Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Til tre timers turbokristendom med 9.a til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Til tre timers turbokristendom med 9.a

1 / 4

Kristendomslærer i 9.a på Haahrs Skole Lars Kierulf Larsen har travlt. Tre lektioner i alt har han til at få lært sine elever om "Kirken i det moderne samfund" inden en eventuel prøve til sommer. --

- Scanpix.

Fakta

Kristendom i folkeskolen

En evalueringsrapport foretaget af de beskikkede censorer for kristendomsfaget viser, at der i 9....
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Kristendomslærer Lars Kierulf Larsen står fast på, at kristendom er et vigtig fagområde - også på de ældste klassetrin

Der kommer ingen vilde protester fra eleverne i 9.a på Haahrs Skole i Svendborg, da de denne torsdag formiddag bliver bedt om at finde hæfte og grundbog frem til dagens kristendomstime. To minutter går der, så ligger materialerne på elevbordene sammen med metalblanke ipods, chokoladerester og skriveredskaber.

– Vi skal starte på et nyt emne i dag, der hedder "Kirken i det moderne samfund", fortæller 9.a's kristendomslærer, Lars Kierulf Larsen, og ser ud i det kvadratiske, orangefarvede lokale, hvor 20 sæt teenageøjne kigger tilbage på ham.

Ud over at være lærer i den sydfynske havneby, er Lars Kierulf Larsen også konsulent på Center for Undervisningsmidler på Fyn, hvor han blandt andet underviser lærere, der står for kristendomsundervisningen i folkeskoler og friskoler.

Men i dag er han lærer i 9.a. Han beder en pige om at læse højt fra grundbogen. Det handler om kirken.

Annonce
– Hvis I nu selv skulle have fortalt, hvad en kirke er, hvordan ville I så have forklaret det, spørger Lars Kierulf, da hun har læst færdig.

Ikke mange har lyst til at komme med et bud, men et par stykker vover pelsen. De forbinder begge ordet kirke med selve kirkebygningen. Lars Kierulf Larsen forklarer, at kirken kan være meget andet end en bygning. Han fortæller, at kirken også har opgaver uden for selve kirkerummet. For eksempel er der præster i de danske fængsler, siger han – og det skal eleverne nu se et eksempel på.

Med lyset slukket ser 9.a et filmklip fra Per Flys film "Drabet". Det er en scene om en ung kvinde, der har slået en mand ihjel og nu har røbet det for fængselspræsten.

– Hvorfor vælger hun at fortælle det til fængselspræsten, hvorfor ikke en psykolog i stedet, spørger Lars Kierulf Larsen og lader sit blik vandre rundt blandt eleverne.

Denne gang er der flere strittende pegefingre i luften.

– Altså man kan sige, at hos en psykolog er man patient, og der er ligesom et forløb, man skal igennem. En præst er mere sådan en, man bare snakker med, lyder et af buddene fra en kasketklædt dreng.

Han følges op af flere klassekammerater. De nævner synd og tilgivelse.

Kristendomslæreren ser på uret. Tiden går hurtigt, og der er mange, der gerne vil give deres besyv med.

– Nu får I lige hurtigt fem spørgsmål, som I diskuterer i de grupper, I sidder i. Men kun fem minutter. Husk på, vi har ikke lang tid tilbage i dag. Det er en omgang turbokristendom. Til hele forløbet om kirken i samfundet har vi kun tre lektioner.

I grupper prøver eleverne at huske på, hvilke typer kristendom, der findes, hvornår vi blev protestanter i Danmark, og hvornår religionsfriheden var en realitet herhjemme. Imens går deres lærer rundt og minder dem om, at det er emner, de har haft før. De burde kunne stoffet.

Lars Kierulf Larsen ved dog godt, at stoffet måske ikke ligger allerforrest i de pubertære teenagehoveder. Men det er vigtigt, at de kan det, siger han. Til sommer kan kristendomsfaget blive udtrukket som eksamensfag, og så skal 9.a op og bevise, at de har lært noget – også om kristendommen.

Den garvede kristendomslærer ved fra sit job som konsulent, at mange lærere har svært ved at få tid nok i kristendomsfaget, og at det måske er derfor, fagområdet kristendom nedprioriteres.

– Men jeg møder også den der opfattelse af, at det er mere eksotisk at høre om islam og buddhisme for elever i 9. klasse, siger han og fortsætter:

– Men hvor eksotisk er det lige, hvis man blot bliver præsenteret for islams fem søjler som ren og skær faktaviden? siger han.

Han tilføjer, at han tror, det er vigtigt, at man lærer eleverne at se religioner og andre emner i kristendomsfaget i relation til hinanden.

– Jeg tror ikke på det der med, at nu kører vi lige fire uger kun med Islam og får styr på en masse faktuel viden, siger han og tilføjer, at han, når han arbejder med fremmede religioner, altid spejler det i kristendommen, så eleverne lærer at sammenkoble tingene og se ligheder og forskelle.

9.a og deres kristendomslærer haster med at gennemgå de svar, som de er kommet frem til i deres grupper, og så er de 45 minutter, en lektion varer, gået. Lars Kierulf Larsen når kun lige at give dem lektier for til næste uge, hvor undervisningen om "Kirken i det moderne samfund" er på tavlen for anden ud af i alt tre gange.

soegaard@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​