Da mine børn var små, undgik jeg altid at læse "Spørge- Jørgen" for dem. Spørge-Jørgen trætter sin far og mor med bestandigt at spørge og spørge og ender med at få klø og blive lagt i seng: "Og nu lå han der og spurgte: Hvorfor fik jeg ikke pandekager? Hvorfor har jeg nu så ondt i numsen? Jeg skal aldrig spørge fjollet mer'."
Min uvilje mod den bog var dens morale: at børn ikke skal spørge dumt, hvilket jo er pivforkert. Den "uartige" Jørgen spørger: "Hvorfor har en buhko ikke vinger?" Det var faktisk det spørgsmål, Darwin rejste i sit værk om arternes oprindelse. Efter min opfattelse skal børn stimuleres til at spørge, fordi jeg mener, at der ærligt talt ikke findes dumme spørgsmål, men et koralrev af dumme svar. Den vesteuropæiske videnskab har netop udviklet sig ved videnskabsmænd og -kvinder, som præcist stillede de spørgsmål, der ikke før var blevet stillet.
Jeg glæder mig til at fortælle om en bog fra Det Andersenske Forlag, som er skrevet af Christoffer Boserup Skov, og som hedder "Sebastian og skrivemaskinen". Kort fortalt er idéen med bogen at indføre børn på cirka 12 år i filosofi. Jeg blev så snydefornøjet, for det er lige præcis den bog, jeg har savnet.
Sebastian Werner er 12 år og glæder sig til sin fødselsdag. Han ønsker sig inderligt en avanceret mobiltelefon, og til sin skuffelse får han på dagen en gammeldags skrivemaskine. Plottet i denne vellykkede børnebog er, at der i den gamle skrivemaskine er et lille hemmeligt rum i bunden. Da det åbner sig, læser Sebastian et spørgsmål, som lyder:
"Hvis du mødte Gud og havde mulighed for at stille et spørgsmål, som med sikkerhed ville blive besvaret, hvilket spørgsmål ville du så stille?"
Sebastians mor siger, at hun gerne ville kende lottotallene, en anden siger, at han ville spørge Gud ud om sin fremtid. Inden fødselsdagen spurgte Sebastian sig selv: "Hvad er den største lykke?" Og han svarede for sig selv: "Lykken er at få en god fødselsdagsgave."
Har man læst Platon og Sokrates og græsk filosofi generelt, ved man, at spørgsmålet om lykke er centralt. Og nu melder der sig en række grundlæggende filosofiske spørgsmål og temaer resten af fortællingen igennem. For eksempel: Hvorfor forsvandt dinosaurerne? Hvem byggede pyramiderne? Hvad er en god handling? Skæbne og tilfældighed: Er det en tilfældighed, at der falder en tagsten ned på gaden? Og bliver tilfældigheden din skæbne, fordi den rammer dig i hovedet?
Forfatteren, Christoffer Boserup Skov, har været så snedig, at han forklarer de små børn, at Sebastian interesserer sig for filosofi, på trods af at hans forældre anser filosofien for rent pjat og tidsspilde. Sebastian har en tante, som studerer filosofi, og han er tit på besøg hos hende. Hendes hund blev kaldt for Bacon – Francis Bacon var i øvrigt en berømt engelsk filosof, som levede fra 1561 til 1626, og i hans filosofi er hovedbudskabet, at viden er magt. Da tante Kettys hund døde, begravede hun den i sin have, og tidligt i historien spørger Sebastian derfor sin tante: "Hvor kommer man hen, når man dør? Ligger man bare i jorden? Bliver man et spøgelse? Kommer man op til Gud? Eller bliver man genfødt ligesom inderne?"
Sebastians far siger kategorisk, at der ikke er nogen Gud, men da Sebastian spørger, om Gud er en mand eller en kvinde, svarer han, at han i hvert fald er en mand. Sebastian spørger, hvordan han kan vide, at han er en mand, hvis han ikke findes. Hans fars svar forvirrer Sebastian, for hvordan kan han formulere sit spørgsmål til Gud, hvis han slet ikke findes?
Sebastian er platonisk forelsket i Vigga, som han går i skole med. Hans hjerte smelter, når hun smiler til ham. En så tidligt spirende følelse får ham til at spørge sig selv, om det mon er den rigtige følelse. I det hele taget begynder Sebastian at undre sig – og det er jo lige det, filosofi handler om.
Hans tante Ketty siger, at han ikke skal være ked af, at han ikke kender svarene, fordi den klogeste mand, der levede i Grækenland, hed Sokrates, og han sagde, at det eneste, han vidste, var, at han ingenting vidste. Det giver Sebastian mod på at fortsætte med at spørge uden at kende svaret – det var klogt. Det spørgsmål, han fandt i skrivemaskinen, var i øvrigt underskrevet "Metafysisk Institut" (der er også en hjemmeside om bogen med samme navn: www.metafysiskinstitut.dk). Alle de dunkle gåder falder fint på plads i slutningskapitlet. Det er et mesterværk, læs den højt for 12-årige børn og børnebørn og vær selv til stede som guide, det vil De få et rigt udbytte af.
PS: Afslutningsvis vil jeg anbefale læserne at anskaffe den vigtigste bog, der udkommer i år på dansk: Det er Erik A. Nielsens første bind i et firebindsværk. Titlen er "Kristendommens retorik".
Johannes Møllehave er præst og forfatter