Derfor skal vi lægge øre til multikulturelt vås, som at muslimer dyrker samme guddom, at islam er en søsterreligion til kristendommen og har hjemstavnsret i Europa. Denne selvudslettende kirkepolitik gør om muligt kristendommen endnu mere ligegyldig, end den nogensinde har været.

USA oplever også tilbagegang i kirken
Tendensen med medlemstilbagegang for de etablerede og større kristne trossamfund findes også i USA, hvor adskillelsen mellem kirke og stat er total, og hvor trossamfundene er undergivet konkurrenceforholdene på et frit religiøst godtkøbsmarked.

De fleste af USA's 25 største trossamfund havde en medlems-tilbagegang i 2007. Den episkopale kirke tegner sig for den største tilbagegang, som er på mere end 4%. En anden traditionel protestantisk kirke – den presbyterianske med 3 millioner medlemmer – melder om en tilbagegang på 2,4 %. I begge kirker meldes der om interne problemer.

Blandt de kirker, der melder om medlemsfremgang, erklærer Jehovas Vidner, at de har haft en fremgang på 2,25 % og nu tæller 1 million medlemmer. Jesu Kristi Kirke af de Sidste dages Hellige, mormonerne, voksede med 1,56 % til 5,8 millioner medlemmer i USA. En række kirkesamfund, bl.a. katolikkerne og sydstatsbaptisterne, meldte om fremgang på under 1 procent.

Det er sådan set ligegyldigt, hvad man tror på, blot skal det have konsekvenser for det liv man lever, synes at være konklusionen på udviklingen.

Og hvis man tror, at mennesket er en syndig skabning, så rummer kristendommen et svar og en løsning på den problemstilling. Men islam rummer et alternativt og mere radikalt svar, som er langt mere forpligtende med sit regimente af påbud, forbud og tabu.

Kristendommen må reformeres, hvis den skal overleve
Som jeg ser det, er problemet for kristendommen, at den fra begyndelsen var beregnet til at blive forkyndt i det skjulte bag ryggen på de politiske magthavere. Den var slet ikke forberedt på at blive en institution, og slet ikke på at blive statsreligion.

Vægten ligger på det personlige gudsforhold, hvilket blev overset, fordi tilslutningen i begyndelsen var så enorm, at den blev en social magtfaktor, som magthaverne var tvunget til at forholde sig til. Kirken blev hurtigt korrumperet og forvandlet til en hierakisk magtorganisation.

Reformationen var et utilstrækkeligt forsøg på at tvinge kristendommen tilbage til dens rødder ved at undsige det pavelige bordel, der havde udviklet sig til Antikrist - som Luther hævdede.

Hvis kristendommen skal overleve som en meningsfuld konfession i den moderne verden, så er en endnu mere radikal reformation kombineret med religionslighed påkrævet.

Artiklen er et læserdebat-indlæg af Ipso Facto. Du kan følge med i debatten og give dit besyv med her.