussion i det ganske kirkelandskab, inden der træffes en afgørelse.
vincents@kristeligt-dagblad.dk