Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Maria Marcus - den sanselige alder til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Maria Marcus - den sanselige alder

Forfatter og sexolog Maria Marcus har i mange år datet på nettet, og hun synes, at hendes intime liv er blevet mærkbart bedre med alderen. --

- Keld Navntoft/Scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

Forfatter og sexolog Maria Marcus troede, at det var slut med et seksualliv, når man nåede en vis alder. I dag er hun glad for at være et forbillede for andre ved at holde liv i erotikken og fortælle åbent om det

Jeg synes, det er fantastisk. Jeg troede ikke, det kunne lade sig gøre. Vi er jo vokset op med, at sex er for de unge, smukke og glatte.

Sådan siger Maria Marcus. Hun er forfatter og sexolog. Hun har skrevet flere bøger med seksualitet som en rød tråd, og hun holder også kurser og foredrag om emnet. Og så befinder hun sig selv i den tredje seksuelle alder og holder stadig liv i erotikken:

– I mange år havde jeg den der indre censor – jeg kalder det alderspolitiet – der sagde: Pas på, du ikke gør dig til grin. Der er ikke nogen, der kan tænde på en kvinde i din alder. Men jeg har fundet ud af, at sådan forholder det sig ikke. Der er faktisk en del yngre mænd, der foretrækker kvinder, der er ældre end dem selv, siger hun.

Hun synes, at hendes seksualliv er blevet mærkbart bedre med årene:

Annonce
– Jeg tror, det skyldes, at der ikke er så mange præstationskrav – inde i mig. Det bevirker, at jeg er mindre oppe i mit hoved og mere i mine sanser. Jeg er mere opmærksom på det, jeg får, end på, hvad jeg skal leve op til. Meget mere indstillet på den følelsesmæssige energi. Noget andet er, at man har prøvet mange ting, måske også nogle af sine fantasier. Og har sorteret i, hvad man kan bruge, siger Maria Marcus.

Hun kan dog stadig længes efter sin ungdoms fysik.

– Jeg synes, det er rigtig, rigtig kedeligt ikke at have min tidligere krop mere. Men jeg oplever, at der er mænd, som er generøse nok til ikke at lade det visuelle betyde så meget, men i stedet lægge vægt på berøring og andre sanser, siger hun.

Selvfølgelig byder alderen på særlige fysiske udfordringer.

– Men det må man leve med og få det bedste ud af. Man behøver ikke hoppe i sengen og lave akrobatik, men kan finde en seksualitet, der passer til den, man er nu, og finde en partner, der også har det godt med den form.

Maria Marcus har datet på nettet i mange år og sågar skrevet en bog om emnet. Her har hun ofte valgt at lyve om sin alder:

– Det begyndte jeg på allerede, da jeg var i begyndelsen af 40'erne – med stort held. Jeg kan stadig finde på det, når jeg dater på nettet, men jeg afslører det, når jeg mødes med manden.

Hvorfor lyve?

– Fordi folk ikke er vant til, at kvinder med højt alderstal er værd at gå i seng med. Men det finder de ud af, at det godt kan være. Frem for alt så vil jeg gerne have at folk møder mig personligt, inden de hører min alder.

På sine kurser og i sin sexologiske konsultation oplever hun, at deltagerne ofte har tabuer omkring deres egen seksualitet – mere end omkring andres.

– Jeg synes stadig, folk har utrolig mange hæmninger og har svært ved at tro på, at der kan være seksualitet tilbage i deres liv, når de kommer over en vis alder. Den indre aldersgrænse har ikke skubbet sig så meget, som man kunne forestille sig i forhold til samfundsudviklingen generelt. På mange andre områder har kvinder jo rykket sig: Vi er arbejdsdygtige og meget mere bevidste end i vore mødres tid. Men her halter vi bagefter.

Og det vil Maria Marcus gerne være med til at ændre. Det er også derfor, hun stiller sig op og fortæller om sin seksualitet.

– Jeg får tit at vide, at jeg er med til at rokke ved folks frygt for at blive ældre ved at være et eksempel. Folk siger til mig: "Tænk, at det kan lade sig gøre. Hvis du kan, kan vi måske også."

vaaben@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​