Den norske kirke går nye veje

Det norske Stortingsvalg i sidste uge var premiere på den norske kirkes nye valgsystem. Det var muligt for medlemmer af den norske kirke at afgive deres stemme på kandidater til menighedsråd og bispedømmeråd i forbindelse med valg til Stortinget. Kandidaterne var opført på valglisten enkeltvis, og det var muligt at stemme på alle kandidater på listen i prioriteret rækkefølge.

Ifølge provst Trond Bakkevig fra Oslo, som har besøgt Danmark i denne uge, er det den mest retfærdige valgform, selvom det tager op mod fjorten dage, før valgresultatet foreligger.

Demokratiseringen af den norske kirke går også hånd i hånd med en grundlovsændring i nær fremtid. Den nye grundlov ligestiller alle tros– og livssynssamfund i Norge med hinanden og understreger, at den norske kirke er en luthersk folkekirke, der økonomisk understøttes af staten. Trond Bakkevig betonede under sit besøg ved årsmødet for selskabet for dansk kirkeret, at politikerne og den norske stat fører det, han kaldte for en "aktiv støttende religionspolitik". Denne politik betyder, at den norske kirke, den katolske kirke, moskeer, synagoger og Human Etisk Forbund får støtte til deres arbejde på grundlag af antallet af medlemmer.

Princippet er hentet fra Norges store engagement i menneskerettighedsarbejdet rundt omkring i verden. Det går ud på, at man behandler tros– og livssynssamfund på samme måde, som man gerne selv vil behandles. Derfor skal der ikke gøres forskel, men der skal tilstræbes en ligestilling, der dog ikke må forveksles med fuld lighed, fordi der også er forskelle mellem de forskellige tros– og livssynssamfund.